At leve med bipolær lidelse
Mental sundhed er et emne, som mange af os stadig undgår at tale åbent om. Ifølge nogle undersøgelser lever så mange som 1 ud af 4 personer på verdensplan med en eller anden form for psykisk sygdom på et givent tidspunkt. I denne artikel kaster vi lys over bipolær lidelse og hvordan det er at leve med diagnosen.
Bipolær lidelse, tidligere kendt som maniodepressiv lidelse, er en alvorlig tilstand, der får en person til at opleve lammende skift i følelsesmæssige tilstande. Folk bruger nogle gange udtrykket om personer, der oplever humørsvingninger. Vi har alle op- og nedture, men vores følelser kan som regel forklares med livsbegivenheder eller hormoncyklusser. Bipolær lidelse er langt mere end det.
Hvad er bipolær lidelse?
En person med bipolær lidelse (BD) oplever drastiske udsving mellem ekstreme følelsesmæssige tilstande—fra maniske episoder, hvor hun føler sig euforisk, impulsiv og fuld af energi, til perioder med dyb depression, selvlede og nul energi, men der kan også være symptomfrie perioder mellem episoderne. Lidelsen opstår oftest første gang i alderen 15-20 år, selvom det ikke altid er tilfældet. Det anslås, at 46 millioner mennesker på verdensplan lever med bipolær lidelse, som destabiliserer ikke blot den ramtes liv, men også kan have stor indflydelse på hendes nærmeste.
Mange med BD kæmper for at fungere og opfylde deres arbejds- og relationsansvar. Alvorlig depression kan føre til selvmordsadfærd, mens maniske episoder øger risikoen for risikobetonet adfærd som overforbrug, promiskuitet og stofmisbrug. 17% af dem med BD forsøger at tage deres eget liv, og op til 60% udvikler stofmisbrug. Det er en kompleks tilstand, der kræver behandling og store livsstilsændringer, men det er muligt at håndtere lidelsen og leve et sundt og tilfredsstillende liv med arbejde og familie.
Diagnosticering af bipolær lidelse
Når en sygdom eller lidelse skal diagnosticeres, står læger og terapeuter over for udfordringen med at skelne patientens problem fra andre tilstande med lignende symptomer. Fordi bipolær lidelse er episodisk, kan det tage tid at stille diagnosen korrekt, da det fulde billede først kommer til syne over tid.
Selvom vi nu kan dele information mere frit end før, er der stadig kulturelle og kontekstuelle forskelle mellem lande, så kriterier og udtryk kan variere. I USA anvender terapeuter diagnosekriterier fra den 5. og nyeste udgave af den Amerikanske Psykiatriske Forenings Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, eller DSM-5.
Ifølge DSM-5 skal en person diagnosticeres med bipolar 1, den mest alvorlige form for lidelsen, hvis hun har oplevet mindst én manisk episode med symptomer størstedelen af dagen, næsten hver dag i en uge, og én større depressiv episode af mindst to ugers varighed.
Mani defineres som en periode med unormalt udvidet, opstemt eller irritabelt humør sammen med mindst tre af nedenstående symptomer, hvilket resulterer i en synlig adfærdsændring, der skaber betydelig gene eller påvirker flere livsområder væsentligt, og ikke kan forklares af anden sygdom eller stofbrug.
- Overdrevet selvtillid eller storhedsvanvid
- Nedsat søvnbehov (fx føler sig udhvilet efter kun 3 timers søvn)
- Mere talende end normalt eller føler trang til at tale hele tiden
- Tankeflugt eller oplevelse af, at tankerne ræser afsted
- Let afledelighed (opmærksomheden afledes for nemt af uvæsentlige ydre stimuli)
- Øget målrettet aktivitet (socialt, arbejdsmæssigt, seksuelt) eller psykomotorisk uro
- Overdreven involvering i aktiviteter, der kan føre til smertefulde konsekvenser (fx ukontrolleret shopping, seksuel uforsigtighed eller dumdristige investeringer)
Hypomani har de samme symptomer, men behøver kun at vare i fire dage, og symptomerne påvirker ikke det daglige funktionsniveau væsentligt.
En større depressiv episode defineres som en periode på to uger eller længere præget af nedtrykthed, tab af interesse eller lyst, og mindst fem af nedenstående symptomer størstedelen af dagen, næsten hver dag, og ikke som følge af anden sygdom eller stofbrug:
- Nedtrykthed størstedelen af dagen
- Manglende interesse eller glæde ved næsten alle aktiviteter
- Betydeligt vægttab eller vægtøgning, eller mærkbar ændring i appetit
- Søvnløshed eller hypersomni
- Psykomotorisk uro eller hæmning (dvs. synlig rastløshed eller passivitet)
- Træthed eller mangel på energi
- Følelser af værdiløshed eller skyld (som kan være vrangforestillinger)
- Nedsat evne til at tænke eller koncentrere sig, eller ubeslutsomhed
- Gentagne tanker om død, selvmordstanker uden konkret plan eller selvmordsforsøg
Hvad er forskellen på bipolar 1 og bipolar 2?
Mange terapeuter ser i dag bipolær lidelse som et spektrum med underkategorier. Symptomernes intensitet, varighed og kompleksitet påvirkes bl.a. af personlighed, familiehistorik, livssituation, alder og andre faktorer. De forskellige diagnostiske kategorier påvirker valg af behandling.
- Bipolar 1 indebærer episoder med forstyrrende mani og depression. Ved forekomst af vrangforestillinger eller andre psykotiske symptomer er diagnosen altid bipolar 1.
- Bipolar 2 indebærer hypomani og depression, der normalt ikke alvorligt hæmmer daglig funktion. Bipolar 2 har dog ofte et kronisk forløb, og depressive episoder varer typisk længere.
- Cyclotymi er en mildere type BD med korte, skiftende episoder af depression og hypomani og stabile perioder indimellem.
- Uspecificeret bipolar lidelse bruges om beslægtede lidelser, der ikke helt opfylder kriterierne for de andre underkategorier.
Psykose: Et symptom ved bipolær lidelse
Ud over de ovenstående symptomer kan en person under en alvorlig manisk eller depressiv episode også opleve psykosesymptomer. Disse kan omfatte hallucinationer eller vrangforestillinger uden kontakt til virkeligheden. En hallucination er ikke en fejltolkning eller fejl—det er sanserne, der skaber falsk information. Visuelle og auditive hallucinationer er mest almindelige ved psykiske lidelser. En vrangforestilling er en urokkelig, fejlagtig overbevisning, ofte med et bestemt tema såsom forfølgelse eller almagt.
Hvordan viser psykose sig ved bipolar lidelse?
Psykotiske vrangforestillinger kan forekomme både i maniske og depressive episoder. Under depressionen er vrangforestillingen typisk nihilistisk—intet betyder noget, og da intet har reel betydning, kan man ligeså godt ikke eksistere. Sådanne ekstreme overbevisninger kan føre til farlig adfærd, inklusiv selvmordsforsøg. Under mani vil den psykotiske vrangforestilling typisk være grandios. Uanset indholdet oplever kvinden sig som et vigtigt og formålsdrevet centrum for det hele. For den ramte er en vrangforestilling ikke blot en idé, men et urokkeligt faktum. Hos personer med bipolær lidelse aftager sådanne vrangforestillinger oftest, når episoden klinger af, men behandling kan være nødvendig.
Hvad udløser bipolar?
Psykisk sygdom og stemningslidelser kan have mange årsager. Der er en generel skabelon for symptomer og adfærd, men hver person har sin egen historie. Omkring 80% af dem med BD har arvet en del af lidelsen fra en eller begge forældre. Traumatiske oplevelser som fx overgreb i barndommen, alvorlig sygdom eller seksuelt overgreb kan udløse eller forværre bipolær lidelse. Andre faktorer inkluderer for lave niveauer af neuropeptider og neurotransmittere, hormonelle udsving, fødevareoverfølsomhed, limbiske funktionsforstyrrelser og meget mere. Selvom lidelsen ofte starter i teenageårene, forbliver mange udiagnosticerede langt ind i voksenalderen pga. de skiftende symptomer, selvbebrejdelser, selv-isolation og den sociale stigmatisering af psykisk sygdom, som alt sammen forhindrer kvinden i at tale om sine oplevelser.
Oplever mænd og kvinder bipolar på samme måde?
Både mænd og kvinder er omtrent lige udsatte for BD, men kvinder havner langt oftere i kategorien bipolar 2. Kvinder oplever også hyppigere depressive episoder, blandingstilstande og hurtig cykling (hurtige skift i humør) end mænd. Mænd præsenterer ofte først med mani, mens kvinder som regel først oplever depression. Kvinder får desuden hyppigere fejldiagnosen unipolar depression, hvilket kan forsinke korrekt behandling.
Mange kvinder med BD oplever, at hormonelle ændringer under menstruation, graviditet og perimenopause forværrer symptomerne. Kvinder har også højere forekomst af samsygdomme som migræne, overvægt og stofskifteforstyrrelser. Kvinder har ligeledes oftere BD med sen debut, ofte i forbindelse med perimenopause. Mange kvinder med BD har været udsat for seksuelt overgreb og forbliver i større risiko herfor, indtil de får styr på sygdommen. Forskelle i symptomer og livserfaring skal tages i betragtning ved udarbejdelse af en behandlingsplan.
Kan du leve et normalt liv med bipolær lidelse?
Bipolær lidelse kan være invaliderende. En kvinde med hyppige episoder kan have svært ved at passe job, opretholde stabile relationer eller tage sig af eget helbred. Hun kan skade sig selv med misbrug eller impulsiv adfærd og måske forsøge selvmord. At leve under stærke følelsestilstande uden at kunne regulere dem kan føles som en tung byrde og give følelser af skam og social isolation, hvilket gør det svært at søge hjælp.
Mennesker uden erfaring med psykisk sundhed har ofte dømmende eller afvisende holdning. Selv velmenende, men uerfarne personer kan forværre situationen fordi de ikke forstår problemets natur.
Alligevel lærer mange med bipolær lidelse at håndtere sygdommen og kan leve sunde, glade og produktive liv. Oplysning, støtte og vedholdenhed med effektive håndteringsstrategier er nøglen til et lettere liv.
Nogle kunstnere og kendte personer giver maniske episoder æren for deres kreative gennembrud, men prisen kan være høj. Kendisser som Stephen Fry og Mariah Carey har været åbne om deres oplevelser, hvilket har bidraget til at nedbryde tabuet omkring lidelsen.
Hvad er den bedste behandling af bipolær lidelse?
Første skridt er at få en diagnose. Hvis du eller en du kender oplever symptomer som dem beskrevet i artiklen, så find en terapeut, du føler dig tryg ved. Ikke alle terapeuter passer til alle patienter, men der findes hjælp, hvis du leder videre. Selvdiagnosticering kan især ved psykiske problemer være vildledende og koste dig tid i bedringen. Vi kan være gode til at opfinde fortællinger om vores liv, især når tingene er svære. En erfaren terapeut kan hjælpe dig med at forstå, hvad der foregår, så du hurtigere kommer i gang med at tage de rigtige skridt.
Når du har en diagnose, kan din terapeut arbejde sammen med en psykiater om at finde medicin, der lindrer dine symptomer. Det kan være et antidepressivum, en stemningsstabiliserende, antipsykotisk medicin, eller en kombination, alt afhængigt af situationen. Historien om at psykisk sygdom skyldes kemisk ubalance i hjernen, mister dog troværdighed. Ny viden viser, at antidepressiva kun virker for ca. 30% af patienterne og kan give alvorlige bivirkninger for nogle. Når de virker, virker de godt. Når de ikke virker, kan andre strategier såsom elektrochok-terapi, transkraniel magnetisk stimulation eller psykedelisk terapi hjælpe.
En anden hjørnesten er terapi—mange får bedst effekt, når terapi og medicin kombineres. Visse terapiformer har dokumenteret effekt på bipolær lidelse—fx kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi, familiecentreret terapi, interpersonel og social rytmeterapi, og gruppeterapi eller psykoedukation i gruppe. Det at vide, man ikke er alene, og at andre har haft lignende oplevelser, kan gøre det lettere at finde fodfæste. Gruppefæller kan være sparringspartnere, reality-check og støtte dig i at følge behandlingen.
Proaktive skridt til at håndtere bipolær lidelse
- Identificér de triggere, der kan udløse maniske eller depressive episoder. Disse varierer fra person til person, men ofte handler det om stress, konflikter og søvnmangel.
- Før et humørdagbog for at lægge mærke til ændringer. Indstil fx din telefon til at minde dig om at notere dit stemningsleje og eventuel årsag hver anden time. Det kræver lidt selvdisciplin, men hjælper over tid med at forstå dine stemningsskift så du lettere kan styre dem.
- Lav faste daglige rutiner for søvn, opvågning og måltider, så andre aktiviteter kan tilpasses disse holdepunkter. Det hjælper dig med at forblive jordnær, når triggerne truer.
- Lav en liste over aktiviteter med lavt stressniveau, du nyder, som kan hjælpe dig med at mindske depressive perioder. Hvis du mærker tilbagetrækning eller sover mere og mere, kan du fx tage din hund med i hundepark, tage på biblioteket, dyrke have, eller gå en tur med en veninde, der forstår dig—alt, der giver lidt aktivitet og bevægelse.
- Brug briller mod blåt lys (eller vælg svagt lys) fra kl. 18 til 8 om morgenen for at hjælpe kroppens døgnrytme, især ved begyndende mani.
- Vær opmærksom på det maniske prodrom—de tidlige tegn på en forestående manisk episode. Mest almindeligt er opstemthed, nedsat søvnbehov og øget aktivitet. Symptomerne kan bygge sig op i uger eller måneder. En god veninde eller terapeut kan hjælpe dig med at genkende forvarsler og handle hurtigt for at bremse udviklingen.
- Tal med din terapeut om strategier for at undgå eller minimere triggernes indvirkning.
Livsstils-overvejelser
Naturligvis er sund kost, regelmæssig moderat motion, stressreduktion og god søvnhygiejne gavnligt for alle—endnu vigtigere hvis du lever med sygdom.
Middelhavskosten har vist sig særlig gavnlig ved BD. Fødevarer med fytokemikalier og bioflavonoider støtter sund hjernefunktion. Kosttilskud som omega-3-fedtsyrer, curcumin og magnesium kan øge dopaminniveauet, mens L-tryptofan og 5-HTP understøtter serotonin.
Alkohol eller stoffer kan midlertidigt dulme stærke følelser, men forværrer situationen på sigt. Begræns forbruget eller undgå det helt for at få det bedre hurtigere.
Få mindst 150 minutters moderat motion om ugen, fx rask gang. Det svarer til knap 25 minutter dagligt, hvilket ikke er meget, men kan være nok til at hjælpe dig gennem de svære perioder. Føl dig fri til at gøre mere, når du har overskud.
Afsluttende tanker
Hvis du eller en, du kender, har fået diagnosen bipolær lidelse—eller har mistanke om det—så mist ikke modet. Du er ikke alene, og det er muligt at forbedre din situation. Første skridt er at finde én betroet person, du kan tale fortroligt med, og derefter tage det derfra.
Download WomanLog nu:
