Tryk i blæren: Interstitiel cystitis vs. urinvejsinfektion
Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at det menneskelige urinvejssystem er fascinerende. Selvom de fleste af os ikke lægger mærke til det, medmindre der opstår problemer, spiller urinvejssystemet en afgørende rolle i vores krop. Det renser blodet, fjerner giftstoffer og regulerer blodvolumen samt sammensætningen af vores blod. Det er dog ikke ualmindeligt at opleve problemer med urinvejene. Mange af disse starter med tryk i blæren og hyppigere vandladning. I denne artikel ser vi nærmere på de mest almindelige årsager til tryk i blæren og sammenligner dem, så du kan genkende de specifikke symptomer.
Vi har alle prøvet det — ingen toilet i nærheden, og du skal på toilet NU! Ubehaget vi føler i sådanne øjeblikke kommer af tryk på blæren, fordi den er fyldt med urin. Kvinder kan typisk opbevare ~500 ml urin, mens mænd kan opbevare ~700 ml.
Men vores kroppe er ret smarte. I stedet for at vente til sidste øjeblik, får du som regel lyst til at tisse, når din blære er fyldt til 200–350 ml. Derefter signalerer nerverne i blærevæggen til din hjerne, at det er tid til at gå på toilet. Jo længere du venter, jo sværere er det at ignorere signalerne. Når du har lettet dig, forsvinder trykket, og du kan slappe af igen. Normalt tisser vi mellem 4 og 10 gange dagligt afhængigt af hvor meget væske vi indtager, hvor meget vi sveder og andre faktorer.
For personer, der lider af en tilstand med blæretryk, forsvinder smerten dog ikke efter vandladning – den kan endda forværres. I de fleste tilfælde skyldes denne form for tryk i blæren en kronisk tilstand kaldet interstitiel cystitis (IC). Dog er urinvejsinfektioner (UVI) også en almindelig årsag til alvorligt ubehag i blæren, som som regel kræver medicinsk behandling. Lad os sammenligne de to, så du kan genkende forskellene og være opmærksom på, hvad du skal holde øje med.
Interstitiel cystitis vs. urinvejsinfektion
Tabellen nedenfor sammenligner de to mest almindelige årsager til tryk i blæren. Hvis du kan genkende faresignalerne, ved du hvornår det er tid til at søge lægehjælp. Selvom der findes flere årsager til blæretryk, har disse to meget forskellige symptomer, og begge kan føre til livslange komplikationer, især hvis de ikke behandles i tide.
Interstitiel cystitis
IC, også kendt som blæresmertesyndrom, er en tilstand, hvor blæren bliver overfølsom og overaktiv. IC får dig til at tisse langt mere end normalt — op til 60 gange om dagen — selv hvis blæren er tom. Tilstanden er smertefuld og kan gøre både vandladning og samleje meget ubehageligt.
Hvad forårsager interstitiel cystitis?
Interstitiel cystitis er ikke en infektion, og lægefaget forstår endnu ikke fuldt ud, hvad der udløser den. Faktorer, der kan udløse eller forværre IC, inkluderer:
- allergier
- vaskulære problemer
- autoimmun respons
- problemer med blærens vægslinje
- visse infektioner, der gør blæren overfølsom
- genetik
Selvom mænd også kan opleve interstitiel cystitis, er kvinder langt mere tilbøjelige til at udvikle tilstanden.
Symptomer på interstitiel cystitis
De primære symptomer på IC er tryk i blæren og smerter i blæren. Andre symptomer at være opmærksom på:
- konstant trang til at tisse (op til 60 gange om dagen)
- tisser kun små mængder
- underlivssmerter
- smerter under samleje
Disse symptomer kan forsvinde i perioder og så vende tilbage.
Udvikling
De fleste, der udvikler interstitiel cystitis, er i 30'erne. Symptomerne kan opstå selvom du tidligere har haft en sund blære. Der findes ingen kur for IC, men det er vigtigt at søge lægehjælp hurtigt. Hvis du ikke ændrer livsstil og straks starter behandling, kan tilstanden udvikle sig og føre til:
- nedsat blærekapacitet og svært ved at holde på vandet
- underlivssmerter og hyppig vandladning, hvilket kan forstyrre søvnen og give udmattelse
- smerter ved samleje kan påvirke dine relationer.
Smerteoplevelse
Typen og sværhedsgraden af smerterne varierer fra person til person. Ofte begynder det med tryk omkring bækkenet og maven. Smerten kan gå fra mild til svær og vare i længere tid.
Behandling af interstitiel cystitis
For at få behandling skal din læge stille diagnosen IC. Det kan være udfordrende, fordi symptomerne ligner mange andre blærelidelser. Lægen vil typisk lave en gynækologisk/pelvins undersøgelse og forskellige tests såsom urinprøve, cystoskopi (indsættelse af et tyndt rør i urinrøret), biopsi eller cytologi for at udelukke andre tilstande.
Når diagnosen IC er bekræftet, vil din læge foreslå behandlingsmuligheder, fx:
- fysioterapi for at styrke bækkenbundsmusklerne
- receptpligtig medicin såsom pentosanpolysulfatnatrium (Elmiron), som er godkendt til behandling af IC, eller tricykliske antidepressiva for at lindre trykket og mindske vandladningstrang
- antihistaminer kan også anbefales, hvis din IC er relateret til allergi
Hvis den indledende behandling ikke fjerner smerte og ubehag, kan mere avancerede muligheder være:
- udspiling af blæren med vand
- nervestimulering rettet mod nerverne i blæren
- blæreinstillation — direkte indføring af ét eller flere lægemidler, fx dimethylsulfoxid (DMSO), steroider, heparin, natriumbikarbonat eller hyaluronsyre i blæren.
Livsstilsændringer kan hjælpe. At undgå fødevarer og drikke som alkohol, citrusfrugter, kunstige sødemidler, stærk, krydret mad, koffein, syltede varer, tomater og andre syreholdige fødevarer, der irriterer blæren, kan give lindring.
Det anbefales kraftigt at stoppe med at ryge, da giftstofferne fra cigaretter er kendt for at forværre IC.
Kan det forebygges?
IC kan hverken forebygges eller helbredes, da årsagen stadig er ukendt. Men ved at følge din behandlingsplan kan du mindske ubehaget og få bedre livskvalitet.
Urinvejsinfektion (UVI)
UVI'er er udbredte infektioner, der kan ramme hele urinvejen. Infektionen starter oftest i urinrøret men kan sprede sig op til nyrerne.
Hvad forårsager UVI?
E. coli-bakterier er skyld i cirka 90 % af alle UVI'er. Disse bakterier findes altid i den nedre tarm og omkring endetarmen, og de kan bevæge sig til urinrøret ved forkert aftørring efter toiletbesøg, under sex eller onani, som følge af manglende hygiejne eller brug af kateter.
Kvinder er mere udsatte for at få UVI. Faktisk får mindst 20 % af kvinder en UVI på et tidspunkt i deres liv. Det skyldes anatomiske forskelle — mænds urinrør er cirka 20 cm langt, mens kvinders kun er omkring 5 cm, hvilket gør det lettere for bakterier at nå op gennem urinvejene før de skylles væk.
Nogle tror, at kulde kan forårsage urinvejsinfektion. Selvom lave temperaturer ikke giver infektion, kan koldt eller omskifteligt vejr øge risikoen for UVI. Når du fryser, skal nyrerne filtrere mere blod for at beskytte de indre organer, hvilket øger behovet for væske. Hvis du ikke får væske nok, kan urinen blive længere tid i urinvejene og give gode betingelser for bakterier.
Symptomer på UVI
UVI'er giver mange ubehagelige symptomer, fx:
- stærk trang til at tisse, der ikke forsvinder efter toiletbesøg
- svie eller brændende fornemmelse ved vandladning
- hyppig vandladning af små mængder
- uklar urin
- blod i urinen — du kan se blodpletter på papiret eller urin, der ser brunlig og mørk ud
- stærkt lugtende urin
- smerter i underlivet
- rygsmerter — hvis infektionen går op i de øvre urinveje
- feber
- kulderystelser
- generel utilpashed og træthed
Nogle gange giver UVI ingen symptomer, hvilket kan være særligt farligt, da bakterierne uhindret kan brede sig opad og give alvorlige komplikationer.
Udvikling
Selvom UVI som regel starter i de nedre urinveje, kan infektionen brede sig til hele urinvejssystemet, hvis den ikke bliver behandlet.
Komplikationer ved ubehandlet UVI kan være alvorlige. Den værste er permanent nyreskade.
Andre komplikationer kan være:
- sepsis og blodforgiftning, hvis bakterierne kommer i blodbanen
- tilbagevendende UVI'er
- indsnævring af urinrøret, især hos mænd
- øget risiko for lavvægtig baby, hvis infektionen opstår under graviditet.
Smerteoplevelse
Smerter ved UVI starter typisk ved urinrørsåbningen som svie ved vandladning. Når infektionen udvikler sig, kan du opleve smerter i underlivet og maven, som kan brede sig til lænd eller midt på ryggen, hvor nyrerne sidder.
Behandling
Nogle gange kan en UVI gå over af sig selv. Men i de fleste tilfælde kræves antibiotika, især hvis du har stærke smerter, får feber eller kvalme, eller symptomerne varer mere end 5–7 dage.
Lægen undersøger urinprøven og bakteriekulturerne for at fastslå årsagen til symptomerne og typen af infektion. Almindelige antibiotika mod UVI er:
- nitrofurantoin
- sulfonamider
- amoxicillin
- cefalosporiner
- doxycyklin
- fosfomycin
- kinoloner
Kan UVI forebygges?
UVI'er er ofte forebyggelige, og der er mange hygiejneråd, du kan følge, for at mindske din risiko for at få dem. Men du skal ikke skamme dig, hvis du får en — det sker også for de mest forsigtige.
Sådan mindsker du risikoen:
- Drik rigeligt med væske, især vand. Jo mere du drikker, jo oftere tisser du — og på den måde skylles bakterier ud.
- Tis altid efter sex og onani. Hud-mod-hud kontakt og friktion gør det lettere for bakterier at flytte sig til urinrøret.
- Tør altid forfra og bagud: På den måde undgår du at få bakterier fra endetarmen op til urinrøret.
- Praktisér altid sikker sex: Brug kondom, og hvis du både dyrker analsex og vaginal sex, bør du bruge et nyt kondom, når du skifter.
- Vælg præventionsmetoder, der ikke indebærer pessar eller kondom med sæddræbende middel, da disse kan øge risikoen for UVI.
- Brug løstsiddende undertøj af naturmaterialer, så huden kan ånde, og sved kan fordampe lettere.
Afsluttende bemærkninger
At leve med en kronisk tilstand som interstitiel cystitis eller at udholde de smertefulde symptomer fra en UVI kan have stor negativ indvirkning på din livskvalitet. Vi håber, at denne information har gjort dig klogere på tilstandene og deres symptomer, så du ved, hvornår du skal søge medicinsk hjælp og behandling.
Download WomanLog nu:
