Berøringsmangel: En Bivirkning af Pandemien
Mennesker har et medfødt behov for sociale interaktioner, herunder fysisk berøring. Berøring er afgørende for en persons trivsel. Da Covid-19-pandemien kræver social afstand, er mange af os efterladt berøringshungrende. Hvad er konsekvenserne, og er det muligt at kompensere for dette underskud?
Fra kram til håndtryk—vi er vant til at interagere med andre på mange måder, som uden vi tænker over det, opfylder vores behov for berøring. Nu er vi nødt til at ændre vores vaner for at begrænse spredningen af coronavirus. Men kontakt mellem mennesker er et grundlæggende menneskeligt behov, og uden det forværres den ensomhed, mange af os allerede oplever.
Videnskaben hjælper os med at forstå, hvorfor social støtte og menneskelig kontakt er essentielle for både fysisk og mental sundhed—særligt i perioder med stress og usikkerhed.
Videnskabelige studier viser også, hvor vigtig fysisk kontakt er i barndommen, hvilket blandt andet er forbundet med:
- bedre præstationer i kognitive og fysiske tests
- et stærkere immunsystem
- reduceret aggressivitet
Selvom det menneskelige behov for fysisk berøring er vigtigt at være bevidst om, er det lige så vigtigt at anerkende, at berøring foregår i en andens personlige rum—noget man aldrig skal gøre uden samtykke. Forskellige kulturer har forskellig tolerance for fysisk kontakt. For eksempel er finner kendt for at holde afstand, mens argentinerne er mere komfortable med at være tætte på hinanden.
Nogle mennesker bryder sig faktisk slet ikke om at blive rørt. Haphephobi er en angstlidelse, der gør den ramte berøringsafstand—de finder det ubehageligt at blive rørt.
Fordelene ved berøring
Sammenlignet med børn lader unge voksne til at være mindre afhængige af berøring, men ældre mennesker, som oftere er alene, er mere sårbare og selvbevidste og har sandsynligvis behov for langt mere hudkontakt end yngre kvinder. Mange studier har påvist de positive effekter af social støtte på sundhed og velvære. Social støtte defineres som meningsfulde relationer, der giver medfølelse, omsorg og tryghed og opbygger modstandskraft og en positiv selvfølelse.
At føle sig forbundet med andre, især gennem fysisk kontakt, kan endda beskytte os mod de negative virkninger af stress. Stærk social støtte og intim fysisk kontakt—som at kramme—kan endda beskytte mod infektion, fordi det styrker immunforsvaret. Fysisk kontakt med en elsket og betroet person stimulerer det parasympatiske nervesystem, hvilket beroliger og afslapper kroppen. Som respons på berøring sænkes hjerterytmen, blodtrykket falder, niveauet af kortisol—også kendt som stresshormonet—går ned, og kroppen frigiver oxytocin—kærligheds- og tilknytningshormonet.
At tage en person i hånden, som har ondt, kan hjælpe hende gennem en svær tid. Og det gavner både den, der giver, og den, der modtager, for berøring går begge veje, så at sige.
Selv en blid berøring fra en fremmed har vist sig at mindske følelsen af social eksklusion. Dette er meget vigtigt at tænke over i forhold til dem, der er prædisponerede for isolation, såsom ældre og personer der har det socialt svært. Mænd er som regel langt mere berøringshungrende end kvinder, blandt andet på grund af udbredte usunde maskuline idealer, der modarbejder venskabelig, platonisk berøring.
At give sig selv fysisk omsorg er bedre end ingenting. Vi trøster os selv konstant—vi gnider panden, vrider hænderne, reder håret, kærtegner halsen. Det gælder også seksuel berøring—onani kan være en form for trøstende berøring, der reducerer stress lige så meget som den tilfredsstiller lyst.
Sådan håndterer du berøringshunger
For et år siden ville vi måske have foreslået at søge venskabelig berøring i form af massage, pedicure eller manicure, et besøg hos frisøren, dansetimer eller styrketræning sammen med en træner. Lige nu er aktiviteter som disse en uopnåelig luksus, hvis vi vil forblive sikre.
I den nye virkelighed skabt af coronavirus-pandemien er mange af dem, der er mest udsatte (mennesker med handicap, kronisk syge og ældre), også tvunget til at opleve langvarig berøringsmangel. I karantæne eller selvisolation lider især disse personer—særligt hvis de bor alene—mest under mangel på fysisk kontakt, fordi samvær med børn, børnebørn, venner og andre slægtninge nægtes.
Selvom fjernkontakt kan hjælpe meget på ensomhed, er det tydeligt, at hverken telefonopkald, online chat eller nogen form for interaktivt medie kan erstatte menneskelig berøring. Menneskehud er unik og uerstattelig. Huden er et avanceret organ, og vores følesans er ekstremt sofistikeret—noget vi ofte tager for givet.
Det er netop af denne grund, at mange tvivler på, om sexrobotter nogensinde reelt kan erstatte ægte mennesker—selv den mest avancerede mekanisme vil ikke kunne gengive de sanseindtryk, man får ved at røre ved et andet menneskes hud, mærke dens varme og duft. Alligevel har sexshops rapporteret øget efterspørgsel efter alverdens legetøj—inklusiv menneskelignende dukker—under pandemien.
Så hvordan kan vi trøste os selv, når der ikke er nogen at røre? Her er et par forslag:
- Tænk på behagelige oplevelser fra fortiden med fysisk nærhed. Den menneskelige krop er ret god til at genskabe de reelle gevinster ved forestillede begivenheder.
- Tag et langt bad eller brusebad og mærk vandet løbe ned over kroppen.
- Kram en bamse fra din barndom eller svøb dig i et tæppe—nogle oplever, at vægtede tæpper hjælper mod uro og angst.
- Hvis du har et kæledyr, så brug tid sammen med det; for eksempel har det vist sig, at det gavner både katten og personen at nusse katten.
- Kig dig omkring derhjemme: Måske har du en ekstra blød skjorte, du kan tage på, eller et bogomslag med en behagelig tekstur, du kan glide fingrene over.
- Vær ekstra kærlig mod din krop—giv dig selv et hjemme-spa med en flot manicure eller selvmassage, lav et sæt øvelser der får dig til at slappe af—eller, hvis lysten er der, onanér.
Nogle mennesker oplever Autonomous Sensory Meridian Response (ASMR), når de lytter til visse lyde, f.eks. hvisken eller lyden af at børste hår.
Disse unikke lyde stimulerer den del af hjernen, der er forbundet med berøring og tilknytning. Personer, der oplever ASMR, beskriver, at de bliver rolige i både sind og krop. ASMR er også et nyttigt værktøj til stresshåndtering og for dem, der har problemer med at falde i søvn. Du kan finde disse lyde på YouTube, Spotify og andre medieplatforme.
En anden metode, du kan prøve, er at føre dagbog eller skrive automatiske tanker ned. At skrive dine tanker og følelser i en notesbog hjælper dig med at bearbejde dem. Andre mindfulnessteknikker, som meditation og åndedrætsøvelser, kan være lige så helende.
For visse personer—særligt dem af os, der er vant til at opretholde et stærkt og kontrolleret ydre—kan selvberoligelse føles pinligt. Det kan hjælpe at tænke på det som en form for selvhelbredelse—du hjælper dig selv igennem stressende omstændigheder. Der er intet skamfuldt i det.
Du kan spore din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
