Diabetes
Diabetes er en livstruende helbredstilstand, der påvirker millioner af mennesker verden over. Vi, der lider af diabetes, er enten ude af stand til at producere insulin eller kan ikke behandle det effektivt. Insulin er et hormon, der gør det muligt for vores celler at optage glukose fra blodet og omdanne det til energi. En diabetesdiagnose for dig selv eller en du holder af kan være skræmmende, men det er muligt at håndtere sygdommen og leve et fuldt liv.
Diabetes er en kompleks udfordring, der påvirker en persons samlede fysiske og mentale sundhed. Både type 1 og type 2 diabetes er kroniske sygdomme uden kendt helbredelse. Den tredje type, graviditetsdiabetes (gestationel diabetes), er en sjælden komplikation under graviditeten, som som regel forsvinder af sig selv, når barnet er født. Den gode nyhed er, at alle former for diabetes kan håndteres med den rette pleje.
Normalt bliver sukker og stivelse fra de kulhydrater, vi spiser, omdannet til glukose af enzymet amylase, der findes i spyttet og i tyndtarmen. Når maden er nedbrudt, optages glukose i leveren. Leveren styrer frigivelsen af glukose til blodet. Særlige celler i bugspytkirtlen overvåger blodsukkerniveauet. Når niveauet stiger, reagerer betacellerne i bugspytkirtlen ved at udskille hormonet insulin. Insulin virker som en nøgle, der låser mekanismen op, så glukose kan komme ind i cellerne i vores muskler og andre væv. Her omdannes det enten til energi til øjeblikkeligt brug eller til fedt til langtidslagring.
Mennesker med type 1 diabetes producerer ikke nok insulin, mens personer med type 2 diabetes producerer insulin, men det virker ikke så effektivt som det burde.
Er diabetes et moderne problem?
I dag påvirker diabetes cirka 1 ud af 10 personer på verdensplan—omkring 537 millioner. I de fleste lande har mellem 5 og 10 % af befolkningen en eller anden form for diabetes. I Pakistan er næsten 1 ud af 3 ramt, mens i Mauretanien er det kun 1 ud af 50. Selvom sammenhængen mellem diabetes og stigende fedme samt forbruget af stærkt forarbejdede fødevarer kan pege på, at det er et moderne problem, er det ikke særlig nyt.
En beskrivelse af sygdommen er blevet fundet i et oldegyptisk manuskript fra ca. 1500 f.Kr., og betegnelsen diabetes, “at strømme igennem”, blev brugt af en læge i det antikke Grækenland om overdreven vandladning—en metode kroppen bruger til at udskille overskydende sukker og et almindeligt symptom hos diabetespatienter. Tidligere diagnosticerede man diabetes ved at smage på patientens urin for at opdage sødme.
Det var først i 1921, at hormonet insulin, som i dag er den primære behandling mod type 1 diabetes, blev isoleret, og de første forsøg blev lavet for at forstå dets rolle i blodsukkerregulering. Før denne opdagelse forblev de fleste patienter udiagnosticerede, og selv hvis problemet blev opdaget, døde mange hurtigt af komplikationer relateret til diabetes. I løbet af det sidste århundrede har vi lært meget om, hvordan man bedst håndterer tilstanden og de tilhørende symptomer.
Type 1-diabetes
Type 1-diabetes er en autoimmun tilstand, hvor kroppen fejlagtigt nedbryder sine betaceller, der er specialiserede celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin.
Den diagnosticeres oftest hos spædbørn og små børn, men kan opstå i alle aldre. Type 1-diabetes skyldes ikke kost eller livsstil, men betragtes som en genetisk tilstand, hvor et miljømæssigt udløsende element også kan have betydning. Kun 5–10 % af alle med diabetes har type 1.
For at undgå alvorlige konsekvenser skal man som type 1-diabetiker nøje overvåge blodsukkeret og tage insulin dagligt for at kontrollere kroppens optagelse af glukose. Dette kan være særligt krævende hos små børn, men rutinen bliver lettere med tiden og erfaring. Behandlingen skal fortsættes hele livet, da der endnu ikke findes nogen kur.
Insulin kan gives med sprøjte, insulinpen med forudmålt dosis eller en insulinpumpe—en lille enhed, der sidder på huden og afgiver en jævn, lav basaldosis af insulin i løbet af dagen samt en ekstra, høj bolusdosis ved måltider gennem et lille kateter. Pumper kan fås i forskellige modeller med afgørende forskelle. De er generelt mere pålidelige og præcise, men skal fyldes, programmeres og overvåges, og det kræver tid at lære at bruge dem korrekt.
Din læge kan hjælpe dig med at vælge det system, der passer bedst til dine behov og livsstil. Du bør altid have insulinindsprøjtninger til rådighed, hvis pumpen skulle svigte.
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes, også kaldet insulinresistens, er den mest almindelige form for diabetes. Ved type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen insulin, men cellerne reagerer ikke, som de skal. Bugspytkirtlen øger insulinproduktionen, men det er ikke nok til at cellerne kan optage blodsukker og generere den energi, kroppen har brug for.
Insulinresistens udvikler sig langsomt over tid, da type 2-diabetes hovedsageligt diagnosticeres hos voksne, men tilstanden kan også opstå hos børn, især omkring puberteten, hvor væksthormonniveauet stiger. Andre risikofaktorer inkluderer overvægt, polycystisk ovariesyndrom og at være født af en mor med svangerskabsdiabetes.
Type 2-diabetes kontrolleres normalt, og kan til tider vendes, ved at overvåge blodsukker og følge kost- og motionsanbefalinger. Vægttab kan i nogle tilfælde anbefales, da der er en sammenhæng mellem overvægt og evnen til at omsætte glukose, men ikke alle overvægtige har diabetes—og du behøver ikke være overvægtig for at udvikle insulinresistens.
Det er vigtigt at regulere blodsukker for at undgå alvorlige helbredskomplikationer. Om nødvendigt kan lægen ordinere et hurtigtvirkende insulin til brug ved måltider, langtidsvirkende insulin til mellem måltider og om natten, eller et ikke-insulin-baseret lægemiddel som Metformin for at hjælpe med blodsukkerreguleringen.
Graviditetsdiabetes
Ellers raske kvinder udvikler nogle gange graviditetsdiabetes under graviditeten; omkring 2–10 % af alle graviditeter er påvirkede.
Svangerskabsdiabetes opstår, når hormonelle forandringer som følge af graviditeten også ændrer kroppens måde at producere, lagre og bruge insulin på, hvilket kan resultere i insulinresistens. Graviditetsdiabetes opstår typisk omkring uge 24 i graviditeten (ofte tidligere ved tvillinger eller flerlinger), men problemet forsvinder som regel, når babyen er født.
Kvinder med graviditetsdiabetes kræver nøje overvågning af blodtryk, blodsukker og insulinbalance gennem hele graviditeten og har en øget risiko for svangerskabsforgiftning. Følges behandlingsanvisningerne, kommer de fleste kvinder trygt gennem graviditeten og føder normalt, men kejsersnit kan i visse tilfælde være nødvendigt. Både mor og barn har en øget risiko for type 2-diabetes senere i livet, men risikoen kan nedsættes ved at følge anbefalingerne.
Den præcise årsag til graviditetsdiabetes er ikke helt klarlagt, men risikofaktorerne inkluderer overvægt og en genetisk tilbøjelighed til insulinresistens. Hvis du allerede er gravid, skal du samarbejde med din læge eller gynækolog for at overvåge din og dit barns sundhed. Acceptér din situation og følg behandlingsplanen—det er den bedste måde at passe på både dig selv og din baby.
Har jeg diabetes?
Den primære måde at konstatere diabetes på er ved at måle blodsukkerniveauet over tid. Hvis det er forhøjet i længere perioder, er der stor sandsynlighed for, at du er diabetiker eller har forstadier til diabetes.
Acanthosis nigricans kan være et tydeligt tegn på type 2-diabetes. Det viser sig ved, at huden får mørke, fløjlsagtige eller ru striber og pletter, især bag på nakken samt i hudfolder og bøjninger som armhuler, inderside af albuer og lyske.
Både type 1 og type 2-diabetes medfører en række mulige symptomer, der påvirker hele kroppen. Disse symptomer kan være svære at opdage i lang tid, men derefter opstå pludseligt.
De mest almindelige symptomer på diabetes inkluderer:
- overdreven tørst
- hyppig vandladning
- humørsvingninger, let at blive irriteret
- gentagne infektioner
- langsom heling af sår og infektioner
- sløret eller ændret syn
- træthed
Pludseligt vægttab eller tab af muskelmasse kan også i visse tilfælde tyde på, at kroppen har svært ved at udnytte sine ressourcer optimalt, når den er belastet af diabetes.
Hvis du har fået konstateret diabetes eller har fået at vide, at du har øget risiko, så tag det alvorligt. Ubehandlet kan diabetes føre til livstruende komplikationer som nyresygdom, leversygdom, nerveskader, nedsat blodcirkulation—særligt til arme og ben, problemer med mundhygiejne, syn og hørelse samt hjertekarsygdomme med øget risiko for blodprop i hjertet. Din mentale sundhed kan også påvirkes, når kroppen kæmper med diabetes og følgesygdomme.
At leve med diabetes
At få en diabetesdiagnose kan være et chok, men det betyder ikke, at dit liv slutter, som du kender det. Du skal måske lave nogle livsstilsændringer, men med korrekt håndtering kan du leve et sundt og tilfredsstillende liv.
Vi har alle behov for følelsesmæssig støtte af og til, og det kan være udfordrende at leve med diabetes. Del dine bekymringer med en betroet veninde eller mental sundhedsprofessionel for at lette byrden. Der er også mange nationale og internationale organisationer, der arbejder for at støtte og oplyse kvinder med diabetes. Du behøver ikke at klare det alene.
At håndtere diabetes er en livslang proces, og der vil muligvis være både udfordringer og tilbageslag undervejs. Vær tålmodig med dig selv og dine omgivelser, mens du vænner dig til diagnosen og lærer at tilpasse dig kroppens behov. Husk at fejre dine sejre, også de små, så du kan give dig selv positiv opmuntring!
Download WomanLog nu:
