Antallet af mænd og kvinder, der lider af hjertesygdom, er meget ens. Alligevel er kvinder mindre tilbøjelige til at modtage livreddende behandling ved et hjerteanfald, fordi patienter og læger ofte ikke genkender de karakteristiske symptomer og afviser dem som stress eller angst.
Ved et hjerteanfald er kvinder 50 % mere tilbøjelige til at blive fejldiagnosticeret end mænd på grund af ubevidste fordomme hos sundhedspersonalet og et fortsat forskningshul omkring kvinders kroppe. I denne artikel gennemgår vi forskellene på hjerteanfald og panikangreb. Vi ser også på, hvorfor kvinder indimellem udsætter at søge lægehjælp, hvorfor deres problemer kan blive afvist, når de gør, og hvordan du kan kæmpe for din egen sundhed.
Et panikangreb er et pludseligt udbrud af frygt, der udløser et adrenalinsus og forbereder kroppen på kamp-eller-flugt ved fare. Kroppen reagerer med øget hjerterytme, hurtig vejrtrækning, som kan opleves som åndenød, og sveden. Sammentrukne blodkar kan også gøre dig svimmel eller ør i hovedet.
Et panikangreb kan opstå pludseligt uden varsel eller udvikle sig gradvist. En særlig oplevelse udløser intens angst, men en længere periode med høj stress kan gøre, at selv små ting vælter læsset. Nogle oplever kun et eller to anfald gennem livet, mens andre kæmper med gentagne panikangreb. I visse tilfælde kan frygten for at få et panikangreb blive lammede og føre til, at man undgår bestemte aktiviteter og situationer.
Hvis du nogensinde har haft et panikangreb, ved du, hvor skræmmende og uforudsigelige de er. Når panikken rammer, er frygten intens, og alting føles langt værre, end det egentlig er. Heldigvis aftager de fleste panikangreb inden for få minutter eller timer.
Et panikangreb starter ofte som en overvældende følelse af stress, undergang og frygt. Derefter kan du opleve:
Selvom panikangreb er skræmmende, er de sjældent livstruende i sig selv. Dog viser medicinske data, at symptomerne på et hjerteanfald hos kvinder ofte ligner dem ved panikangreb.
Et hjerteanfald, eller myokardieinfarkt, opstår, når blodtilførslen til hjertet blokeres, hvilket skader hjertemusklen. De fleste blokeringer skyldes, at kolesterol og andre stoffer danner lag af plak i arterierne. Når plakken brister, dannes der hurtigt en blodprop, som blokerer eller indsnævrer én af hjertets kranspulsårer. Når hjertet fratages blod og ilt, begynder muskelcellerne at tage skade og dø allerede efter 30 minutter. Det betyder, at hjertet ikke længere kan fungere, som det skal.
Et hjerteanfald er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig lægehjælp – også selvom symptomerne aftager. Har du hjertesygdom i familien eller mærket trykken i brystet, er det meget vigtigt at handle hurtigt! Ring 1-1-2 og få hjælp straks.
Tegnene på et kommende hjerteanfald kan vise sig dage eller uger før det alvorlige anfald. Symptomer, du ikke bør ignorere, er træthed, uro, koldsved, rygsmerter og hjertebanken. Kommer et hjerteanfald pludseligt, er det ofte mere dødeligt.
Det mest kendte symptom på hjerteanfald er smerte og trykken i brystet. Smerten kan stråle fra brystet op i kæben og ned i venstre arm eller begge arme, og du kan føle, at en elefant sidder på dit bryst.
Mange kvinder, der får hjerteanfald, føler ikke nødvendigvis brystsmerter, men oplever i stedet anden ubehag, såsom udmattende træthed samt smerte eller trykken i nakke, kæbe og skuldre, mellem skulderbladene og i øvre del af ryggen.
I mange år mente læger, at hjertesygdom hovedsageligt ramte mænd. Men nu viser statistikken, at både mænd og kvinder får hjerteanfald i lige høj grad, men kvinder har større risiko for at dø af dem, fordi man især fokuserer på brystsmerter, som er mest almindelig hos mænd, og overser de symptomer, kvinder oftere får.
Som du kan se, overlapper mange symptomer på panikangreb og hjerteanfald. Den største forskel er, at smerterne ved et hjerteanfald føles som en skarp, klemmende, strålende smerte, der kan komme og gå i bølger. Under et panikangreb banker hjertet hårdt, og du kan opleve trykken for brystet pga. åndenød, men du bør ikke opleve strålende smerter.
Desuden varer et panikangreb normalt fra et par minutter op til en time. Et hjerteanfald fortsætter meget længere, idet smertebølgerne svinger fra stærk og strålende til mildere trykken for brystet.
Fordi kvinder ofte ikke mærker kraftige brystsmerter, men i stedet oplever træthed, angst og smerter i ryg, arme og kæbe, er det lettere for både patient og læge at forveksle hjerteanfald med panikangreb.
For at skelne mellem hjerteanfald og panikangreb kan du spørge dig selv:
Mange kvinder søger ikke lægehjælp, fordi de er opdraget til at sætte andres behov over deres egne, og fordi de ikke forbinder deres symptomer med alvorlig sygdom, men snarere tænker, at det skyldes influenza eller angst. Men problemet handler ikke kun om individet og selvomsorg – det er systemisk.
Hjertesygdom er kun ét eksempel på et område, hvor kvinder ofte bliver overset. Studier viser, at op mod 65 % af kvinder med kroniske smerter har oplevet lavere kvalitet i behandlingen pga. deres køn. Når lægen fejer patientens klager væk og kalder det "noget patienten bilder sig ind" eller "overdrivelse", benævnes det medicinsk gaslighting. Det kan føre til manglende eller forsinket diagnose og forkert behandling.
Selvom samfundet er begyndt at sætte fokus på dette fænomen, er kvinder og minoriteter stadig i større risiko for at blive udsat for medicinsk gaslighting. Når det sker, mindskes patientens tillid, deres tro på sundhedspersonalet svækkes, og risikoen for langvarig lidelse og død af fejldiagnosticerede tilstande som kræft, hjertesygdom, autoimmune lidelser og kroniske smerter øges. Det får patienter til at tvivle på deres egne oplevelser og gør det sværere at få den nødvendige hjælp.
Medicinsk gaslighting er sjældent bevidst, men resultatet af fordomme og manglende opmærksomhed på kvinders problemer. Stadig i dag deltager langt flere mænd end kvinder i medicinske forsøg, hvilket giver os blinde vinkler i forhold til kvinders helbred: Reagerer mænd og kvinder ens på medicin? Har de de samme symptomer? Hvordan adskiller de rette doser sig?
I mange år blev kvinder i den fødedygtige alder udelukket fra medicinske forsøg, fordi forskere mente, at hormonelle udsving vanskeliggør studier, og fordi de frygtede, at gravide deltagere kunne bringe fosteret i fare. Frygten blev forstærket efter thalidomid-skandalen i 1970'erne, hvor et nyt lægemiddel uventet førte til fødselsdefekter. Sådanne risici skal selvfølgelig tages alvorligt, men de må ikke bruges som undskyldning for manglende relevant viden om kvinders helbred.
Der er indført lovgivning, der kræver inklusion af kvinder og minoriteter i forsøg, men de er stadig underrepræsenterede.
Hvis du oplever nogen af de beskrevne symptomer på hjerteanfald, skal du straks søge læge. Den eneste måde at redde dit liv og mindske risikoen for varige skader er professionel hjælp. Men hvis lægen ikke tager dig alvorligt – uanset diagnose – skal du være klar til at kæmpe for din sundhed.
Stress og bekymring kan gøre, at vi glemmer, hvad vi ville sige. Det er helt almindeligt ved et lægebesøg. Skriv dine symptomer og bekymringer ned på et stykke papir og tag det med, så du har noget at støtte dig til. Det kan også være en god idé at føre en symptomdagbog: Notér hvornår symptomerne opstår, hvor længe de varer, og hvor stærke de er. Hvis du ved, hvad der udløste dem, så skriv det også ned. Denne detaljeringsgrad kan hjælpe din læge til hurtigere at stille den rigtige diagnose.
Hvis din læge ikke kan eller vil hjælpe, så kontakt en ny læge. Du skylder dig selv at kæmpe for din egen sundhed. Læger har specialviden og erfaring, men de er også kun mennesker, der kan tage fejl og overse deres egne fordomme. Bliv ved, til du finder én, der tager dig alvorligt og får dig til at føle dig hørt og tryg.
Som børn lærer vi at respektere autoriteter – vores forældre og lærere, læger og ledere ved bedst, og vi skal lytte til dem. Denne opdragelse kan gøre, at vi tvivler på os selv, når en respekteret læge siger "det er ikke noget at bekymre sig om, det sidder kun i hovedet." Du er den højeste autoritet på din egen oplevelse.
Vær ikke bange for at spørge ind til tankegangen bag din læges diagnose. Du har ret til at vide det, for deres beslutninger påvirker dig direkte. Hvis din læge er afvisende eller undvigende, er det et alvorligt advarselstegn!
Husk, at du gerne må tage en ven, partner eller et familiemedlem med til lægen. Et støttende menneske kan gøre dig mere tryg, hjælpe dig med at stille vanskelige spørgsmål og bringe det på bane, der fylder for dig. En ven kan også tale din sag, hvis du er overvældet, og støtte, hvis diagnosen er svær.
Din sundhed er en uvurderlig ressource, og måske kommer du til at kæmpe for dig selv i mødet med ubevidst eller bevidst gaslighting. Hvis du er bekymret for noget, der viser sig at være ufarligt, har du kun fået værdifuld erfaring – det er ikke spildt tid. Lær de typiske symptomer på hjerteanfald og panikangreb at kende, så du kan kende forskel, hvis det rammer dig.
Download WomanLog nu: