At svede er en naturlig kropsfunktion – vi sveder alle, uanset alder, køn eller hvor aktive vi er fysisk. Nogle gange bemærker vi ændringer i, hvor meget vi sveder, eller hvordan vores sved lugter. Der er grunde til disse ændringer.
Sved eller perspiration er kroppens naturlige kølemekanisme: kropstemperaturen falder, når der dannes sveddråber på huden og de fordamper.
Sved er også en måde, hvorpå kroppen udrenses for giftstoffer. Hvor meget vi sveder, og hvordan vores sved lugter, kan give os fingerpeg om, hvad vores kroppe gennemgår.
Vi begynder først at mærke, at vi sveder, når væsketabet overstiger en halv liter. Dette er særligt tydeligt ved høje temperaturer, i saunaen eller under fysisk aktivitet. Når vi træner, skaber musklerne meget varme, hvilket får kroppen til at svede.
Ud over varme er stress en anden almindelig årsag til sved. Vi sveder i spændte situationer, og visse områder af kroppen har tendens til at svede mere end andre – ansigtet, håndfladerne, nakken, armhulerne, håndleddene og fødderne.
Processen omkring at svede styres af det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Sveden udskilles af to typer kirtler: ekkrine og apokrine kirtler.
Sved, der har siddet på huden i noget tid, får en ubehagelig lugt, fordi den kommer i kontakt med bakterier, der lever på huden. Jo længere sveden bliver på huden, desto stærkere kommer du til at lugte.
Nogle gange kan din sved virke stærkere end normalt. Dette kan skyldes flere ting – men det mest almindelige er kosten. Jo kraftigere smag maden har (krydderier, løg, hvidløg osv.), jo kraftigere lugter sveden.
Vandindholdet i sved stammer fra blodplasma – en farveløs væske, hvor røde og hvide blodlegemer, salt og andre stoffer er suspenderet. Hvis den mad, vi indtager, indeholder vandopløselige aromatiske stoffer, optages de også i vores kropsvæsker. Det meste af væsken forlader kroppen via nyrerne som urin – resten udskilles gennem huden som sved.
Nogle kilder peger på, at indtagelse af kød og andre former for animalsk protein giver stærkere svedlugt. Andre fødevarer, der påvirker lugten af sved, er kål, ost, kaffe, chokolade, citroner og alkohol. Alkohol ændrer ikke kun lugten af sved, det øger også mængden af sved, vi producerer. Visse medicin giver sveden en medicinsk lugt, som forsvinder, når behandlingen ophører.
Ud over mad og medicin spiller vitaminer også en rolle for svedlugten. B-vitaminet cholin kan give sveden en fiskeagtig lugt, og overskud af B-1, thiamin, kan give både sved og urin en kraftig lugt. Et af de mest almindelige bivirkninger ved overdosering af selen er hvidløgsagtig ånde og sved – en person med så høje selen-niveauer kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Kvinder har tendens til at svede mere under overgangsalderen. Når kroppen ikke længere har brug for at regulere ægløsning og menstruation, falder østrogen- og progesteronniveauet naturligt. Disse hormoner påvirker andre hormoner, der regulerer kroppens temperatur. Nogle kvinder oplever hedeture og kraftig sved i denne periode. Den gode nyhed er, at symptomerne forsvinder, når kroppen har gennemført overgangen.
At være overvægtig medfører også øget svedtendens. Mere vægt betyder, at kroppen skal arbejde hårdere, selv ved simple opgaver. Når kroppen arbejder hårdere, giver det mere varme og derfor mere sved.
En anden årsag til overdreven sved kan være overbelastning af nervesystemet. Stress skyldes mange ting; hvis vi er stressede dagligt, lider nervesystemet. At reducere arbejdsbyrden er det bedste, men hvis det ikke er muligt, så find sunde måder at cope – dyrk sport, find en hobby, brug meditation til at afstresse eller snak med en terapeut, der kan hjælpe dig med at se tingene i et nyt perspektiv.
Hvis du pludselig begynder at svede mere end normalt, fx vågner op badet i sved om natten flere dage i træk, kan der være en underliggende helbredstilstand, der bør undersøges.
De fleste sådanne tilstande udvikler sig langsomt. Vær opmærksom på ændringer i din krop. Er du i tvivl om årsagen, så søg lægehjælp.
Nogle personer, der ellers er helt raske, sveder meget. Dette kaldes primær fokal hyperhidrose, der rammer omkring 1-3% af befolkningen og begynder oftest i barndommen eller teenagealderen.
Det kaldes fokal (eller lokaliseret), fordi det kun rammer bestemte dele af kroppen, såsom armhuler, lyske, hoved, ansigt, hænder eller fødder. Symptomer optræder oftest lige meget på begge sider af kroppen.
Man ved endnu ikke, hvad der forårsager primær fokal hyperhidrose, men det lader til at skyldes en mindre fejl i nervesystemet. Der er tegn på, at det kan være arveligt.
Tilstanden er ikke farlig, men kan give ubehag og selvproduceret social isolation. At finde måder at håndtere tilstanden på kan gøre underværker for dit mentale helbred.
Du kan følge din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu: