Brystkræft: Diagnose, behandling og forebyggelse
Brystkræft er kræft, der opstår i brystvævet. Denne type kræft findes oftest hos kvinder, men rammer også mænd. Overlevelsesmulighederne stiger betydeligt, hvis kræften opdages tidligt.
Med medicinske fremskridt har brystkræftpatienter i dag langt bedre overlevelsesmuligheder. Faktorer som øget opmærksomhed, regelmæssige screeninger og en større forståelse af sygdommen har alle haft en positiv rolle i behandlingen af brystkræft i dag.
Hvordan udvikler brystkræft sig?
Brystkræft defineres som unormal cellevækst i brystvævet, der udvikler sig til en tumor. Disse tumorer starter ofte i mælkekirtlerne og kan sprede sig til andre dele af brystet, hvis de ikke behandles.
Hvem får brystkræft?
Brystkræft kan ramme mennesker af alle køn, men det er 100 gange mere sandsynligt hos kvinder end hos mænd. Kvinders bryster udvikler sig over tre til fire år og færdiggøres omkring 14-årsalderen. Når brysterne dannes, bliver cellerne følsomme overfor østrogen og andre hormoner, inklusive hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Dette gør dem sårbare over for unormal celleudvikling. Mænd udvikler ikke mælkekirtler, så deres brystceller forbliver inaktive og er derfor mindre udsatte for denne form for kræft.
Hvordan påvirker fødsler en kvindes risiko for brystkræft? Svaret er komplekst og endnu ikke fuldt forstået. Den umiddelbare effekt er en let øget risiko. Denne stigning varer omkring ti år. Herefter vender effekten, og risikoen for brystkræft bliver noget lavere end hos kvinder, der aldrig har født.
Selvom det at være kvinde i sig selv gør dig mere udsat for brystkræft, får kun omkring 12% faktisk sygdommen. Risikofaktorer kan opdeles i to kategorier — modificerbare (ting du kan ændre) og faste (ting du ikke kan ændre).
Modificerbare risikofaktorer inkluderer overvægt, højt alkoholforbrug, rygning, visse kostvaner, mangel på motion og brug af hormonel prævention, især visse former for syntetisk østrogen. Dog er sammenhængen mellem disse faktorer og brystkræft alt andet end ligetil.
Du kan finde mere information i vores artikler om hormonel og ikke-hormonel prævention.
Faste risikofaktorer inkluderer:
- Alder — kvinder over 50 år har større sandsynlighed for at udvikle brystkræft, dog kan kvinder der får børn tidligt, opleve en langvarig risikoreduktion.
- Arv — familiehistorie med brystkræft øger en kvindes risiko for at udvikle sygdommen. Risikoen stiger med hvor tæt på (din mor kontra en fjern slægtning).
- Eksponering for ioniserende stråling — stråling er en velkendt faktor for mange kræftformer.
- Tæt brystvæv — kvinder med lav fedtvæv og tæt brystvæv har højere risiko for brystkræft sammenlignet med kvinder med mindre tæt brystmasse.
- Hormonelle ubalancer — kvinder med dominerende østrogenniveau har større risiko for brystkræft, da sygdommen er direkte forbundet med en overproduktion af østrogen.
Læs mere om kvindelige hormoner i vores artikel her.
Typer af brystkræft
Brystkræft klassificeres efter typer, stadier og grader. Stadiet angiver, hvor langt kræften har spredt sig, eller om den overhovedet har spredt sig. Graden beskriver tumorcellernes tilstand — om de ligner normale brystceller, eller om de har flere afvigelser.
Kræft typer kan være ikke-invasiv eller invasiv — altså kræft, der spreder sig ud over det væv, hvor den er opstået. Brystkræft opdeles ofte i følgende typer:
- Invasiv duktal brystkræft udvikler sig i mælkegangene og spreder sig til nærliggende væv.
- Invasiv lobulær brystkræft udvikler sig i lobuli (de kirtler, der producerer mælk) og spreder sig til det omkringliggende væv.
- Duktalt karcinom in situ er en ikke-invasiv kræftform, der udvikles i mælkegangene.
- Lobulært karcinom in situ er en ikke-invasiv kræftform, der udvikles i lobuli.
Selvundersøgelse og symptomer på brystkræft
En selvundersøgelse af brysterne er en forebyggende handling, der kan udføres derhjemme. Ved jævnligt at undersøge dine egne bryster bliver du bevidst om eventuelle ændringer i vævet, som skal undersøges af en læge.
Tidspunktet for selvundersøgelsen er vigtigt, da din menstruationscyklus kan påvirke ømhed og størrelsen på brysterne. Tilpas tidspunktet efter din egen erfaring — brysterne er ofte mindst ømme ca. en uge efter menstruationens start.
Start selvundersøgelsen med at kigge efter ændringer i brysternes udseende. Er der forskel i form og størrelse? Bemærk, om dine brystvorter ser ud som normalt. Tegn på brystkræft kan være, at brystvorten trækkes ind eller skifter farve. Usædvanligt udflåd (klart eller blodigt) bør undersøges. Andre visuelle symptomer kan være hævelse, udslæt, rødme og ændringer i brystfylde.
Fortsæt ved forsigtigt at føle på brysterne med fingerspidserne rundt i det bløde væv og ved brystvorten. Mærk efter knuder og ujævnheder. Vær opmærksom på ubehag eller smerte, når du undersøger dit bryst. Løft derefter armene og undersøg siderne af brysterne og armhulerne, hvor dine lymfeknuder sidder. Kig igen efter smerter, knuder eller ujævnheder.
Hvad du kan finde
Hvis du opdager unormale symptomer, skal du ikke gå i panik. Brystkræft er ikke den eneste årsag til forandringer, men det er bedst at tale med din læge for at få en diagnose.
Brystknuder kan virke skræmmende, men ni ud af ti gange er de ikke kræft. Knuder skyldes ofte hormonelle svingninger i kroppen. Ikke-kræftknuder er typisk små (op til 2 cm) og kan bevæges rundt under huden.
Ømme bryster skyldes oftest hormonelle ændringer i kroppen. Dine bryster kan blive ømme og endda smertefulde før menstruationen, ved brug af hormonel prævention eller under graviditet eller andre reproduktive begivenheder. Hormonel brystømhed vil typisk gå over, men inflammatorisk smerte vil ofte blive ved og eventuelt forværres samt være centreret ét sted.
Brystform og hud. De fleste kvinder har ikke symmetriske bryster, og det er fuldstændigt normalt. Brysternes form kan også ændre sig gennem menstruationscyklussen — de kan føles mere fyldige i de sidste dage af cyklussen. Graviditet og fødsel påvirker også brysternes udseende. Vær opmærksom på rødme, hævelse eller irritation af huden på og omkring brysterne. Hurtige ændringer i størrelsen kan være tegn på bekymring, især hvis kun det ene bryst er påvirket.
Diagnose og behandling
Hvis dine symptomer peger på kræft, vil din læge henvise dig til en onkologisk afdeling for yderligere undersøgelser. De første undersøgelser er som regel ikke-invasive — en ultralydsscanning efterfulgt af en mammografi (røntgenbillede af brystet). Hvis disse undersøgelser viser unormaliteter i brystvævet, vil der blive taget en biopsi for at afgøre, om der er kræft til stede.
Behandlingen afhænger af typen, stadiet og graden af kræften — hvor store tumorerne er, og hvor langt kræften har spredt sig. De mest almindelige behandlinger er:
- Delvis operation (lumpektomi) — ved ikke-invasive kræftformer fjernes kun det ramte område.
- Mastektomi (fjernelse af brystet) — er nødvendig, hvis kræften har spredt sig til det omkringliggende væv.
- Lymfeknudeoperation — hvis kræften spreder sig til lymfeknuderne, kan nogle af dem være nødt til at blive fjernet.
- Strålebehandling — røntgenstråler bruges til at slå kræftceller ihjel; et forløb anbefales ofte sammen med mastektomi for at sikre, at kræften ikke vender tilbage.
- Kemoterapi og hormonbehandling anvender medicin eller hormoner til at reducere kræften og eliminere kræftceller. Læger anbefaler ofte kemoterapi både før og efter operation, da det kan mindske tumorens størrelse, så mindre væv skal fjernes.
At leve med brystkræft
At få konstateret brystkræft kan påvirke din mentale sundhed. Helingsprocessen inkluderer både dit fysiske og mentale velvære. Det er vigtigt ikke at stå alene med følelser og tanker. Det kan hjælpe at have nogen at tale med — det kan være en nær veninde, en slægtning eller endda et helt fremmed menneske. Find det, der fungerer bedst for dig.
Behandlingen for brystkræft har indvirkning på mange områder af livet — forhold og familie, økonomi, mental tilstand og selvopfattelse. Mange kvinder kæmper for at genopbygge et positivt selvbillede efter at have oplevet mastektomi og kemoterapi. Disse behandlinger har fysiske og psykiske konsekvenser, som kan være svære at acceptere. Kræftmedicin kan gøre dig syg, og hele sygdoms- og behandlingsforløbet tærer på dine ressourcer og kan efterlade dig træt. Det er vigtigt at søge støtte og finde måder at håndtere situationen på for at komme sig.
Samtaleterapi kan hjælpe kræftpatienter til at håndtere og forbedre deres situation. Mange brystkræftpatienter finder trøst i gruppeterapi, hvor andre i samme situation deler deres oplevelser. Her opstår ofte en følelse af fællesskab og vished om, at selv i kampen mod kræft er vi ikke alene.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
