Dit forhold til din krop og kropsdysmorfi
Vi har alle dage, hvor vi ikke føler os helt hjemme i vores kroppe. Samfundets skønhedsidealer, pres fra medierne og reklamer fra fitness- og skønhedsindustrien kan alle tilsammen svække vores selvtillid indimellem. Den mest ekstreme udgave af negativ kropsopfattelse kaldes kropsdysmorfi, eller BDD. Uanset hvordan vi har det med vores krop, kan vi forbedre forholdet til den. Det er muligt at komme sig over BDD.
Kropsdysmorfi, tidligere kendt som kropsdysmorfofobi, er en kronisk psykisk lidelse, der kan diagnosticeres af en sundhedsprofessionel. Personer med BDD har en tvangspræget optagethed af "fejl" ved deres udseende – træk, der oftest er usynlige eller fuldstændigt ubetydelige for andre.
Lyder det bekendt? Går du konstant og bekymrer dig om dit udseende? Det gør alle i en vis grad. Men nogle af os – ifølge nogle skøn helt op til 1 ud af 50 – bruger uforholdsmæssigt meget tid på at bekymre sig om, hvordan de ser ud.
Hvis du hver gang, du ser dig selv i spejlet eller på et billede, straks leder efter netop det ene område af kroppen, du ikke kan holde ud – næsens form, dobbelthagen, håret eller kropsbehåring, brysternes form, kroppens generelle former og størrelse eller noget andet – kan det være tegn på kropsdysmorfi. BDD rammer både kvinder og mænd i nogenlunde lige store andele, og er især udbredt blandt teenagere og unge voksne, selvom personer i andre aldersgrupper kan være underdiagnosticerede og lide i stilhed.
Personer med BDD bruger timer på at bekymre sig om deres udseende og forsøger at forbedre det. De sammenligner deres krop med billeder fra sociale medier, søger bekræftelse hos andre, og nogle bruger store beløb på skønhedsbehandlinger eller plastikkirurgi i håbet om, at det vil "fikse" dem. Nogle BDD-ramte inspicerer konstant sig selv i spejlet, mens andre gør meget for at undgå spejle og fotos helt. De bliver slaver af tvangsmæssige, gentagne adfærdsmønstre relateret til udseendet (såsom overdreven soignering eller at skjule den kropsdel, de ikke ønsker, at andre skal se), og de oplever ofte stærke, påtrængende tanker om, hvordan de ser ud og hvordan de forestiller sig, at andre opfatter dem. BDD er ikke almindelig usikkerhed, men en negativ besættelse, der forårsager betydelig stress og psykisk uro, stjæler livskvalitet og forstyrrer evnen til at leve et sundt liv.
En person med BDD kan nægte at deltage i sociale arrangementer af frygt for at blive gjort til grin for sit udseende; en lille fejl ses som en "alvorlig defekt" og bruges som bevis for, at hele kroppen er "grim" og "uværdig". Et fællestræk ved kropsdysmorfi er den konstante frygt for andres dom og samtidig et behov for andres anerkendelse.
Hvor kommer det fra?
Ligesom mange andre psykiske lidelser kan kropsdysmorfi opstå af forskellige årsager; ofte er der en blanding af miljømæssige faktorer (fx mobning), psykologiske faktorer (fx negativt selvbillede, lavt selvværd) og biologiske faktorer (fx genetisk disposition) bag.
Personlige eller familiære oplevelser med tvangstanker, depression, angst eller andre mentale lidelser samt træk som perfektionisme kan bidrage til udviklingen af BDD. Mobning og gruppepres for at se ud på en bestemt måde er ofte medvirkende faktorer.
Hvis BDD-obsessionen er knyttet til kropsvægt, har den ramte også øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse da disse også ofte hænger sammen med tendens til angst, negativt selvbillede og perfektionisme. Ofte gælder det ved BDD dog én bestemt kropsdel, som personen finder særligt uattraktiv.
Hvordan behandles BDD?
Den gode nyhed er, at BDD kan behandles med succes med hjælp fra psykiske sundhedsprofessionelle. Dog undgår mange BDD-ramte at søge hjælp – enten fordi de ikke fuldt ud anerkender deres tvangsprægede tendenser, eller fordi de frygter yderligere latterliggørelse for at tage et "ubetydeligt" problem op.
Det er vigtigt at huske, at psykiske lidelser som BDD ofte optræder sammen med andre tilstande som angst, depression, OCD eller PTSD. En autoriseret terapeut kan hjælpe dig med at tage hånd om bagvedliggende problematikker og arbejde hen imod bedre helbred generelt.
BDD er en kronisk tilstand. Det kan betyde, at det tager tid og ofte kræver en kombination af behandlinger, livsstilsændringer og måske flere forskellige terapeuter at opnå effekt. Giv ikke op, hvis det ikke forsvinder med det samme. Hav tålmodighed med dig selv, og arbejd aktivt på at få det bedre.
En af de mest udbredte behandlingsformer for BDD er kognitiv adfærdsterapi (CBT). Autoriserede CBT-terapeuter arbejder sammen med deres klienter for at identificere negative tankemønstre og uhensigtsmæssig adfærd og skabe praktiske løsninger til at erstatte dem med mere gavnlige vaner i hverdagen. CBT adresserer ikke nødvendigvis årsagen til ældre følelsesmæssige sår, men tilbyder realistiske værktøjer til at håndtere eller overvinde de begrænsninger, som lidelsen skaber.
Ved mere alvorlige tilfælde af BDD kan medicin være hjælpsomt. Bagvedliggende depression og angst kan behandles med antidepressiv medicin, og SSRI (selektive serotoningenoptagshæmmere) er ofte effektive til at dæmpe tvangsadfærd og påtrængende tanker. SSRI forlænger kroppens naturlige serotonin, da lidelser som depression og BDD forbindes med lavt serotoninniveau i hjernen. SSRI anses generelt for meget sikre og har vist sig at lindre symptomerne på for eksempel BDD og OCD betydeligt.
Det kan også være hjælpsomt at tale med andre, der oplever noget lignende. Der findes støttegrupper for personer med kropsdysmorfi mange steder og online. At deltage i en støttegruppe har mange fordele: Erfaringen afstigmatiseres, du får større forståelse for din adfærd, og du møder støtte og opmuntring.
BDD er særligt udbredt blandt teenagere og unge voksne. Det er en alvorlig lidelse, som kan have alvorlige konsekvenser. Tidlig indsats kan være meget effektiv for at forhindre udviklingen af mere komplekse symptomer. Hvis du opdager tegn på BDD hos unge (eller andre) i din omgangskreds, så ignorer dem ikke. Vis omsorg og tilbyd venlig støtte, men vær forberedt på, at dit tilbud kan blive afslået. Hvis du oplever, at nogen virkelig kæmper, så lyt og anerkend deres følelser, selv hvis du ikke helt forstår dem. Du kan støtte dem i at søge terapi eller en støttegruppe og motivere til egenomsorg. Anerkend små fremskridt, når du kan, og observer hvilke situationer der kan udløse tvangsadfærd. "Hold rum" for dem og giv praktisk hjælp, hvor du kan.
Vær varsom med dine ord, og kommentér aldrig på specifikke kropsdele. Selvom det kan virke hjælpsomt at gøre grin med det, der generer andre, har det ofte den modsatte effekt. At sige "Bare tag det roligt med den mærkelige modermærke/delle/skæve næse" kræver, at en person, der ikke kan håndtere sin angst om "den næse", skal undertrykke sin frygt og lade som om, det ikke er et problem – det sætter desuden fokus på, hvilket netop er det værste. Socialt pres er en af de største medvirkende årsager til kropsrelaterede mentale lidelser, så skån den ramte for yderligere pres.
Plastikkirurgi
Personer med tvangsprægede tanker om deres "fejl" drømmer ofte om plastikkirurgi. Moderne plastikkirurgi er nået langt og kan afhjælpe problematikker, man ikke tidligere kunne, og næsten uden spor. En plastikkirurg kan ændre formen på hage, bryst eller balder samt fjerne ar fra sygdomme og operationer forholdsvist let.
For personer med BDD er kernen dog ikke den "grimme" kropsdel – det handler om negativ besættelse, lavt selvværd, påtrængende tanker og timevis af stress, der går tabt gennem lidelsen. Sundhedsprofessionelle er enige om, at plastikkirurgi ikke er en løsning på mentale helbredsudfordringer og kan skabe endnu større problemer for den tvangsprægede psyke. At ændre kroppen vil sjældent kurere dårligt selvværd og stoppe tvangsadfærd. En person med BDD vil sandsynligvis fortsætte med at lede efter flere "fejl", der kan "korrigeres".
Jeg har ikke fået diagnosen BDD, men jeg kan genkende mig selv! Hvad nu?
Hvis du ikke er diagnosticeret med BDD, men ofte har stærkt negative følelser om dit udseende, kan du prøve følgende for at begynde at hele forholdet til din krop:
- Find en online selvtest for angst, og begynd at forholde dig til symptomerne.
- Sørg for nok søvn, spis sundt, gå regelmæssige ture – alt det gode!
- Drik rigeligt med vand.
- Sørg for, at dit tøj – inklusiv din bh – passer dig. Selv hvis størrelsen på mærket er større eller mindre, end du ønsker, vil velsiddende og behageligt tøj straks få dig til at føle dig mere tilpas.
- Begræns kraftigt den tid, du bruger på sociale medier og hjemmesider, der påvirker, hvordan du har det med dig selv.
- Kig efter body positivity og body neutrality-indhold online – hjemmesider, der hylder ægte kroppe: strækmærker, deller, ar og det hele!
- Prøv at lægge mærke til, når du bemærker fysiske "fejl" hos dig selv eller andre. Overvej hvorfor du tænker sådan, og hvad det betyder for dig – hvor kommer den vurdering fra?
- Prøv at takke din krop for alt, den gør for dig hver dag i en uge. Start for eksempel en dagbog for at følge dine tanker.
- Find en kort meditations- eller åndedrætsteknik, som tiltaler dig, og praktisér den regelmæssigt i flere uger. Reflektér over din oplevelse. Måske er det noget, du vil gøre til en fast del af din hverdag.
De grimme rødder til skønhedsidealer
I løbet af de seneste årtier er der i mange lande sket et markant skifte – vi lærer at forstå hinanden bedre. Hver af os kan gøre en forskel ved at øve os i at acceptere både os selv og dem omkring os. På den måde skaber vi en bedre verden for os selv og for kommende generationer.
Frygten for det ukendte og had til det, som virker underligt – f.eks. en kropstype eller hudfarve, der udfordrer samfundets normer, eller et sæt evner og begrænsninger – hører ikke hjemme hos omsorgsfulde mennesker i det 21. århundrede. Vi kan lære at beskytte os selv mod vilkårlige standarder, der kun findes for at sælge os produkter og idéer.
Dyrk medfølelse med dig selv, og vær venlig mod andre – så vil du tiltrække dem, der gør det samme. Vær stolt af, hvem du er. Både styrken og fejlene, skyggerne og lyset – der er ingen andre som dig, og verden har brug for netop dit bidrag! Vær ikke bange for at bede om hjælp – alle har brug for støtte indimellem. Vi tror på dig!
Du kan holde styr på din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
