Livmoderfibromer
Livmoderfibromer (også kaldet fibromyomer, leiomyomer eller myomer) er de mest almindelige godartede tumorer hos kvinder. Mere end 50 % af kvinder får diagnosticeret fibromer, men mindre end halvdelen udvikler symptomer.
De fleste fibromer er harmløse. Et fibrom kræver behandling, hvis det giver kraftige menstruationsblødninger, pres på dine indre organer eller medfører fertilitetsproblemer. Tal med din læge eller gynækolog om de mange tilgængelige behandlinger.
Livmoderfibromer klassificeres som ikke-cancerøse vækster: de er ikke forbundet med øget risiko for livmoderkræft og bliver næsten aldrig ondartede tumorer.
Fibromer optræder ofte som flere knuder, selvom der også kan opstå enkeltstående fibromer. De er som regel små, men kan vokse så store, at de optager størstedelen af livmodervæggen.
Symptomer
Fibromer kan være symptomatiske ("aktive") eller asymptomatiske ("inaktive"). Et asymptomatisk fibrom kan opdages ved en rutinemæssig underlivs- eller livmoderundersøgelse, men ofte forbliver små fibromer uopdagede. Et symptomatisk fibrom vil mærkes ved en kombination af følgende symptomer:
- Smertefuld menstruation
- Kraftige blødninger eller forlænget menstruation
- Trykken eller smerter i bækkenet
- Hyppig vandladning
- Vanskeligheder med at lade vandet
Andre mulige symptomer er forstoppelse, rygsmerter, bensmerter, anæmi, vægtøgning, smerter under samleje og ufrivillig barnløshed.
Symptomer forårsaget af livmoderfibromer afhænger af deres placering, størrelse og antal. Nogle gange vokser et fibrom sig større end dets blodforsyning, hvilket kan føre til nekrose (celledød) og akutte smerter. Mange tilstande kan give lignende symptomer, så selvdiagnose er svær. Hvis du er bekymret for din sundhed, bør du opsøge en professionel.
Klassifikation
Fibromer kategoriseres efter størrelse:
- Små (>1cm – 5cm) – på størrelse med en ært til en litchi;
- Mellem (5cm – 10 cm) – på størrelse med en fersken til en stor citron;
- Store (10cm+) – på størrelse med en mango eller større.
Indimellem kan fibromer vokse så store, at de udvider livmoderen og påvirker bækken- og bughulen. I ekstreme tilfælde kan mange fibromer udstrække livmoderen så meget, at den når ribbenene og forårsager ubehageligt pres.
Fibromers vækstmønstre varierer. Nogle fibromer vokser i ryk, nogle skrumper af sig selv, og nogle ændrer sig ikke væsentligt i størrelse. Fibromer, der opstår under graviditet, skrumper ofte eller forsvinder, når livmoderen vender tilbage til sin normale størrelse, og østrogenniveauet falder.
Fibromer klassificeres også efter placering.
Intramurale fibromer er knuder, der vokser mellem livmodermusklerne.
Der findes flere typer intramurale fibromer:
- det anteriore intramurale fibrom, placeret foran i livmoderen
- det posteriore intramurale fibrom, placeret bagtil i livmoderen
- det fundale intramurale fibrom, placeret øverst i livmoderen
Submukøse (eller intrakavitäre) fibromer buler ind i livmoderhulen. Da submukøse fibromer vokser lige under livmoderens slimhinde, giver de ofte mere blødning end de andre typer. Da de fleste er meget følsomme over for tryk på blæren, kan selv meget små fibromer give symptomer.
Submukøse fibromer er også dem, der oftest giver problemer med fertilitet og graviditet. Kvinder med submukøse fibromer oplever ofte kraftige og langvarige menstruationer.
Subserøse fibromer vokser på ydersiden af livmoderen. De får ofte livmoderen til at vokse i størrelse. Eftersom subserøse fibromer ikke sidder inde i livmoderen, har de mere plads til at vokse, og de kan blive større end en grapefrugt, før symptomerne opstår.
Stilkede fibromer udvikler en stilk (kaldet et pedunkel), der fæstner fibromet til livmodervæggen. Afhængigt af størrelse og placering kan disse tumorer få livmoderen til at se større ud i den ene side.
Korrelationer & mulige årsager
Som ved mange kvindesundhedsproblemer er de direkte årsager til livmoderfibromer ukendte. Forskere har dog fundet følgende sammenhænge:
Genetiske faktorer
Mange fibromer indeholder genetiske ændringer, der adskiller sig fra normale muskelceller i livmoderen. Hvis der er fibromer i din familie, har du øget risiko for også at udvikle dem.
Hormoner
Østrogen og progesteron (de to hormoner, som stimulerer udvikling af livmoderslimhinden under hver cyklus til forberedelse af graviditet) ser ud til at fremme væksten af fibromer. Fibromer indeholder flere østrogen- og progesteronreceptorer end normale livmoder-muskler. De kan udvikle sig og vokse hurtigt under graviditet og skrumper ofte, når barnet er født, og hormonproduktionen falder. Overgangsalderen har en lignende effekt.
Ekstracellulær matrix (ECM)
ECM får cellerne til at hænge sammen som mørtel mellem mursten. Ved fibromer er ECM-niveauet forhøjet, hvilket gør dem tætte og fibrøse. ECM lagrer også vækstfaktorer og medfører biologiske ændringer i cellerne selv.
Race
Selvom alle kvinder i den fødedygtige alder kan udvikle fibromer, er sorte kvinder mere tilbøjelige til at blive ramt, får oftere flere eller større fibromer og oplever mere alvorlige symptomer, ofte i en yngre alder end andre kvinder.
Andre faktorer
Såsom tidlig menarch, overvægt, vitamin D-mangel, højere indtag af rødt kød og alkohol samt lavere indtag af grønne grøntsager, frugt og mejeriprodukter ser ud til at øge risikoen for at udvikle fibromer.
Der er kun lidt videnskabelig dokumentation for, hvordan man forebygger fibromer, men forskningen fortsætter. Det er måske ikke muligt at forebygge dem, men heldigvis kræver kun en lille procentdel egentlig behandling.
Fibromer & fertilitet
Selvom livmoderfibromer er meget almindelige blandt kvinder i den fødedygtige alder, oplever kun en lille andel nedsat fertilitet på grund af fibromer.
Hvordan fibromer påvirker fertiliteten vides ikke med sikkerhed. Det kan skyldes, at fibromer blokerer sædens vej til ægget, eller at blodtilførslen til livmoderslimhinden nedsættes, så implantation forringes. Efter fjernelse af fibromer lykkes det ofte kvinder, der tidligere var ufrugtbare, at opnå graviditet.
I sjældne tilfælde kan fibromer give komplikationer såsom placentaløsning, hæmmet fosterudvikling eller for tidlig fødsel.
Diagnose
Din gynækolog eller læge kan foretage en underlivsundersøgelse for en foreløbig diagnose. Undersøgelsen afslører eventuelle unormale forandringer eller knuder, der kan være fibromer, men flere tests kan være nødvendige for at fastslå diagnosen og lægge en behandlingsplan, hvis det bliver aktuelt.
Næste trin er oftest en ultralydsscanning (abdominal eller transvaginal). Dette udelukker andre mulige årsager til livmodervækster. En ultralyd kan bekræfte, om uregelmæssighederne er fibromer og lokalisere dem samt måle størrelsen.
I nogle tilfælde er der behov for blodprøver for at udelukke andre årsager, såsom blødningsforstyrrelser eller problemer med skjoldbruskkirtlen.
MR-scanning anbefales ofte til kvinder med meget stor livmoder eller kvinder, som nærmer sig overgangsalderen. MR giver detaljeret information om placering, størrelse, form og type af tumor og hjælper lægen til at vælge den rette behandling.
Hysterosonografi – eller saltvandsinfusionssonografi – bruger sterilt saltvand til at udvide livmoderhulen, så billederne på ultralyd bliver klarere.
Hysterosalpingografi anvender røntgenkontrast for at fremhæve livmoderhulen og æggelederne og give bedre røntgenbilleder.
Hysteroskopi bruger et hysteroskop (et tyndt rør med lys) indført via livmoderhalsen ind i livmoderen. Herefter sprøjtes saltvand ind, så livmoderhulen udvides, hvilket giver mulighed for nøje undersøgelse af livmodervægge og åbninger til æggelederne.
Behandling
Ikke alle kvinder med livmoderfibromer behøver behandling. Hvis tumorerne er asymptomatiske og ikke giver problemer, vil de ofte skrumpe eller forsvinde af sig selv uden behandling.
Hvis du har asymptomatiske fibromer anbefales det at få dem kontrolleret regelmæssigt – en gang årligt er ofte tilstrækkeligt – for at sikre, at de ikke vokser.
Der findes mange forskellige behandlingsmuligheder for livmoderfibromer, afhængig af placering, størrelse samt patientens sundhed og alder.
Medicin retter sig mod de hormoner, der styrer menstruationscyklussen, og lindrer symptomer som kraftig menstruation og tryk i underlivet. De fjerner ikke fibromer, men kan få dem til at skrumpe. Eksempler på medicin inkluderer:
- Gonadotropin-frigørende hormon (GnRH)-agonister behandler fibromer ved at blokere produktionen af østrogen og progesteron, hvilket sætter dig i en midlertidig menopauselignende tilstand (ofte med markante hedeture). Dette stopper menstruationen, skrumper fibromerne og modvirker anæmi. GnRH anvendes typisk i 3-6 måneder, fordi længerevarende brug kan mindske knogletætheden, men symptomer vender ofte tilbage, når behandlingen stopper. Din læge kan ordinerer GnRH for at gøre fibromer mindre før en planlagt operation eller lette overgangen til overgangsalder.
- Hormonspiral med gestagen er et hormonelt præventionsmiddel, der kan mindske blødninger forårsaget af fibromer, men får ikke fibromerne til at forsvinde eller skrumpe.
- Tranexamsyre er et ikke-hormonelt lægemiddel, der kan mindske kraftige menstruationsblødninger.
- P-piller kan hjælpe med at kontrollere blødningsmønstret, men reducerer ikke fibromernes størrelse.
- Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) er en klasse ikke-hormonelle lægemidler, der kan lindre fibrom-relaterede smerter, men mindsker ikke blødningerne.
- Receptfri antiinflammatoriske lægemidler og smertestillende medicin kan hjælpe med at lindre enkelte symptomer.
- Hvis du har blodmangel på grund af kraftige blødninger, kan lægen foreslå jerntilskud og andre vitaminpræparater.
Ud over medicin findes der flere procedurer og operationer, der har vist sig effektive til at håndtere livmoderfibromer – ikke-invasive procedurer, minimalt invasive procedurer samt traditionelle kirurgiske teknikker.
Ikke-invasive procedurer foretages uden snit og kræver ikke indlæggelse.
En MR-scanner udstyret med en højeffekt-ultralydstransducer skaber billeder, der identificerer fibromernes præcise placering. Når et fibrom er fundet, bruges transduceren til at sende fokuserede lydbølger mod fibromet, hvilket opvarmer og ødelægger små områder af fibromvævet.
Minimalt invasive procedurer:
Ved en uterin arterieembolisering indsprøjtes emboliserende materiale i de blodkar, der forsyner livmoderen, hvilket afskærer blodforsyningen til fibromerne, så de skrumper og dør.
Teknikken kan være effektiv til at mindske fibromer og symptomer, men der kan opstå komplikationer, hvis blodforsyningen til organer kompromitteres. Risikoen er dog lille, og metoden anbefales typisk, hvis du ikke planlægger at blive gravid.
Radiofrekvensablation bruger RF-energi til at ødelægge fibromer i livmoderen og de blodkar, der forsyner dem. Fibromet bliver mindre i løbet af 3-12 måneder, og symptomerne aftager gradvist. Det kan udføres som en kikkertoperation (laparoskopisk) eller via livmoderhalsen.
En lignende metode, kryomyolyse, bruges til at fryse og eliminere fibromer.
Traditionelle kirurgiske teknikker:
Myomektomi. Hvis du gerne vil blive gravid i fremtiden, kan lægen foreslå en myomektomi. Her fjernes fibromerne, men livmodervævet bevares intakt.
Afhængig af hvor mange fibromer du har, hvor store de er og hvor de sidder, har lægen tre mulighed for at udføre myomektomien:
- Abdominal myomektomi. Dette anvendes, hvis der er flere store eller svært tilgængelige fibromer. Et lille snit laves nederst på maven, så fibromerne kan fjernes. Herefter sys livmodermusklen sammen igen. Det kræver typisk et par dages indlæggelse, og restitutionen varer 4-6 uger. Hvis du bliver gravid senere, kan kejsersnit være mere sikkert end vaginal fødsel;
- Hysteroskopisk myomektomi. Bruges hvis fibromerne sidder inde i livmoderen. Et hysteroskop gør det muligt for kirurgen at se og opskære fibromerne med en elektrisk trådsløjfe (resektoskop). Behandlingen er kort, og efter et par timers restitution kan du tage hjem.
- Laparoskopisk myomektomi. Her laves flere små snit nederst på maven, hvorigennem fibromerne fjernes.
Efter en myomektomi forsvinder symptomerne oftest, men der er risiko for, at fibromerne kommer igen, hvis ikke alle er blevet fjernet.
En hysterektomi er en omfattende og uigenkaldelig operation, hvor hele livmoderen fjernes sammen med alle fibromer. Det betyder, at du ikke længere kan blive gravid. Dette bør kun vælges som sidste udvej eller, hvis du ønsker en permanent præventionsform.
Der er stadig meget at forske i, før vi forstår livmoderfibromers årsager og forebyggelse fuldt ud. Indtil da må vi stole på, at læger og forskere bruger den bedst tilgængelige viden.
Du kan følge din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu:
