Antidepressiva
Millioner af mennesker verden over bruger antidepressiva til at håndtere depression, angst og andre stemningslidelser. Selvom de ikke er en kur, kan det rette antidepressivum være utroligt hjælpsomt til at behandle symptomer.
Det primære formål med antidepressiva er at genskabe en sund neurokemisk balance i hjernen. Antidepressiva har hjulpet millioner, men som med mange lægemidler er de ikke uden risiko for bivirkninger.
Depression
Psykisk sundhed er mindst lige så vigtig som fysisk sundhed. Psykisk sundhed tages ofte mindre seriøst, og personer der lider af psykisk sygdom, bliver ofte stigmatiseret. Derfor findes der mindre generel viden om psykiske lidelser, og det gør dem sværere at identificere, især fordi symptomer ikke altid er tydelige. Det betyder, at mange lever længere med problemer, de ikke ved kan behandles.
Depression er en stemningslidelse, der kan ramme alle. De fleste har prøvet dyb sorg eller sorgfornemmelser, men det er ikke det samme som at have en depression. Depression er en vedvarende følelse af tomhed eller tristhed, der kan være lammende. Det er ikke noget, man blot kan tænke sig ud af med et positivt sind—det er en reel sygdom, der kræver rigtig behandling.
Klinisk depression kan kategoriseres som mild, moderat eller alvorlig. De grundlæggende årsager er endnu ikke fuldt forstået, men det er tydeligt, at depression hænger sammen med kemisk ubalance i hjernen og kan udløses af store ændringer, tab eller traumer.
Symptomer på depression inkluderer tristhed, følelsesløshed, tomhed, træthed, følelse af værdiløshed, hurtig irritabilitet, angst og manglende interesse for daglige aktiviteter såsom søvn, mad, arbejde samt fysiske og seksuelle aktiviteter. I svære tilfælde udvikler personer selvmordstanker og kan endda forsøge at tage eget liv.
Typer af antidepressiva
Selvom antidepressiva ofte bruges til at behandle depression, bruges de også til andre lidelser som obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), generaliseret angst, posttraumatisk stress (PTSD) og kroniske smerter. Enkelt sagt, balancerer de niveauet af neurotransmittere—kemikalier der er essentielle for normal hjernefunktion. Selvom de generelt opnår den ønskede effekt, er de præcise mekanismer bag antidepressiva stadig under forskning, selv efter adskillige årtier.
Antidepressiva inddeles i fem hovedtyper:
- Serotonin- og noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI’er)—bruges til at behandle depression, angst, ADHD og OCD ved at hæve serotonin-niveauet.
- Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI’er)—fortrinsvis brugt til depression ved at blokere serotonin-genoptagelsen i hjernen.
- Tricykliske antidepressiva (TCA’er)—anvendes mod depression, visse angstlidelser og fibromyalgi.
- Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)—behandler generel depression og humørlidelser ved at hjælpe hjernen med at nedbryde serotonin.
- Noradrenalin- og specifikke serotonerge antidepressiva (NaSSA’er)—bruges mod humør- og personlighedsforstyrrelser samt depression ved at blokere serotoninreceptorer.
Bivirkninger
Antidepressiva følges ofte af bivirkninger, mens kroppen tilpasser sig de kemiske ændringer. Disse symptomer forsvinder som regel inden for et par uger. Bivirkningernes alvor afhænger af både person og medicin. De mest almindelige bivirkninger er:
Seksuel dysfunktion
De fleste antidepressiva virker ved at berolige dig, men samme mekanisme er også ansvarlig for din seksuelle respons. Antidepressiva forbindes direkte med seksuel dysfunktion hos både mænd og kvinder, men kvinder oplever det oftere. Det viser sig blandt andet som manglende evne til at få orgasme, vaginal tørhed og rejsningsproblemer.
Kvinder bør tage forholdsregler, hvis de ønsker at blive gravide under brug af antidepressiva, da visse typer kan føre til fosterskader.
Vægtændringer
Mange oplever vægtøgning under behandling med antidepressiva, fordi disse lægemidler kan tømme blodet for natrium. Lave natriumniveauer øger lysten til at spise salte og kalorieholdige fødevarer. Derudover kan bivirkningerne inkludere kvalme og opkastning. Kvalme kan føre til nedsat kalorieindtag og vægttab. Begge tilstande skal tages alvorligt, fordi natriummangel kan udvikle sig til hyponatriæmi (farligt lav natriumkoncentration i blodet), mens vægttab kan føre til fejlernæring og medføre spiseforstyrrelser og problemer i fordøjelsessystemet.
Søvnproblemer og træthed
Ved opstart af behandling med antidepressiva har neurotransmitterne i hjernen behov for at tilpasse sig den nye kemiske balance. Det kan medføre søvnløshed med søvnmangel til følge, hvilket går kraftigt ud over opmærksomhed, hukommelse, humørregulering og reaktionsevne. Hvis søvnløshed fortsætter, bør du prøve en anden type antidepressiv behandling.
Svimmelhed og sløvhed
På grund af ændringer i hjernens kemiske processer kan en, der tager antidepressiva, også føle sig svimmel og sløv. Antidepressiva kan sænke blodtrykket hvilket forårsager svimmelhed.
Selvmordstanker
Hos personer med etablerede selvmordstanker kan øget energi og motivation fra antidepressiva gøre det nemmere at handle på dem, hvis andre følelsesmæssige behov ikke imødekommes. Derfor er det vigtigt at evaluere en persons mentale tilstand og emotionelle vaner før medicinsk behandling påbegyndes.
Andre almindelige bivirkninger ved indtag af antidepressiva er svedtendens, tør mund, rystelser, hovedpine, angst, hjertebanken, udslæt, forstoppelse, sløret syn og diabetes. Hvis du begynder på et forsøg med antidepressiva, så registrér din adfærd og symptomer fra dag ét, og hold din sundhedsperson orienteret om eventuelle ændringer. Det kan være svært at gøre, når du selv er ramt. Der findes nyttige apps, som minder dig om at registrere dit humør med jævne mellemrum. Selvom det kan virke meningsløst i øjeblikket, kan det over tid afsløre forløb, du ellers ikke ville bemærke. En ven eller et familiemedlem kan hjælpe i den første tid—det kan være svært at vide, hvordan man kan hjælpe en, der føler sig hjælpeløs, men at tage en konkret opgave på sig er ofte værdsat blandt pårørende.
Begrænsning af bivirkninger ved antidepressiva
Selvom alvorlige bivirkninger er sjældne, er det ikke sikkert, at den første medicin, din læge ordinerer, er den rette for dig. Hvis du starter på antidepressiva, skal du forvente, at det kan tage et par forsøg at finde det præparat, du trives med. For nogle hjælper antidepressiva slet ikke.
Hvis du fortsat oplever bivirkninger efter et par uger, er der flere ting, du kan gøre for at lindre dem.
Skift af medicin
Antidepressiva er ikke en ‘one size fits all’-løsning. Hver kvinde vil reagere forskelligt på forskellige former for antidepressiva. Det er vigtigt at give den ordinerede medicin tilstrækkelig tid—typisk ca. 2 uger—inden du overvejer at skifte. Milde bivirkninger er almindelige i begyndelsen, men burde aftage.
Ændring af dosis
Hvis bivirkningerne griber ind i hverdagen, eller du føler, at antidepressiva ikke har nogen effekt på dit mentale velbefindende, så tal med din læge om at ændre dosis. At sænke dosis kan mindske bivirkningerne, mens øgning af dosis kan hjælpe med behandlingen af symptomer.
Tidspunkt for indtagelse
Nogle gange kan det hjælpe at tage medicinen på et bestemt tidspunkt hver dag. For eksempel, hvis et antidepressivum gør dig døsig, kan du tage det lige før sengetid. Giver det kvalme, kan det hjælpe at tage det sammen med mad (så længe maden ikke reagerer negativt med din medicin).
Undgå visse stoffer
Vær opmærksom på stoffer, der kan forværre bivirkningerne, du oplever (f.eks. kan alkohol og tobak øge svimmelhed eller kvalme).
Andre måder at behandle depression
I dag spiller antidepressiva en stor rolle i håndteringen af depression, men de er ikke den eneste mulighed. Nogle trives ikke med antidepressiva eller ønsker at prøve alternative behandlingsformer.
Psykisk og fysisk sundhed hænger mere sammen, end mange tror. Det, vi vant til at tænke på som fysisk (f.eks. kost), påvirker ofte også det mentale og omvendt. Det betyder ikke, at depression skyldes dårlig kost, men at det gavner at sørge for, at kroppen ellers er sund, når man kæmper med sygdom. Visse fødevarer har vist sig at sænke serotoninniveauet og bidrage til tristhed, mens andre løfter humøret. Motion kan også øge serotoninen. Både ernæring og fysisk aktivitet bør medtages i overvejelser om behandling.
Samtaler med en professionel terapeut kan være til stor hjælp under depressive perioder. Uanset om du kæmper med negative tankemønstre eller følgerne af traumer, kan det gøre en verden til forskel at lære, hvordan hjernen kan blive et rarere sted at være. Terapi er ikke en kur mod depression, men kan støtte helingsprocessen—særligt, når den kombineres med andre tiltag (antidepressiva, kost, motion, reduktion af stressfaktorer m.m.). Hvis du er i tvivl om, hvor du skal lede efter en terapeut, eller hvilken type behandling der passer til dig, kan du få vejledning hos din sundhedsperson. At finde den rette terapeut kan ligeledes kræve flere forsøg. Kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT) har vist sig effektiv ved akut depression og har fokus på at vurdere, udfordre og justere uhensigtsmæssige tankemønstre og overbevisninger.
Selv hvis vi har erfaringen til at genkende, at andre sindstilstande er mulige, kan den sindstilstand, vi befinder os i, føles evig. Når man er deprimeret, kan det føles umuligt at række ud eller bare at komme ud af sengen. Alligevel kan små, lav-stress og lav-konsekvens handlinger gradvist hjælpe en deprimeret kvinde et skridt nærmere lettelse fra den mentale og følelsesmæssige smerte. Oplevelser, der tager dig ud af dig selv, er ofte de mest gavnlige—at melde sig som frivillig, føre taknemmelighedsdagbog eller give sig tid til at meditere har hjulpet mange.
At bede om hjælp, når du har brug for det, er ikke et tegn på svaghed. Der findes ingen, der ikke på et tidspunkt har haft brug for hjælp. Glade kvinder har mere at give videre, så at stræbe efter at hele sig selv gavner både dig og dit netværk.
Du kan holde styr på din menstruationscyklus med WomanLog. Download WomanLog nu:
