At håndtere stofafhængighed
Millioner af mennesker tager receptpligtige og ulovlige stoffer af medicinske eller rekreative grunde. Når sådanne substanser indtages uden omtanke, kan det udvikle sig til afhængighed. Stofafhængighed er farligt for den ramte person og for dem, der står hende nær.
Stofafhængighed er en kompleks lidelse, der kan efterlade varige konsekvenser for en persons fysiske og psykiske helbred. Misbrug af illegale eller receptpligtige stoffer kan føre til adfærdsændringer, fysiske sygdomme og endda død.
Hvordan virker stoffer?
Selvom mange tænker på ulovlige stoffer, når de hører ordet afhængighed, er lovlige substanser som alkohol, nikotin og receptpligtig medicin også stærkt vanedannende. Misbrug af stoffer, uanset om de er lovlige eller ulovlige, kan føre til en afhængighedslidelse. Mennesker, der bruger ulovlige stoffer eller misbruger medicin, risikerer at skade deres fysiske og mentale helbred.
Stoffer kategoriseres i grupper:
- Cannabis og cannabinoider (marihuana, hash)
- Beroligende midler (barbiturater, benzodiazepiner, hypnotika)
- Stimulanser (kokain, methamfetamin, amfetamin)
- Feststoffer (MDMA, ketamin, ecstasy, GBH, Rohypnol)
- Hallucinogener (LSD, psilocybinsvampe)
- Opioider (heroin, morfin, kodein, oxycodon, hydrocodon)
- Inhalanter (lim, benzin, rengøringsmidler og aerosoler)
Stoffets indvirkning på helbredet afhænger af typen. Nogle af disse stoffer er lovlige og bruges som medicin, for eksempel Vicodin eller morfin. Uanset hvilken type stof, har de dog én ting tilfælles — de er vanedannende. Receptpligtige smertestillende som kodein eller oxycodon er meget afhængighedsskabende, hvilket øger trangen til at tage flere stoffer for at lindre smerte eller skifte til stærkere substanser.
Stoffers farer for dit helbred
Virkninger på hjernen
Forskellige stoffer påvirker sindstilstanden forskelligt. For eksempel skaber LSD levende hallucinationer, mens kokain fører til energisk og uforudsigelig adfærd. Stoffer ændrer hjernens kemi. En person, der bruger stoffer, kan opleve eufori, spænding, nydelse og udadvendthed, efterfulgt af intense følelser af paranoia, irrationel adfærd og voldelighed. De fleste stoffer forstyrrer vores evne til at tænke og træffe beslutninger; de kan give hukommelsestab og endda forårsage varige hjerneskader.
Virkninger på det fysiske helbred
Ligesom andre giftige stoffer bliver stoffer filtreret gennem leveren. Det belaster leveren betydeligt og kan føre til organskader eller organsvigt. Stoffer kan også give hjerteproblemer som blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og infektioner i blodårerne, især hvis man indtager stoffer intravenøst. Andre almindelige stofrelaterede risici for helbredet omfatter kramper, lungesygdomme og svækket immunforsvar. Personer, som bruger stoffer hensynsløst, har også større risiko for at få seksuelt overførte infektioner.
Adfærdsændringer
Når en person misbruger stoffer, kan hendes adfærd variere fra ophidset og uforudsigelig til sløv og tilbagetrukket. I nogle tilfælde kan stofmisbrug medføre langvarige ændringer i adfærd, som paranoide personlighedsforstyrrelser, utålmodighed, hallucinationer, voldelighed, impulsivitet og afhængighed.
Overdosis
En overdosis sker, når kroppen bliver overvældet af en giftig mængde af et stof. Beroligende midler og opioider påvirker kroppens centrale nervesystem — de nedsætter hjerterytmen og vejrtrækning, sænker kropstemperaturen og får pupillerne til at trække sig sammen. Hvis vejrtrækningen bliver så langsom, at der opstår åndedrætsstop, får hjernen ikke længere ilt, hvilket kan føre til koma eller død. Stimulanser øger hjerterytmen og blodtrykket, hæver kropstemperaturen og hurtiggør vejrtrækningen. En overdosis kan føre til krampe, slagtilfælde, hjerteanfald eller dødsfald. Mange dødelige overdoser skyldes at blande stoffer.
Hvad fører til stofafhængighed?
Selvom alle kan blive ramt af stofmisbrug, har nogle medvirkende faktorer større betydning end andre.
Er kvinder mere udsatte for stofafhængighed?
Stofmisbrug er den største årsag til afhængighed uanset alder, køn eller status, men kvinder er mere modtagelige for afhængighed. Forskning viser, at det kvindelige kønshormon østrogen kan gøre kvinder mere følsomme overfor stoffer. Kvinder har lettere ved at udvikle vaner, tage en overdosis og få tilbagefald. Derudover er kvinder mere udsatte for leverskader, lungeskader og hjerte-kar-sygdomme som følge af stoffer.
Hvordan påvirker stofmisbrug graviditet og fosteret?
Ligesom alkohol og tobak udgør misbrug af illegale eller receptpligtige stoffer under graviditet og amning en stor fare for fosterets udvikling. Skadelige stoffer kan passere gennem moderkagen til fosteret. Hvis moderen tager stoffer regelmæssigt under graviditeten, har barnet stor risiko for at udvikle neonatal abstinenssyndrom (NAS). NAS er en abstinensproces, barnet gennemgår umiddelbart efter fødslen. Syndromet ses oftest hvis moderen har brugt opioider eller stimulanser, men nogle babyer går gennem abstinenser efter alkohol, beroligende midler, tobak og endda koffein.
Hvordan ved du, om du eller en du kender har et problem?
Selvom stofmisbrug og stofafhængighed ofte hænger sammen, fører misbrug ikke nødvendigvis til afhængighed. Nogle misbruger giftige stoffer som alkohol, nikotin eller receptpligtig medicin, men udvikler ikke afhængighed. Den vigtigste forskel er stoffernes indvirkning på adfærden og hvor let det er at stoppe brugen af dem.
Nogle af de mest almindelige tegn på afhængighed:
- Manisk trang til at tage stoffer — en afhængig person kan ikke leve uden stoffer. Stofferne giver hende følelser af lettelse, nydelse og ekstase. Med tiden vænner kroppen sig til stofferne, så de ikke længere giver samme lettelse, men må fortsættes for at undgå abstinenser.
- Irritabilitet ved manglende dosis — så snart stoffernes virkning aftager, bliver den afhængige urolig og irriteret og fokuserer kun på, hvor og hvornår næste dosis kan fås. Hun udvikler abstinenser, der både er fysisk og psykisk belastende.
- Irrationel, ofte voldelig adfærd — afhængigheden kan være så stærk, at hun opfører sig irrationelt eller aggressivt for at få en dosis. En afhængig risikerer sit eget eller andres liv for at opnå lindring.
- At stjæle eller skade andre for at købe stoffer — personer, der bliver afhængige af giftige substanser, mister evnen til at tage ansvar for hverdagsliv, fx job og økonomi. Dette fører til pengemangel, men trangen til at tage stoffer vokser kun. De kan begynde at stjæle fra familie eller fremmede, låne penge uden at tilbagebetale, eller stjæle værdier for at købe stoffer.
- Problemer i livet — når nogen udvikler en stofafhængighed, er hun ofte enten påvirket eller bekymret for, hvor næste dosis skal skaffes. Det kan føre til vold, overgreb og tab af socialt liv, arbejdsopgaver og vigtige begivenheder. Personligheden kan ændres så markant, at hun bliver uigenkendelig for selv sine nærmeste.
- Abstinenser — vanemæssig brug af giftige substanser gør kroppen afhængig. Manglende adgang til stoffer kan forårsage abstinenser. Sværhedsgraden afhænger af stoffet og hvor længe det har været brugt. Nogle kommer igennem abstinenser på dage, for andre kan det tage uger eller måneder. Abstinenser kan give influenza-lignende symptomer, diarré, kvalme, opkast, depression, paranoia, muskelsmerter, hallucinationer, angst, rystelser og kramper. Svære abstinenser fører ofte til tilbagefald. Afgiftning er en farlig proces, der kan føre til dehydrering, selvskade, organsvigt. Den sikreste måde er overvågning og korrekt medicinsk hjælp.
Vejen ud
Stofafhængighed udsætter personer for alvorlig fysisk og psykisk skade. Det er ikke let at stoppe, især hvis stoffet er stærkt vanedannende som opioider. En afhængig føler ofte frygt, usikkerhed og skam, som hun må overvinde for at få taget fat på det egentlige problem og begynde at finde en vej ud.
Afhængighed er som enhver anden sygdom og ikke noget, man bør skamme sig over eller stigmatiseres for. Første skridt på vejen til at frigøre sig fra afhængighed er at erkende problemet. Find en person, du kan stole på, og tal om det. Selvom de fleste afhængighedsskabende stoffer er ulovlige, findes der ofte organisationer og støttegrupper, der kan hjælpe. Gruppesamtaler gør det lettere at finde ligesindede, der også har valgt at stoppe.
Næste skridt er afgiftning og at gå igennem abstinenserne. Det er den sværeste periode og kan vare dage, uger eller måneder. Tilbagefald sker hyppigst under denne fase. Den sikreste måde er at søge professionel hjælp gennem afgiftningen. Selv efter mange år uden stofmisbrug kan tidligere afhængige stadig opleve trang til at begynde igen.
Efter at have overlevet den mest smertefulde periode, bør tidligere misbrugere fortsat afholde sig fra andre stoffer og skadelige substanser som alkohol og tobak, da de kan øge trangen til tilbagefald. Det er hårdt at forblive stoffri, men hjælp fra en rådgiver eller støttegruppe kan gøre en stor forskel.
Du kan spore din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
