Hvordan tobaksprodukter påvirker dig og hvad der sker, når du stopper
Det kommer nok ikke som en overraskelse, når jeg fortæller dig, at rygning er usundt. Alligevel ryger mange mennesker stadig regelmæssigt. Selv dem, der betragter sig selv som ikke-rygere, ryger nogle gange, når de er ude med venner og får en drink.
Hvorfor er der stadig så mange, der ryger? Hvorfor holder man ikke bare op? Fordi det ikke er let. I denne artikel diskuterer vi, hvorfor rygning er vanedannende og hvad det gør ved dit helbred, samt giver dig nogle tips til, hvordan du kan stoppe.
Afhængighedens komponenter
Ud over tobak, filteret og papiret, som cigaretterne er rullet ind i, indeholder cigaretter mange tilsætningsstoffer såsom smagsstoffer og andre kemiske forbindelser—i gennemsnit over 600 ingredienser.
Kemikalierne i cigaretter kommer fra flere faser af fremstillingen. Nogle stoffer, som nikotin, findes naturligt i tobaksplanten, nogle kommer fra jorden eller gødning, og andre tilsættes under forarbejdningen af bladene. Når en cigaret brændes, dannes der nye stoffer, så der opstår op til 4000 kemikalier i røgen.
Tobak er lavet af tobaksplantens blade, som indeholder nikotin. Nikotin er vanedannende. Indtagelse af nikotin fører indirekte til, at hjernen frigiver dopamin. Dopamin er det “lykkehormon”, vores indre belønningssystem. Det gør, at vi får lyst til at gentage aktiviteter, der udløser et dopamin-“kick”, f.eks. at spise, have sex eller ryge. Jo mere dopamin du får fra en bestemt aktivitet, desto mere får du lyst til at gøre det igen, hvilket gør nogle aktiviteter og stoffer særligt vanedannende. Rygning er én af dem.
Derudover bruger mange rygning som en måde at håndtere stress på. Nogle starter med at ryge, fordi de gerne vil passe ind socialt. Mange er sociale rygere, der kan lide at tage en cigaret til fester sammen med en drink. Rygning fungerer også som et psykologisk værktøj—det kan sætte gang i en samtale eller give plads til stilhed.
Sundhedsfarer
Mange af ingredienserne i cigaretter er skadelige. Lad os kigge nærmere på tre af dem.
Nikotin er et alkaloid (en nitrogenholdig organisk forbindelse med kraftig biologisk virkning på mennesker og dyr). Flere planter danner nikotin—først og fremmest for at beskytte sig mod skadedyr—herunder grøntsager som kartofler, tomater og aubergine, samt urter og ukrudt som belladonna og silkeplante. Tobaksplanten producerer nikotin i relativt høje koncentrationer—20.000 til 40.000 dele pr. million.
Nikotin kan virke både beroligende og stimulerende, afhængigt af hvor meget man indtager, og hvor følsom kvinden er. Bivirkninger ved nikotin inkluderer nedsat appetit, forhøjet puls, forhøjet blodtryk og forstyrret søvn, samt forbedret humør, bedre hukommelse og koncentration, hvilket giver rygere et vågenhedsstød.
Regelmæssige doser nikotin fører til ændringer i hjernen, som resulterer i abstinenssymptomer, når kvinden stopper med at indtage det.
Tjære er det fælles navn for de kemiske stoffer, der dannes ved afbrænding af tobak. Denne ingrediens indeholder de fleste af de kræftfremkaldende og skadelige stoffer i cigaretrøgen.
Når du inhalerer røg, lammer tjæren midlertidigt cilierne—små hårlignende strukturer, der beklæder luftrøret. Cilierne holder lungerne rene for partikler og slim. Fordi rygning bedøver dem, finder tjæren vej dybt ned i lungerne. Ophobning af tjære kan føre til en række lungesygdomme såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), emfysem, kronisk bronkitis og lungekræft.
Kulilte (CO) er en farveløs, lugtfri og giftig gas, der dannes, når brændstoffer med kulstof ikke forbrænder helt. Den findes indendørs og udendørs i varierende mængder fra komfurer, brændeovne, fyringsanlæg, biludstødning og cigaretrøg.
Kulilte passerer gennem lungerne og ind i blodbanen, hvor den binder sig til hæmoglobinet, som normalt bærer ilt rundt i kroppen, og danner karboxyhæmoglobin. Iltet kan ikke transporteres af et hæmoglobinmolekyle, hvis det allerede er optaget af CO. Dette reducerer blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen og belaster vigtige organer som hjerte og lunger ekstra meget.
Alle har lidt karboxyhæmoglobin i blodet, men miljøpåvirkningen er normalt mindre end 1 %. Hos rygere er denne procentdel meget højere, nogle gange op til 20 %.
Hvis blodet ikke transporterer nok ilt, bliver hjertet nødt til at arbejde hårdere for at sikre iltforsyning til kroppen. Det gør CO til en væsentlig bidragyder til hjertekarsygdomme og blodpropper.
Røgfri tobak
På markedet findes mange 'røgfri tobak'-produkter, såsom tyggetobak, snus, snus, dip, som enten inhaleres, holdes i munden eller tygges, samt 'opløselig tobak', der leverer nikotin i form af strips eller pastiller.
Nogle mener, at disse produkter er mindre skadelige end rygning, men der er ingen beviser for dette. Langvarig brug af røgfri tobak bidrager til mange af de samme sygdomme, herunder kræft, hjertekarsygdomme, kræft i mund og svælg samt andre former for ondartede tumorer.
Elektronisk cigaret
Den elektroniske cigaret (e-cigaret, dampcigaret eller vape) ligner en cigaret i navn og gestik, men indeholder ikke tobak, brænder ikke og udvikler ikke røg. Den indåndede damp dannes ved opvarmning af en væske, der primært består af propylenglykol, glycerol, smagsstoffer og oftest nikotin.
Der hersker en udbredt opfattelse af, at e-cigaretter er mindre farlige end almindelige cigaretter. Nogle tror, at e-cigaretter kan hjælpe med at stoppe med at ryge. Dog er der mistanke om, at vaping kan forårsage lungeskader. I 2019 var der et udbrud af lungesygdom blandt unge, der blev sporet til brugen af e-cigaretter. Det amerikanske Center for Disease Control har indført betegnelsen EVALI for lungeskader forårsaget af e-cigaret eller vaping-produkter.
Passiv rygning
Når en ikke-ryger indånder røg fra andres cigaret, bliver kvinden udsat for 'passiv rygning' eller 'second-hand smoke' (SHS). Sundhedsrisikoen ved SHS var hovedårsagen til, at de fleste lande indførte rygelove i slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne. Det er derfor ikke længere tilladt at ryge på restauranter, cafeer og andre offentlige steder.
SHS forårsager mange af de samme sundhedsproblemer som ’aktiv’ rygning, bl.a. hjerte/karsygdom, lungekræft og luftvejssygdomme. Risikoen stiger med nærhed og varighed. Der er i dag udbredt bevidsthed om SHS, men den præcise risikovurdering er stadig usikker.
Én ting er dog sikkert: Både aktiv og passiv rygning er dårligt for helbredet.
Rygning under graviditet
Rygning under graviditeten kan skade både mor og barn. Rygning mindsker chancen for at blive gravid og øger risikoen for ufrivillig barnløshed.
Komplikationer forbundet med rygning under graviditet omfatter:
- Større risiko for spontan abort
- Større risiko for dødfødsel
- Større risiko for for tidlig fødsel og/eller lav fødselsvægt
- Større risiko for læbe- og/eller ganespalte
- Større risiko for vuggedød
Fra ryger til ikke-ryger
Rygere er ikke uvidende om de sundhedsfarer, der følger med rygning, men viden om risikoen gør det ikke nødvendigvis lettere at stoppe. Uanset hvornår du begyndte at ryge, eller hvor længe du har gjort det, er det en stor opgave at holde op.
Rygning er ikke kun en afhængighed, det er også en psykologisk vane, der kræver viljestyrke at bryde. Fordi nikotin stimulerer dopamin, kan rygning være en måde at håndtere kedsomhed, angst eller endda depression på. At kvitte tobakken betyder, at kvinden skal finde en anden måde at tackle ubehagelige følelser på.
Rygning bliver ofte en daglig rutine. En cigaret kan føles som en integreret del af morgenkaffen, eller noget man gør efter sex. Hvis nogle af dine nærmeste venner eller kolleger også ryger, bliver det endnu sværere at stoppe. De kan opleve dit rygestop som en kritik af, at de selv fortsætter, og du skal finde nye alternativer til de små sociale pauser med cigaretter.
Lav en plan, som passer til dig. Nogle har gavn af at have en 'buddy', andre bruger apps, der er designet til at hjælpe rygere med at stoppe, mens andre vælger nikotinplastre eller lignende produkter for at lette overgangen.
Der findes ikke én rigtig metode at stoppe på, men her er nogle tips, som kan være nyttige i de første uger:
- fjern fristelser—smid ALLE dine cigaretter og lightere ud
- undgå triggere—hold dig væk fra de personer, steder og begivenheder, der minder dig om at ryge
- skift scene—hvis du forbinder rygning med en bestemt aktivitet, så ændr rutinen, så du ikke mangler noget
- hold hænderne beskæftiget for ikke at række ud efter en cigaret
- tyg tyggegummi som erstatning, når trangen rammer
Hvad kan du ellers gøre? Prøv fysisk aktivitet som et alternativ til at afstresse og fortæl andre om din plan om at stoppe med at ryge—de kan hjælpe med at holde dig ansvarlig.
Ligesom ved alle andre former for afhængighed indebærer rygestop, at kvinden må igennem en periode med abstinenssymptomer. De mest almindelige er:
- cigarettrang
- irritabilitet, frustration eller vrede
- angst eller nervøsitet
- koncentrationsbesvær
- rastløshed
Du kan også opleve øget appetit, hovedpine, søvnløshed, rysten, lavere puls, mere hoste, træthed, forstoppelse eller maveproblemer og depression.
Hvor kraftige abstinenser folk oplever, varierer, men det er bedst at være forberedt. Husk, at uanset hvor slemt det føles, så er symptomerne midlertidige og vil aftage efter et par uger. Vær god ved dig selv imens.
Sundhed kontra vane
Mennesker er sociale væsener. Vi har en tendens til at følge det, vi ser andre gøre. Hvis dem omkring os ryger, er vi mere tilbøjelige til selv at begynde, også selvom vi kender risikoen. Selvom samfundets syn på rygning har ændret sig, er det udfordrende at slippe af med en vane, der hænger tæt sammen med det sociale liv. At skabe vaner, der støtter dit helbred og velvære, er meget bedre for dig på lang sigt.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
