Pubertet
Puberteten er en proces, der markerer overgangen fra barndom til voksenliv. Det er en tid med både fysiske og psykiske forandringer.
Piger gennemgår puberteten, i gennemsnit, fra de er omkring 9 til 11 år, og processen varer ofte til de er 15-17 år. Drenge starter som regel lidt senere—fra 11–12 års alderen og indtil de er ca. 16–17 år. Tempoet for, hvornår man modnes, varierer meget fra person til person. Det er helt normalt at være lidt bagud eller foran sine jævnaldrende.
De forandringer, der hører under begrebet 'pubertet', foregår over flere år. Enhvers udvikling er en personlig proces, der sker i et særligt tempo og på sin egen måde. Man kan ikke tvinge kroppen til at følge et specifikt mønster, men man kan forsøge at forstå sin krop og dens rytme.
På det hormonelle niveau er alle disse forandringer et resultat af signaler fra hjernen. Gonadotropin-frigørende hormon (GnRH) sendes til hypofysen (der ligger ved hjernens base), som derefter frigiver to hormoner i blodbanen—luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH). LH og FSH styrer produktionen af østrogen og testosteron. Testosteron og østrogen findes i både piger og drenge, men i forskellige niveauer, og de påvirker kroppen forskelligt.
FYSISKE ÆNDRINGER
De mest synlige ændringer er fysiske. Unge oplever ændringer i højde, kropsform, vægt og behåring, mens de går fra at være børn til unge voksne.
Kropsbehåring
Hårvækst (hvor der tidligere ikke var hår) er et af de første tegn på pubertet. Både drenge og piger begynder at få hår under armene og i intimområdet. Hårene på ben og arme bliver ofte tykkere og mørkere. Hårtypen varierer meget—du kan kigge på dine forældre for at få en idé om, hvad du kan forvente.
Drenge får typisk ansigtsbehåring i de senere stadier af puberteten, som regel omkring de 15 år. Hår på overlæben kommer ofte først, efterfulgt af hår på hagen og under kæben. Væksten af ansigtsbehåring varierer meget—nogle drenge får dun allerede som 12-årige, mens andre som voksne stadig har svært ved at få fuldskæg.
Hvad du vælger at gøre med din kropsbehåring har social og kulturel betydning, men i sidste ende er det dit eget valg, hvordan du vil pleje dig selv. Nogle er mere følsomme over for barberkni, eller får lettere indgroede hår ved barbering. Der findes mange produkter, der kan hjælpe med sensitiv hud, men nogle gange er det bedst bare at lade hårene gro.
Nogle ting du kan overveje, hvis du vælger at begynde at barbere dig:
- Find ud af, hvilken type barberblad der fungerer bedst for dig. Fra klassiske barberblade til elektriske shavere—der er mange muligheder, så undersøg dem (og start altid med et nyt, rent barberblad).
- Våd huden før du barberer og brug gel, lotion eller barberskum. Det holder hårene bløde, gør dem lettere at skære over, og beskytter huden mod skader. Hvis du barberer ben eller intimområde, kan det være nemmest i badet, hvor huden er våd og du har privatliv.
- Brug let tryk, da hårdt tryk kan skære eller rive huden. Vær især forsigtig omkring ankler, knæ, kæbelinje og selvfølgelig nær kønsorganerne.
- Udskift barberbladet ofte. Et sløvt blad kan rive håret ud i stedet for at skære det over og kan samle snavs og døde hudceller under brug.
- Del ikke din barbermaskine—det er mere hygiejnisk at holde sådan noget for sig selv.
Kønsorganer
Sammen med hårvækst er et af de første tegn på pubertet hos drenge, at penis og testikler bliver større, testiklerne sænkes, og pungen bliver mørkere. Kønsorganerne forandrer sig over flere år og er ofte helt udviklede omkring 18-årsalderen.
Omtrent nu begynder drenge også at få flere erektioner. En erektion kan komme når som helst, og hvor ofte det sker, varierer meget—fra én til flere om dagen. Det afhænger af alder, seksuel modenhed og tilfældigheder (det er helt normalt at få erektion uden grund). Erektioner kan også opstå under søvn og resultere i udløsning – det, der kaldes ’våde drømme’. Disse drømme er helt almindelige under puberteten og begynder, når testosteronproduktionen øges. Det kan være irriterende og pinligt ikke at have kontrol over det—men du er hverken den første eller sidste, der oplever det.
Hos piger ændrer vulvaen sig gradvist, bliver større og mere synlig—de ydre kønslæber bliver tydeligere, de indre kønslæber udvikler sig, spalten mellem de ydre kønslæber og klitoris bliver lidt større. Det sker ofte 2–3 år før pigens første menstruation.
Bryster
Udviklingen begynder med en lille hævelse under brystvorten. Den følges nogle gange af ømhed. Du vil opdage en lille forhøjning bag brystvorten (ofte kaldet et brystanlæg), der bliver større over tid. Brystvorten og området omkring (areola) bliver større og mørkere. Ofte udvikler det ene bryst sig hurtigere end det andet—det er helt normalt! Faktisk har næsten alle kvinder forskellig bryststørrelse, for en helt symmetrisk krop findes ikke.
Når dine bryster begynder at udvikle sig, kan du få lyst til at bruge bh. Det kan især hjælpe under sport eller fysisk aktivitet, fordi vokseværk i brysterne kan gøre dem ømme—du skal ikke lade din krop holde dig tilbage fra at lave det, du har lyst til. En bh kan være svær at vænne sig til, og det er ikke altid let at finde den rigtige størrelse og model, men det er det værd at tage sig tid til at finde bh’er, der passer godt. Bh-størrelser angives med et tal (omkredsen under brystet) og et bogstav (skålstørrelsen). Skal du købe bh for første gang, kan det være en fordel at få hjælp af en, der kender til systemet—en veninde, mor eller måske personalet i butikken.
‘Shark week’
Din første menstruation kommer ca. 2–2,5 år efter brystudviklingen begynder. Først kan det være ustabilt, da kroppen skal vænne sig til hormonerne. For de fleste falder menstruationen til ro indenfor et år, men for nogle tager det længere tid. Typisk kan du vide, at din krop gør sig klar, når du oplever udflåd: en gennemsigtig til hvid, lidt klistret væske i underbukserne fra tid til anden. Det starter ofte seks måneder til et år inden første menstruation.
De fleste piger får deres første menstruation, når de er mellem 12 og 13 år, men alt mellem 10 og 15 år er normalt. Symptomer på menstruation, som du kan mærke før din første blødning, kan være: ømme bryster, oppustethed, væskeophobning, muskel- og ledsmerter, hovedpine, bumser, mavesmerter, diarré eller forstoppelse, lændesmerter, søvnbesvær, træthed og energimangel. Du oplever sandsynligvis ikke alle disse symptomer—det er bare en liste over, hvad der kan forekomme. Mange symptomer kan lindres med håndkøbsmedicin, og ellers hjælper det ofte at leve sundt og passe på sig selv.
Læs mere om Den månedlige cyklus her.
Muskler & vægt
En stigning i testosteron hos drenge betyder, at deres muskelmasse vokser markant. Først vokser musklerne i størrelse, derefter i styrke og udholdenhed, i takt med at lunger og kredsløb udvikler sig. Der er stor forskel på drenges udvikling i samme alder, og ikke alle modnes lige hurtigt. Pigers muskelmasse vokser også i puberteten, men ofte mindre markant.
Drenge vil ofte også opleve, at stemmen bliver dybere. Struben vokser hurtigt, hvilket kan få stemmen til at knække. Denne fase varer som regel kun et par måneder.
Vægtøgning kan være en uønsket del af puberteten, men kroppen har brug for ekstra ressourcer for at udvikle sig rigtigt. Det kan føles mærkeligt at gå fra at være en slank pige til at få former, men det hjælper ikke at fokusere på de dele af kroppen, man ikke kan lide—slet ikke hvis det betyder, at man begynder at undlade at spise. Det er altid vigtigere at tage hånd om sig selv end at stræbe efter et bestemt udseende. At elske sin krop er en vigtig del af det. Er du bekymret for vægten, kan du tale med dine forældre eller din læge om det.
Hud & sved
Både piger og drenge får øget produktion af talg fra hudens porer (især på ryg, bryst, nakke, skuldre og i ansigtet). Talg er vigtig for hudens sundhed, men overaktive kirtler kan føre til tilstoppede porer.
Det giver bumser. Nogle har kun sjældent problemer med huden, andre kæmper med bumser langt ind i voksenlivet. Uanset din hudtype er det vigtigt at passe på huden—hold den ren, fugtig og beskyt den mod solen. Det hjælper både på udseende og velvære.
Sved bliver også mere fremtrædende i denne tid. Svedkirtlerne arbejder mere, og der dannes mere sved. Sved i sig selv lugter ikke, men bakterier på huden nedbryder sveden, så der opstår dårlig lugt. For at undgå kropslugt skal man sørge for at holde sig ren—gå oftere i bad og vær særlig opmærksom på armhuler, fødder og intimområde. Brug af deodorant eller antiperspirant hjælper også, især under fysisk aktivitet.
PSYKOLOGISKE ÆNDRINGER
Puberteten medfører ikke kun fysiske, men også store psykologiske forandringer. Evnen til at tænke abstrakt, sætte sig i andres sted og analysere sig selv forbedres. Evnen til at håndtere pres og tage gode beslutninger udvikles. Det er nu, du starter med at stille spørgsmål ved andres holdninger og værdier for at skabe dine egne meninger og forståelser.
Individualitet
Puberteten er perioden, hvor vi udvikler selvstændighed og personlig identitet og begynder seksuel selvudforskning. Unge udvikler deres egne værdier, som ikke altid stemmer overens med familiens. Man søger efter accept fra jævnaldrende i stedet for primært at søge anerkendelse fra familien. Behovet for både at passe ind og skille sig ud gør unge ekstra følsomme overfor socialt pres.
De hormonelle ændringer kan gøre, at humøret svinger mellem begejstring, vrede, angst og nedtrykthed. Det kan føre til konflikter og misforståelser, hvor der før ikke var nogen. Stemningsskift er normalt, men hvis uro og problemer ikke bliver håndteret, kan det påvirke den mentale sundhed. Har du noget, der tynger dig, så tal med en, du har tillid til—et familiemedlem, en ven eller en professionel rådgiver.
Seksualitet
Puberteten er også perioden, hvor unge begynder at udvikle sexuel identitet og få en forståelse for egne lyster. De sociale og hjemlige omgivelser påvirker vores rolleforventninger og adgang til information, undervisning og mulighed for at udforske seksualiteten. Personlighed og temperament har også betydning for selvtillid og indstilling til seksuelle spørgsmål.
De fleste starter selve seksuelle udforskning med sig selv. Onani—særligt kvindelig onani—er stadig omgærdet af tabu. Men det er fuldstændigt normalt og, ligesom al anden seksuel aktivitet, et individuelt valg. Handlingen i sig selv er ikke skadelig (medmindre det gøres ekstremt meget), men den skyldfølelse, man så ofte lærer at forbinde med det, kan være skadelig. Hvis man skammer sig, kan det præge én i mange år eller hele livet og holde én tilbage fra at nyde sex og onani.
For de fleste følger seksuel udforskning med andre mennesker før eller siden. Det indebærer også risici. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan man beskytter sig mod uønsket graviditet, kønssygdomme og psykiske konsekvenser. Unge bærer dog ikke alene ansvaret—mangel på ordentlig seksualundervisning betyder, at mange er nødt til at finde information hos jævnaldrende, på nettet, i porno eller gennem rygter og myter.
Det, der er væsentligt at forstå, er, at den kejtede følelse, mange får, når sex bliver et emne, ikke skyldes, at sex eller lyst er forkert. Skam omkring sex er noget, vi lærer. Skam og hemmeligholdelse hindrer fri kommunikation om seksualitet og kan gøre det vanskeligere at tage vare på sig selv og hinanden. Vi kan gøre det bedre.
Det er svært for alle
Puberteten kan være en underlig rutsjebane med meget nyt at forholde sig til og mange følelser at vænne sig til—men hvis du er venlig mod dig selv, vil du træde ind i voksenlivet med mere selvstændighed, større følelsesmæssig modning og en stærkere følelse af, hvem du er.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
