Endometriose
Endometriose er en gynækologisk lidelse forårsaget af tilstedeværelsen af endometrieceller uden for livmoderen. Det er kendt som en af de førende årsager til infertilitet hos kvinder. Der findes ingen kendt kur, men der er mange behandlingsmuligheder for at bekæmpe symptomerne.
Endometriose er en ofte smertefuld tilstand, der påvirker millioner af kvinder verden over. Alligevel mangler der information i den brede befolkning, og det kan tage år samt mange konsultationer at få stillet den korrekte diagnose. Dette skyldes blandt andet normaliseringen og minimeringen af kvinders smerte.
Hver måned fortykkes slimhinden i kvindens livmoder — endometriet — som forberedelse til en mulig graviditet. Hvis der ikke er en befrugtet ægcelle, udstødes denne slimhinde som menstruationsblod. En kvinde med endometriose har væv, der ligner endometriet, voksende uden for livmoderen. Vævet opfører sig som endometriet i livmoderen: Det fortykkes, nedbrydes og forsøger at blive udskilt ved hver cyklus, men fordi vævet ikke kan forlade kroppen, bliver det fanget. Dette kan forårsage læsioner, knuder eller cyster samt betændelse, der kan føre til dannelse af ar og sammenvoksninger, som forbinder nærtliggende organer.
Endometriose rammer fortrinsvis kvinder, men i sjældne tilfælde findes det også hos mænd. Der er beskrevet mindst tyve tilfælde af endometriose hos mænd, hvor tilsvarende unormalt væv er fundet — oftest på blæren, bugvæggen eller i lysken.
Symptomer
Endometriose kan give en række symptomer, men symptomernes alvorlighed hænger ikke altid sammen med hvor slem tilstanden er.
Det mest almindelige symptom er smerte — herunder:
- Meget smertefulde menstruationssmerter, mave- og lændesmerter, ofte værst omkring menstruationstidspunktet — smerterne kan forværres over tid.
- Kroniske smerter i nederste del af ryggen og underlivet
- Smerter under eller efter sex — dette beskrives ofte som en ‘dyb’ smerte og adskiller sig fra ubehag ved indgangen til skeden under penetration
- Tarmsmerter
- Smertefulde afføringer eller smerte ved vandladning under menstruation — i sjældne tilfælde kan der også være blod i afføringen eller urinen
Andre symptomer kan være:
- Fordøjelsesproblemer — diarré, forstoppelse, oppustethed eller kvalme, især under menstruation
- Kraftig blødning — enten kraftige menstruationer eller pletblødninger mellem menstruationerne
- Infertilitet — nogle gange opdages endometriose først i forbindelse med udredning for barnløshed
Årsager
På trods af at det er en almindelig og vedvarende problemstilling, er der endnu ikke en entydig forklaring på, hvorfor endometriose opstår. Nogle kvinder oplever ikke at blive taget alvorligt, når de fortæller om deres symptomer. Det kan føre til forsinket diagnose og langvarig lidelse. Forforståelser hos sundhedspersonale forekommer stadig, men situationen bliver gradvist bedre.
Mulige årsager omfatter:
- Transformation af peritonealceller. Hormoner eller immunsystemet kan fremme omdannelsen af bughindeceller — den indvendige bughinde — til celler, der minder om endometrieceller.
- Omdannelse af embryonale celler. Hormoner som østrogen kan omdanne embryonale celler — celler i de tidlige udviklingsstadier — til endometrielignende implantater under puberteten.
- Operation. Ved operationer som kejsersnit eller hysterektomi kan endometrieceller ved et uheld blive transporteret og sætte sig ved operationsarret.
- Endometriecellevandring. Blodkar eller lymfesystem kan transportere endometrieceller til andre dele af kroppen, f.eks. ved retrograd menstruation (blod, der løber tilbage i bækkenet under menstruationen), hvilket sker i et vist omfang hos de fleste kvinder.
- Genetiske faktorer. Da endometriose findes i familier, kan det være en arvelig sygdom.
- Hormoner. Hormonet østrogen ser ud til at fremme endometriose. Studier undersøger, om endometriose skyldes en forstyrrelse i kroppens hormonsystem.
Endometriose udvikler sig oftest flere år efter menstruationen begynder. Man mener, at tidlig menstruationsdebut øger risikoen. Længden og intensiteten af menstruationscyklussen kan også have betydning for udviklingen, men mere forskning er nødvendig.
Nogle tilstande kan forværre endometriose, mens andre midlertidigt kan dæmpe symptomerne. Fx kan et svækket immunsystem have svært ved at genkende og ødelægge endometrielignende væv uden for livmoderen. Høje østrogenniveauer eller langvarig samlet østrogenpåvirkning regnes også som mulige risikofaktorer.
Omvendt aftager symptomerne midlertidigt under graviditet, og kvinder, der har født, har lavere risiko for at udvikle sygdommen. Sen overgangsalder (60–65 år) øger risikoen, da kroppen fortsat danner østrogen, men symptomerne forsvinder ofte helt efter menopause.
Mulige komplikationer
Den mest almindelige følge af endometriose er infertilitet. Årsagen kan være beskadigede æggeledere, hormonelle forandringer, betændelse i underlivet, sammenvoksninger, nedsat immunforsvar eller skade på æggene.
Alligevel kan mange kvinder med endometriose godt blive gravide og gennemføre en graviditet. Fordi tilstanden kan forværres over tid, har en kvinde større chance for at opnå graviditet, mens hun er yngre.
Endometriose er i sig selv godartet, men der ses sammenhæng til ovariecancer. Selvom det er sjældent, kan endometriose-associeret adenokarcinom udvikle sig senere i livet.
Diagnose
Endometriose kan forblive ubehandlet i årevis ved manglende eller fejlagtig diagnose. Der findes dog forskellige undersøgelser, som kan hjælpe med at identificere endometriose.
Bækkenundersøgelse
Ved en bækkenundersøgelse mærker lægen efter forandringer, f.eks. cyster eller ar. Små områder med endometriose overses ofte, medmindre de har dannet en cyste.
Ultralyd bruger lydbølger til at danne billeder af kroppens indre. Til dette bruges en transducer, der enten føres henover maven eller ind i skeden. For at få det bedste overblik kan begge typer ultralyd anvendes. En standard ultralydsscanning kan ikke diagnosticere endometriose definitivt, men kan vise cyster forbundet med endometriose, kaldet endometriomer.
MR-scanning
En MR-scanning anvender magnetfelter og radiobølger til at danne detaljerede billeder af kroppens organer og væv. En MR-scanning kan hjælpe i kirurgisk planlægning ved at vise placering og størrelse på endometrieimplantater.
Laparoskopi er en form for operation og den eneste metode, der kan give sikker diagnose. Ved en laparoskopi laver kirurgen et lille snit ved navlen og indfører et tyndt kikkertinstrument, som kan afsløre endometrielignende væv uden for livmoderen.
Laparoskopien kan vise placering, udbredelse og størrelse af endometriose. Kirurgen kan tage en vævsprøve til nærmere undersøgelse. Ofte kan endometriose, med korrekt planlagt kirurgi, fjernes under laparoskopien.
Behandling
Et vigtigt skridt mod lindring af symptomer ved endometriose er at bevare en sund livsstil. Mange kvinder med kroniske underlivssmerter oplever lindring ved regelmæssig fysisk aktivitet.
Nogle fødevarer forværrer symptomerne, herunder:
- Fødevarer med et højt indhold af transfedtsyrer, som især findes i stegte eller forarbejdede produkter
- Rødt kød. Studier har vist, at højt indtag kan øge risikoen for endometriose
- Gluten.
Receptfri smertestillende medicin som ibuprofen eller naproxen anbefales ofte for at lindre symptomerne.
En anden mulighed er hormonbehandling.
De skiftende hormonniveauer under menstruationscyklussen får endometrievævet til at vokse, brydes ned og forsøge at blive udskilt. Hormonmedicin kan sænke væksten af endometriose og forhindre nye områder. Det er dog ikke en permanent løsning — smerterne kan vende tilbage, når behandlingen stoppes.
Kombination af smertestillende og hormonbehandling kan være effektiv, men anbefales ikke, hvis du ønsker at blive gravid.
Hormonelle præventionsmidler (fx p-piller, vaginalring eller plaster) hjælper til at kontrollere de hormoner, der styrer væksten af endometrievæv. Mange kvinder oplever lettere og kortere menstruation, når de bruger hormonel prævention. Særligt kontinuerlige regimer kan mindske eller eliminere smerte.
Gonadotropin-frigivende hormon (Gn-RH)-agonister og -antagonister er lægemidler, der blokerer produktionen af hormon, som stimulerer æggestokkene. Det sænker østrogenniveauet og hæmmer menstruationen, så endometrievævet skrumper. Da disse lægemidler skaber en kunstig overgangsalder, kan en lav dosis østrogen eller gestagen mindske bivirkninger som hedeture, tørhed i skeden og mindsket knogletæthed. Regelmæssige blødninger og fertilitet vender tilbage efter behandlingsophør.
Forskellige gestagenbehandlinger såsom injektioner, implantater, hormonspiral med levonorgestrel eller gestagenpiller kan stoppe menstruationen, hvilket også standser væksten af endometriose og lindrer symptomer.
Aromatasehæmmere er en gruppe lægemidler, der nedsætter kroppens produktion af østrogen. Din læge kan anbefale kombination med gestagen eller hormonel prævention som behandling for endometriose.
Kirurgi anbefales normalt, hvis smertestillende ikke hjælper, eller hvis patienten ikke kan tåle den anbefalede medicin. Ved sværere tilfælde, især hvis tarmen, blæren, urinlederne eller nerverne er påvirket, foreslås operation ofte.
Kirurgi foretrækkes, hvis:
- Din diagnose er for usikker til at påbegynde anden behandling
- Du har graviditetsønsker
- Du har, eller formodes at have, et endometriom på æggestokken.
Lægen kan udføre laparoskopi eller, i sværere tilfælde, traditionel bugkirurgi. De fleste behandles dog med kikkertkirurgi.
Det vigtigste at huske
Som ved alle sygdomme opnår du bedst mulighed for bedring med tidlig diagnose. Regelmæssige kontroller og en god gynækolog kan hjælpe med dette. Endometriose kan være svær at leve med, og at finde den rette behandling kan tage tid, men det at kende sine muligheder er et vigtigt første skridt.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
