Iskias: Årsager, Symptomer, Behandling, Forebyggelse
Mange af os kæmper regelmæssigt med en form for smerte eller ubehag, fra de alt for velkendte menstruationskramper til alvorlige medicinske tilstande. Iskias er en betegnelse, der ofte bruges til at beskrive smerte, svaghed eller følelsesløshed langs iskiasnervens bane, som løber fra lænden ned gennem hvert ben til foden. Selvom de fleste, der rammes, er midaldrende eller ældre, og iskias forekommer hyppigere hos mænd, kan graviditet også nogle gange udløse iskiassmerter.
Smerte er et komplekst fænomen. Hvis en årsag ikke let kan identificeres, kan det med tiden blive stadig mere udfordrende at få stillet en diagnose og få behandling. Smerter, der stråler fra lænden ned i benet – typisk kun på den ene side – kan skyldes en række tilstande, der lægger pres på eller irriterer iskiasnerven. Læs videre og bliv klogere på iskiassmerter, mulige årsager og hvordan du kan få lindring.
Hvad er iskias?
Iskias eller iskiasneuritis er en almindelig tilstand, der rammer mindst 40% af mennesker på et tidspunkt i deres liv, med den højeste forekomst blandt personer mellem 30 og 50 år. Udtrykket “iskias” henviser til placeringen og typen af smerte snarere end til en specifik medicinsk diagnose, da der kan være mange forskellige årsager.
Alt i kroppen hænger sammen. Sundheden i lænden er direkte forbundet med benene og resten af kroppen. Det opdagede allerede de gamle grækere. Faktisk menes det, at det var Hippokrates, der indførte udtrykket iskias for at beskrive smerter i lænd og ben; det stammer fra det græske ord ‘ischios’, der betyder hofte. I dag ved vi mere om anatomien og den vigtigste nerve, der styrer dette område.
Venstre og højre iskiasnerve udspringer fra fem punkter – eller nerverødder – i lænden: to i lændehvirvelsøjlen og tre i korsbenet. De samles til én nerve, der løber hele vejen ned bag på hvert ben til foden, hvor den forgrener sig ud til forskellige muskler. På det bredeste sted er iskiasnerven omtrent så tyk som din tommelfinger.
Iskiasnerven fører både motorisk og sensorisk information; den hjælper dig med at mærke fornemmelser i lænden og benene samt med at gå, stå og løbe. Fordi det er en nerve med blandede funktioner, kan enhver skade give både ubehag og problemer med bevægeligheden.
Iskiassmerter ses oftest hos personer, der har fysisk krævende jobs – især dem, der indebærer tunge løft og drejninger – og hos dem med en stillesiddende livsstil. Yderligere risikofaktorer er rygning og diabetes. Gravide og løbere har også en øget risiko for at udvikle iskias.
Hvad forårsager smerter i iskiasnerven?
For stort pres, irritation eller betændelse på en hvilken som helst del af nerven kan give smerte, følelsesløshed, prikken og andre fornemmelser i de områder, nerven forsyner. Iskiasnervens størrelse betyder, at tryk eller afklemning hvor som helst på nerven kan give smerte op eller ned langs dens bane. Skader eller forkert justering af rygsøjlen i lænden er den hyppigste årsag til lændesmerter og bensmerter. Traume og rygdeformiteter bliver mere sandsynlige med alderen, da knoglerne svækkes, og bevægelsesmønstrene bliver mere indgroede.
En af de mest almindelige årsager til iskias er en diskusprolaps. Mellem hver ryghvirvel sidder der en gummiagtig disk. Disse intervertebrale diske består af koncentriske lag af kollagenfibre, der danner en blød, geléagtig kerne (nucleus) omgivet af en stærk ydre ring (annulus). De holder ryghvirvlerne sammen, virker som små støddæmpere og giver rygsøjlen bevægelighed.
Når en diskus får en prolaps – oftest i lænden – presses den bløde kerne ud gennem en revne i annulus og klemmer en af de fem rødder til iskiasnerven. Dette giver en skarp smerte ned i benet, som kan forværres ved at stå eller sidde i længere tid. Ydre traume eller pludselig, voldsom belastning (som at løfte tungt med forkert teknik) kan øjeblikkeligt fremkalde en diskusprolaps.
Andre tilstande, der kan give iskiassmerter, er:
Degenerativ lidelse i diskerne opstår, når diskerne mellem ryghvirvlerne slides ned over tid. Når diskerne bliver dehydrerede og slider med alderen, mister de evnen til at modstå tryk og bevægelse. Dette kan belaste nerverne i rygmarvskanalen – herunder iskiasnerven – og give store smerter.
Spinal stenose opstår, når rummene i rygsøjlen indsnævres og lægger pres på nerverne. Spinal stenose kan skyldes slidgigt, knogleudvækster, degenerativ disk sygdom eller forbenede ledbånd, alt sammen almindeligt hos ældre, og kan give iskias og andre symptomer.
Piriformissyndrom opstår, når den lille, flade, pæreformede piriformis-muskel – en af de seks udad-rotatorer i hofte/lår – bliver spændt eller betændt og trykker på den nærliggende iskiasnerve. Løb, tunge løft, trappegang eller at sidde længe i bilen kan udløse eller forværre denne smerte.
Spondylolistese er, når en ryghvirvel glider ud af position, som regel i lænderegionen. Dette gør rygmarvskanalen smallere og trykker på nerverne, hvilket giver smerter i lænden.
Overvægt kan også bidrage til iskiassmerter, da for meget vægt kan belaste rygsøjlen og påvirke iskiasnerven.
Er dette iskiassmerter?
Oplevelsen af iskiassmerter kan variere fra person til person. Mange beskriver det som en skarp, jagende smerte, der starter i lænden eller ballen og stråler ned i benet. Smerterne kan være konstante eller komme og gå og spænder fra lette smerter til invaliderende ubehag, der gør det svært at stå, gå eller endda sidde.
Nogle oplever også prikken, brændende fornemmelse, følelsesløshed eller svaghed i det ramte ben. Der kan ligeledes være problemer med at bøje eller dreje ryggen samt nedsatte reflekser eller tab af bevægelighed i ben eller fod.
Mange kvinder med iskias oplever, at smerten forværres af bestemte aktiviteter, som at sidde eller stå længe ad gangen, hoste eller nyse, eller at bukke sig for at samle noget op. Midlertidig lindring kan opnås ved hyppige stillingsskift, brug af varme eller kulde eller håndkøbsmedicin mod smerter.
Sådan lindrer du iskiassmerter
Akut iskias går ofte over af sig selv på en uge eller to, men i nogle tilfælde kan det blive kronisk. Der findes flere tilgange til smertelindring ved iskias. Det er dog vigtigt at kende den bagvedliggende årsag for at vælge den bedste behandlingsstrategi til netop din situation. Søg hurtigst muligt lægehjælp – du vil finde svar hurtigere, hvis du spørger en fagperson. Ved alvorlige symptomer er der god grund til at søge hjælp, men vent ikke for længe, selv hvis symptomerne er mindre.
En af de bedste metoder til at håndtere iskiassmerter er fysioterapi. En fysioterapeut kan vurdere kroppens styrker og svagheder og sammensætte øvelser, der passer til dig. Ved at følge et fysioterapiforløb gennem uger eller måneder bliver de relevante muskler og nerver styrket og mere fleksible, smerterne lindres, og bevægeligheden forbedres.
Både yoga og pilates er skånsomme træningsformer, der styrker kroppens kerne og har specifikke øvelser rettet mod nerver og muskler, som er forbundet med iskiassmerter.
Anvendelse af varme eller kulde på det ramte område kan hjælpe med at dæmpe betændelse og bedøve smerten. Brug fx en varmepude eller tag et dejligt langt karbad.
En anden måde at mindske trykket på iskiasnerven er ganske enkelt hvile. Men pauser skal altid balanceres med let bevægelse for at undgå stivhed og muskelsvaghed, især under smertefulde perioder.
En massør eller en, der er specialiseret i myofascial frigørelse, kan hjælpe og give dig reel smertelindring – i hvert fald for en stund.
Milde til moderate iskiassmerter kan lindres med håndkøbsmedicin som ibuprofen, paracetamol eller naproxen. Ved svære tilfælde kan lægen ordinere en muskelafslappende medicin eller opioider for at lindre smerterne. Sådan medicin bør dog bruges med forsigtighed og kun efter lægens anvisning. Kemisk smertelindring skjuler blot symptomerne og løser ikke årsagen, så brug helst smertestillende kortvarigt ved nye symptomer og forværringer, mens du arbejder på at hele kroppen.
Sko til behandling af iskias
De sko vi bruger, har stor betydning for vores kropsholdning og generelle helbred. Det er ekstra vigtigt at vælge det rigtige fodtøj, hvis du døjer med iskias, da skoen påvirker din stilling og kan afhjælpe eller forværre smerter.
Hvilke sko egner sig bedst til at lindre iskias? Sko, der sidder godt på foden, giver den rette svangstøtte og har lav eller ingen hæl.
Selvom skoene i sig selv ikke forbedrer din fleksibilitet eller kropsholdning, kan de rette sko aflaste iskiassmerter ved at støtte en bedre kropsholdning og vægtfordeling, beskytte fødderne ved at dæmpe hvert skridt, samt mindske presset på lænden.
Hver dag former vi kroppen efter, hvordan vi bevæger og holder os. Kvinder med iskias bør undgå høje hæle, fordi de vipper bækkenet fremad og øger presset på lænden. Sko med lav hæl eller helt flad sål (zero drop-sko) er bedst for kropsholdning og justering, men sko med meget lidt polstring – som klipklappere – giver ikke meget beskyttelse mod stød. Da de fleste af os går på beton frem for jord og græs, kan stød påvirke ankler, knæ og ryg. Det samme gælder, hvis du går barfodet – overvej fordele og ulemper.
Mere alvorlige behandlingsmuligheder mod iskias
Ved svære smerter kan lægen foreslå en injektion af binyrebarkhormon eller lokalbedøvende direkte i det ramte område for at dæmpe betændelse og smerte.
I sjældne tilfælde kan operation overvejes for at fjerne trykket på iskiasnerven. Inden du siger ja til en sådan behandling, skal du nøje diskutere fordele og risici med din behandler.
Hvad forårsager iskiassmerter under graviditet?
Kroppen gennemgår mange forandringer under graviditet, og nogle af dem kan betyde øget tryk på iskiasnerven og give smertefulde symptomer. Det kan ske når som helst i graviditeten, men rapporteres hyppigst i andet og tredje trimester.
Mulige årsager til iskias i graviditeten inkluderer:
Vægtøgning og ændret kropsholdning. Efterhånden som barnet vokser, rykkes tyngdepunktet fremad, hvilket øger svajet i lænden. Samtidig udvider livmoderen sig og fylder mere i kroppen. Disse forandringer påvirker også, hvordan de indre organer ligger, og hvor meget pres de lægger på iskiasnerven i forskellige stillinger.
Hormonelle forandringer. Under graviditet producerer kroppen hormonet relaxin, som løsner ledbåndene i bækkenet og forbereder kroppen på fødsel. Dette kan også betyde, at bækkenet flytter sig lidt, og afhængig af kroppens justering kan det klemme eller belaste iskiasnerven og give smerter i lænd og ben.
Øvelser mod iskias
Øvelser, der styrker kroppens kerne og fleksibilitet, kan være en effektiv måde at lindre iskiassmerter. Sørg for, at din lænd og nakke er korrekt støttet, når du laver øvelser, og stop straks, hvis du får skarpe eller vedvarende smerter.
Nogle øvelser, der kan afhjælpe eller forebygge iskias, er gang, udstrækning af baglåret, kattestræk (yogaposition) og glute bridges.
Gåture kan øge blodcirkulation, dæmpe inflammation og styrke musklerne i ben og ryg. Hvis du har en mere inaktiv hverdag, start med korte gåture og øg gradvist afstand og tempo, efterhånden som smerterne aftager, og din udholdenhed stiger. Gåtur gavner med minimal indsats og kræver kun gode sko.
Stramme baglår kan trække i lænden og forværre iskiassmerter. Den sikreste måde at strække baglåret på er at ligge på ryggen med udstrakte ben. Løft langsomt det ene ben op mod loftet, indtil du mærker et stræk bag på låret. Hold og træk vejret i strækket i 30 sekunder, gentag så med det andet ben. For at undgå at bruge ryg og arme til at løfte benet, kan du placere et bælte (eller tørklæde/slips) rundt om foden og holde i begge ender, mens du slapper af i ben og ryg.
Kattestræk er en skånsom yogaposition, der er meget populær til at øge fleksibilitet i rygsøjlen og udløse spændinger. Gå ned på alle fire med hænderne i skulderbreddes afstand og knæene i hoftebreddes afstand. Pust ud og rund ryggen op mod loftet, sænk så ryggen nedad – “sænk” maven mens du trækker vejret ind. Gentag 5-10 gange.
Glute bridges styrker musklerne i hofter og lænd. Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet. Løft hofterne op mod loftet og spænd i ballemusklerne, mens du løfter. Hold et par sekunder og sænk igen. For bedst effekt – fokuser på teknik og vejrtrækning, ikke på hvor højt du kan løfte hofterne.
Alle øvelser skal udføres forsigtigt. Ved svær eller kronisk iskias bør du tale med en sundhedsprofessionel, før du begynder på noget nyt. Visse øvelser kan være uhensigtsmæssige og forværre smerterne. Tal altid med læge eller fysioterapeut om individuelle behandlingsmuligheder.
Sådan forebygger og overvinder du iskiassmerter
Ubehandlede iskiassmerter kan blive kroniske og vanskelige at slippe af med. For at forebygge iskias eller undgå forværring:
- undgå at sidde eller stå for længe i den samme stilling
- hav god kropsholdning i løbet af dagen
- undgå tunge løft
- brug støttende sko med lav hæl
Hold øje med dit helbred og søg hjælp hos sundhedsprofessionelle efter behov.
Download WomanLog nu:
