Høfeber og Allergier
Atju! Mysterisk nysen, løbende næse, kløende, rindende øjne samt generel kløe og ubehag… Lyder det bekendt? Allergier kan være irriterende og vise sig på mange måder, men de kan heldigvis håndteres.
Selvom høfeber og allergier er almindelige problemer, bliver de ofte underdiagnosticeret, og vi har stadig mange misforståelser om dem. Nogle tror, at allergier – især 'milde' sæsonbetingede allergier – ikke er alvorlige nok til at tage sig af, men sandheden er, at enhver allergisk reaktion påvirker kroppen og bør tages seriøst.
Hvad er en allergi?
Næsten ethvert stof, uanset hvor harmløst det ellers er, kan udløse en allergisk reaktion, hvis kroppen bliver overfølsom overfor det. Når det sker, opfatter kroppen et ellers uskadeligt stof som en trussel og sætter sit stærke immunforsvar ind i forsvar. Det anslås, at 20 % af alle mennesker oplever allergier på et tidspunkt i livet – og du ved aldrig, hvornår det kan opstå!
Når du kommer i kontakt med et allergen, som dit immunforsvar anser for skadeligt, frigiver kroppen histaminer og andre inflammatoriske stoffer for at bekæmpe truslen. Det er netop denne immunreaktion, der giver de karakteristiske symptomer på en allergisk reaktion.
Almindelige allergener inkluderer:
- pollen
- husstøvmider
- dyrehår og -skæl
- visse fødevarer, som peanuts, skaldyr eller æg
- insektgift, fx bistik eller myggestik
- visse lægemidler, fx penicillin eller aspirin
- forskellige stoffer i boligen, som skimmelsvamp
Allergier kan påvirke forskellige dele af kroppen og give fx allergisk rhinitis i luftvejene, nældefeber eller eksem i huden eller mave-/tarmproblemer. Symptomerne varierer afhængigt af allergenet og den enkelte persons følsomhed. Milde til moderate reaktioner omfatter nysen, løbende eller tilstoppet næse, hoste eller hvæsen, kløende og rindende øjne, kløende hud og udslæt, kvalme og opkast samt diarré.
En alvorlig allergisk reaktion kan føre til anafylaksi, som er livstruende og kræver omgående lægehjælp. Symptomerne indbefatter hævelse af svælget eller tungen, vejrtrækningsbesvær, hurtig puls, svimmelhed og bevidsthedstab. Primær behandling er injektion af hormonet adrenalin. Mange med allergi bærer en adrenalin-autoinjektor – en epipen – til nødstilfælde. Efterfølgende vurdering og behandling med IV-væsker samt evt. antihistaminer eller steroider anbefales også stærkt. Op til 2 % af befolkningen vil have mindst én sådan episode i livet, men de fleste overlever, hvis de får hurtig behandling.
Hvad er høfeber?
Høfeber, også kendt som allergisk rhinitis, er en udbredt tilstand, der rammer næse eller bihuler. Det skyldes irritation og betændelse i slimhinderne i næsen og øjnene, hvilket giver nysen, løbende eller tilstoppet næse, og kløende, rindende øjne.
Høfeber udløses typisk af eksponering for pollen fra træer eller græsser eller andre små, luftbårne partikler i omgivelserne.
Er høfeber en allergi?
Ja, høfeber er en form for allergi, som specifikt påvirker næse og øjne. Symptomerne kan variere i intensitet og kan være sæsonbetingede eller helårlige afhængig af personens følsomhed og allergenet. Høfeber er ofte mild men vedvarende, med generende snarere end livstruende symptomer – lidt ligesom en forkølelse. Kvinder med luftvejssygdomme som astma er særligt udsatte for høfeber.
Hvilke allergener giver høfeber?
Høfeber udløses oftest af små luftbårne partikler i miljøet.
Pollen fra træer og græsser er den hyppigste årsag til sæsonbestemt høfeber, hvilket har givet lidelsen navn. Forskellige pollentyper forekommer på forskellige tidspunkter af året: Træer afgiver deres pollen om foråret, forskellige græsser – som slås og tørres til hø – spreder pollen om sommeren, og ambrosie er hovedsynderen blandt pollenallergier om efteråret.
Nogle af de mest almindelige allergener, som kan give vedvarende høfeber hele året, inkluderer:
Mikroskopiske husstøvmider, der lever i sengetøj, polstrede møbler, tæpper og andre steder i vores bolig. Deres afføring og rester kan udløse allergi hos nogle kvinder.
Skimmelsvamp-sporer, som findes både indendørs og udendørs, især i fugtige miljøer.
Dyrehår/-skæl – små flager af hud og hår fra katte, hunde og andre dyr, sammen med proteiner fra deres spyt og andre væsker, kan give allergiske reaktioner. Papegøjer er særligt allergifremkaldende dyr.
Høfeber kan også skyldes mange andre allergener, der ikke er nævnt her.
Den (overdrevne) hygiejnehypotese
Inden for lægevidenskaben findes en tanke om, at tidlig udsættelse for snavs, bakterier, mikroorganismer og parasitter i barndommen 'træner' immunforsvaret og dermed beskytter mod allergier. Forekomsten af allergier og autoimmune sygdomme er eksploderet de sidste hundrede år og er langt højere i den industrialiserede verden end andre steder. Selvom denne idé ikke er alle steder anerkendt, og der findes andre teorier om mekanismerne bag, er der meget, der tyder på, at personlig hygiejne er vigtig for helbredet – men et alt for sterilt miljø kan være skadeligt.
Hvordan slipper du af med høfeber?
Desværre findes der i dag ingen kendt kur mod høfeber. Den nemmeste måde at forebygge høfeber ville være at undgå udløsende faktorer. Det er imidlertid meget vanskeligt – i modsætning til fødevareallergier, som man kan identificere og fjerne fra kosten, kan man ikke undgå samtlige miljømæssige allergener. Der findes dog flere måder, hvorpå du kan reducere symptomerne og forbedre din livskvalitet.
Selvom det er urealistisk at undgå allergener helt, kan du minimere eksponering og derved mindske symptomerne på høfeber.
Kvinder med pollenallergi bør så vidt muligt holde sig indendørs i pollensæsonen, især om morgenen og på blæsende dage. Mange vejrudsigter melder om pollenniveauer, så du kan følge med. Hold vinduerne lukkede, og anvend HEPA-filtre (high-efficiency particulate air) i din luftkonditionering eller luftfugter for at begrænse allergener indendørs. Allergikere over for husstøvmider kan minimere påvirkningen ved regelmæssigt at vaske sengetøj, støvsuge tæpper og møbler samt begrænse støv og dyrehår i hjemmet. Overvej et godt luftfilter eller en støvsuger med HEPA-filter. Husk, at rengøringsmidler, parfumering og tør luft også kan forværre symptomerne for allergikere.
Allergimedicin
For nogle kvinder kan medicin være en effektiv måde at lindre allergisymptomer på. Udbud og præferencer varierer i forskellige lande. De mest almindelige lægemidler mod allergi er følgende:
Antihistaminer
Antihistaminer bruges ofte til hurtigt at lindre nysen, kløe, løbende næse og kløende øjne. Histamin er blandt andet involveret i immunresponsen; det gør blodkarrenes vægge mere utætte, så hvide blodlegemer lettere kan slippe ud og bekæmpe trusler. Dette betyder, at væske også trænger ud i væv og giver klassiske symptomer som løbende næse og rindende øjne.
Antihistaminer af første generation, som diphenhydramin (Benadryl), chlorpheniramin (Chlor-Trimeton) og hydroxyzin (Atarax), er effektive men frarådes om dagen pga. sløvende bivirkninger. Disse præparater passerer blod-hjerne-barrieren og påvirker histamin i hjernen, hvor det styrer søvn-vågen-cyklussen – derfor gør Benadryl dig døsig.
Andengenerations-antihistaminer som cetirizin (Zyrtec), loratadin (Claritin), fexofenadin (Allegra) og desloratadin (Clarinex) trænger ikke ind i hjernen og foretrækkes derfor om dagen, da de sjældent gør dig træt.
Næsekortikosteroider
Næsekortikosteroider er antiinflammatoriske næsespray, som reducerer betændelse i næseslimhinden og lindrer tilstoppet næse, løbende næse og nysen ved regelmæssig brug. De fås på recept og kan være meget effektive til behandling af høfebersymptomer. Nogle mærker kan også fås håndkøbt afhængigt af land.
I modsætning til antihistaminer og decongestanter tager næsekortikosteroider tid at virke – ofte timer til dage, og fuld effekt ses først efter nogle ugers brug. Lider du af sæsonbetinget høfeber, begynd da behandlingen 1–2 uger før din pollenuart dukker op.
Da virkningen forsinkes, er der risiko for overforbrug blandt utålmodige allergikere. Bivirkninger er let næseirritation, nysen, halsirritation, hovedpine og næseblod.
Den alvorligste bivirkning ved overforbrug er hul i næseskillevæggen, så behandlingen bør stoppes, hvis der opstår blødning, før skaden bliver alvorlig. Næsekortikosteroider er virkningsfulde, men da der er flere kontraindikationer, bør du altid konsultere lægen, inden du starter.
Decongestanter
Mundtlige eller næse-decongestanter giver hurtig, midlertidig lindring af tilstoppet næse og tryk i ørerne ved at få blodkar og slimhinder til at trække sig sammen. De fleste kvinder kan bruge dem sikkert, men de bør kun bruges i anbefalet dosis og i højst nogle få dage, da de ellers kan give tilbagevendende stoppet næse.
Decongestanter fås i mange former med forskellige aktive stoffer som oxymetazolin, phenylephrin eller pseudoephedrin. Mange decongestanter sælges i håndkøb, mens andre kræver recept. De bør ikke gives til små børn – og altid tal med lægen, hvis du er gravid og overvejer medicin.
Andre behandlinger mod allergi og høfeber
Nogle gange ønsker kvinder at bruge alternative behandlinger for at håndtere allergien.
Immunterapi
Ved svær høfeber, som ikke reagerer på anden behandling, kan immunterapi (allergivaccination) overvejes. Det indebærer, at du i en længere periode får injektioner med små mængder af allergenet med gradvis tilvænning af immunforsvaret og færre symptomer til følge. Vaccination ordineres og gives oftest af en allergilæge, og behandlingen kan i visse tilfælde give varig lindring, selvom det tager tid.
Probiotika
Probiotika omtales i stigende grad. Talrige mikroorganismer lever omkring os, på planter, dyr, i vores mad og ikke mindst i vores tarme, hvor de danner et symbiotisk forhold til vores krop og spiller en nøglerolle i immunforsvaret. Hver kvinde har sit eget unikke tarmmikrobiom bestående af et væld af bakteriestammer – nogle gavnlige, andre mindre ønskværdige, hvilket kan føre til ubalance og dysbiose.
Nye studier viser, at visse bakteriestammer såsom Lactobacillus og Bifidobacterium, som findes i yoghurt og kombucha, kan dæmpe inflamationen og berolige et overaktivt immunforsvar over for visse allergener inklusiv dem, der giver rhinitis. Fordi alle er unikke, er der ingen universell løsning, men det kan være værd at undersøge.
Det er vigtigt at tale med en læge eller allergispecialist om dine symptomer og tage relevante allergitests. Med en korrekt diagnose kan de anbefale den bedste behandling af din høfeber.
Kan du få høfeber som voksen?
Selvom det typisk begynder i barndom eller ungdom, er det muligt at udvikle høfeber senere i livet. Sen debut af høfeber skyldes sandsynligvis én eller flere af følgende faktorer:
- svækket immunforsvar kombineret med øget følsomhed
- miljøforandringer
- påvirkninger fra arbejdslivet
- hormonelle forandringer
Langvarig eksponering for almindelige allergener som støv, skimmel, pollen og andre partikler kan give høfeber hos ellers raske kvinder.
Er det høfeber eller forkølelse?
Selvom symptomerne på høfeber og forkølelse minder om hinanden, skyldes høfeber allergener, mens forkølelse er en virusinfektion. Det er vigtigt, da behandlingerne er vidt forskellige. De tre væsentligste måder at skelne på er: tidspunkt for start, udvikling og et kendetegnende symptom.
Start. En forkølelse kommer gradvist efter smitte, mens høfeber begynder hurtigt efter kontakt med allergenet. Udvikling. Forkølelsessymptomer forsvinder typisk inden for 10 dage, mens høfeber varer ved, så længe miljøet indeholder udløsende faktorer. Kendetegnende symptomer. Feber ses ofte ved forkølelse, men sjældent ved høfeber, mens kløe er typisk for høfeber, men sjælden ved forkølelse.
Du fortjener at slippe for høfeber – så meget som muligt
Selvom høfeber sædvanligvis ikke er livstruende, kan det have markant negativ indflydelse på din livskvalitet. Symptomerne kan være belastende og forstyrre dagligdagen, søvn, arbejde og studie. Langvarige allergier slider på kroppen og øger risikoen for astmaanfald eller mere alvorlige luftvejssygdomme.
Hvis du døjer med allergi eller høfeber, er det bedre ikke at lide i stilhed. Find dine udløsende faktorer, og gør noget for at lindre symptomerne og gøre din hverdag mere behagelig. Det vil du takke dig selv for.
Download WomanLog nu:
