Følelser i Min Krop: Elektrisk Stød—et Overraskende Symptom
Selvom det kan virke skræmmende, er dette fænomen sandsynligvis mere almindeligt, end du tror. Har du nogensinde spontant mærket en følelse som et stød, et ryk eller en sitren ud af det blå? Sådanne fornemmelser er mere almindelige i perimenopausen, hvor svingende hormonniveauer kan påvirke, hvordan vores nerver fyrer, men dette fænomen kan have mange andre årsager.
Vital elektricitet, eller elektricitet i menneskekroppen, er et fascinerende emne. Vi har alle elektriske impulser, der strømmer gennem vores nervesystem, som driver de forbindelser, der sikrer, at vi kan bevæge os, tænke og fungere. Følelsen af et elektrisk stød er en almindelig bivirkning, for eksempel når du slår albuen mod noget hårdt og irriterer ulnarisnerven, som løber langs armen og ligger tæt på huden ved albueleddet. Når en stærk følelse af elektrisk stød opstår tilsyneladende uden årsag, kan det dog indikere en mere alvorlig underliggende helbredsproblematik.
Der er mange forskellige grunde til, at du pludselig kan opleve en følelse, der minder om et elektrisk stød. Dette forekommer tit og er som oftest harmløst. Usædvanlige midlertidige fornemmelser som prikken, brænden, følelsesløshed, stikken eller endda elektrisk-stød-lignende fornemmelser hører under fællesbetegnelsen paræstesi, eller forstyrrede fornemmelser.
Desværre bliver kvinder, der rapporterer dette symptom som generende, ikke altid taget alvorligt. Det, der kan vise sig at indikere et medicinsk problem, bliver ofte bortforklaret som statisk elektricitet eller “bare din fantasi”. Ikke desto mindre er elektrisk-stød-lignende fornemmelser et meget reelt symptom, der kan have mange mulige årsager.
Hvad forårsager elektrisk-stød-lignende fornemmelser?
Den mest almindelige årsag til prikken og stød i kroppen er tryk på nerverne eller perioder med dårlig blodcirkulation. Kroppen har et komplekst netværk af nerver, der videresender signaler til og fra hjernen. Vores nerver gør os i stand til at fungere og interagere med verden omkring os. Når en nerve bliver klemt eller beskadiget, kan den sende fejlsignaler, hvilket kan resultere i stød-lignende fornemmelser.
Klemte nerver
Det kræver ikke meget at klemme en nerve. Nerver løber gennem hele kroppen og påvirkes let af vores daglige bevægelser og oplevelser. Vi har flest nerveender pr. kvadratcentimeter i vores fingerspidser, øjne, navle, brystvorter, læber og kønsorganer. Nogle steder ligger nerverne tættere på huden eller på udsatte steder, hvor de lettere kan blive udsat for pres.
Karpaltunnelsyndrom i håndleddene er en almindelig lidelse, typisk forårsaget af gentagne hånd- og håndledsbevægelser, som for eksempel at skrive på et tastatur uden støtte, brug af ikke-ergonomisk musemåtte, eller spil på klaver eller arbejde med elværktøj. Vævet bliver betændt og trykker på medianusnerven inde i karpaltunnelen i håndleddet, hvilket reducerer eller blokerer nervefunktion. Overbelastning af enhver kropsdel kan på sigt beskadige nerverne, hvis der ikke er pauser og udstrækning mellem de aktive perioder.
Med tiden kan dårlig kropsholdning—for eksempel at sidde foroverbøjet over en skærm—belaste rygsøjlen og presse nerverne i nakke og øvre ryg, hvilket kan føre til smerter og migræne.
Skader
Fysiske skader som brud, forvridninger eller traumer mod nerverne kan føre til paræstesi og andre nervepåvirkninger. Vær særligt opmærksom, hvis du mærker stød-fornemmelser efter traume mod hoved, nakke eller rygsøjle, og søg straks hjælp.
Medicinske tilstande
Degenerative lidelser såsom slidgigt eller reumatoid artrit kan forårsage betændelse og dannelse af knogleudvækster, typisk i led eller rygsøjle. Betændelse kan irritere nærliggende nerver, mens knogleudvækster trykker fysisk på dem og giver usædvanlige fornemmelser.
Perifer neuropati er en anden lidelse direkte forbundet med elektrisk-stød-fornemmelser i kroppen. Når de perifere nerver—alle nerver uden for hjerne og rygmarv (det centrale nervesystem, CNS), som modtager stimuli og videresender dem til CNS—bliver beskadigede, kan sanseindtrykkene ændre sig. De perifere nerver sørger for at overføre signaler som berøring, temperatur og smerte. Hvis nogen af disse nerver beskadiges eller påvirkes, kan din opfattelse af verden og kropslige fornemmelser ændres og føre til uventede stød, prikken eller smerter.
Perifer neuropati er et almindeligt symptom på diabetes. Forhøjede blodsukkerniveauer ved diabetes kan beskadige væggene i vasa nervorum, de små blodkar som forsyner nerverne med blod. Over tid kan nedsat blodgennemstrømning og ilttilførsel forårsage alvorlig nerveskade. Diabetes forstyrrer også kroppens overordnede stofskifte og andre funktioner.
De mest ofte berørte områder ved perifer neuropati er fødder og håndflader; her kan de underlige fornemmelser af elektrisk stød, ryk eller følelsesløshed ofte lokaliseres. Dette er et almindeligt symptom ved diabetes, der kan føre til alvorlig nerveskade – og i værste fald nekrose.
Diabetisk neuropati behandles normalt med receptpligtig medicin, motion og en plantebaseret, fuldkost-inspireret kost. Hvis du bemærker langvarige symptomer på neuropati—især hvis du har diabetes, prædiabetes eller svangerskabsdiabetes under graviditet—så kontakt din læge og beskriv dine symptomer. Livsstilsændringer med kostjustering og passende motion kan hjælpe.
Andre medicinske tilstande, der kan udløse elektrisk-stødfølelser, nogle gange allerede i de tidlige stadier, inkluderer:
- multipel sklerose
- nyresygdom
- kramper
- mangel på eller overskud af mikronæringsstoffer, især B12-vitamin, calcium og kalium
- forskellige hudlidelser
- fibromyalgi
Eksterne faktorer
De fleste af os har oplevet et statisk elektrisk stød på et tidspunkt. Det sker, når du pludselig får et lille stød fra noget i dine omgivelser, f.eks. et dørhåndtag, en uldsweater eller et andet menneske. Dette er et velkendt fænomen og kan være udgangspunkt for sjove fysikeksperimenter med børn.
Statisk elektricitet er ophobning af elektriske ladninger på overfladen af et objekt. Alle stoffer i universet består af atomer, som indeholder tre slags partikler: negativt ladede elektroner, positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Et atom er elektrisk neutralt, når det har lige mange protoner og elektroner, men elektroner er ikke lige så fast bundet som de andre partikler og kan “hoppe af” eller blive overført, når to ting gnides mod hinanden. Hvis der ikke er en elektrisk kreds, hvorigennem elektroner kan bevæge sig, opbygges en statisk ladning, indtil den kan udlades. Et overskud af elektroner giver negativ ladning, mens mangel på elektroner giver positiv ladning. Modsatte ladninger tiltrækker hinanden, mens ens ladninger frastøder hinanden.
For eksempel kan du, hvis du går hen over et gulvtæppe af nylon eller polyester med sko med gummi- eller plastsåler, samle overskudselektroner op, som udlades næste gang, du rører noget af metal (en elektrisk leder) eller noget med en let positiv ladning. Et andet eksempel er, når håret rejser sig, efter du har taget en uldhue af om vinteren eller gnider hovedet med en ballon eller et engangsbæger af flamingo. Det skyldes, at hårene på hovedet har opsamlet overskydende elektroner, og fordi de alle har samme negative ladning, frastøder de hinanden.
Kan hormoner give statisk elektricitet?
Hormoner, kroppens kemiske budbringere, regulerer fysiologiske processer og påvirker, hvordan vi opfatter verden omkring os. Selvom hormoner ikke direkte genererer statisk elektricitet, kan de indirekte påvirke faktorer, der bidrager til ophobning af statisk elektricitet på hudens overflade.
Som vi alle ved fra puberteten, påvirker hormoner hudens tilstand. Under visse hormonelle udsving, såsom pubertet, graviditet eller menstruationscyklus, kan huden undergå forandringer, der også påvirker dens elektriske ledningsevne. Ændringer i hudens fugtighed, pH-balance eller talgproduktion kan påvirke dens evne til at lede elektricitet.
Vand leder elektricitet. Tør hud har mindre fugt og gør det sværere for elektricitet at strømme—hvilket gør huden mere modtagelig for ophobning af statisk ladning. Dette øger sandsynligheden for, at din krop udleder et elektrostatisk stød, når du rører ved noget.
Sved fugter huden, hvilket øger ledningsevnen og mindsker ophobningen af statisk ladning. Men hormonelle ændringer kan påvirke både mængde og mønster for sved, hvilket igen kan påvirke, hvor ofte du oplever statisk elektricitet.
Hvis du ofte oplever elektrostatisk stød, så overvej dit miljø og dine plejerutiner. Opvarmning eller afkøling af et rum kan udtørre luften. Hyppig udluftning, brug af luftfugter eller at anskaffe grønne planter, der naturligt fugter luften, kan hjælpe. Syntetiske materialer som nylon og naturlig uld er de hyppigste syndere. Brug af fugtighedscreme kan også forbedre hudens fugtighed og mindske ophobning af statisk ladning.
Hvad er elektriske stød i kroppen under perimenopause og overgangsalderen?
Ligesom under puberteten, hvor hormonproduktionen stiger, sker der omfattende forandringer i en kvindes krop i perimenopausen—og ligesom under puberteten kan nogle af symptomerne være ganske ubehagelige, herunder fornemmelsen af elektriske stød i kroppen.
Svingninger i østrogen- og progesteronniveau kan påvirke nervefunktionen. Hormonelle ændringer kan også sænke blodtilførslen til nerverne, hvilket kan føre til nerveskade og perifer neuropati. Det er derfor, nogle kvinder oplever elektrisk-stød-følelser i overgangsalderen. Disse fornemmelser beskrives ofte som korte, skarpe eller stikkende smerter, som kan opstå i forskellige kropsdele som arme, ben, hænder eller fødder. De varierer i hyppighed og intensitet og kan følges af andre symptomer som prikken, følelsesløshed eller brændende fornemmelse.
Stødfølelser og din menstruationscyklus
Ligesom hedeture er milde stød-lignende fornemmelser velkendte symptomer på perimenopausen. Men hormonrelaterede prikker og stød kan også forekomme hos menstruerende kvinder.
Østrogen-niveauet svinger i de forskellige faser af cyklussen. Nogle kvinder oplever øget følsomhed i nerverne i bestemte cyklusfaser, hvilket kan vise sig som stød-lignende sansninger. Hormonelle ændringer påvirker også blodgennemstrømning og væskeophobning, hvilket kan give hævelse og tryk på nerverne, og dermed bidrage til følelsesløshed, prikken eller elektriske stød i visse områder.
Hvad er lightning crotch?
Vi har allerede behandlet de mere almindelige elektriske stød, som kan hænge sammen med nerver og hormoner. Nogle kvinder oplever dog en meget specifik elektrisk stød-fornemmelse i underlivet, også kaldet lightning crotch.
Livmoderslimhinden og livmoderhalsen består af muskelvæv, og visse områder er meget rige på nerveender. Hormonelle ændringer, betændelse eller enhver form for irritation i underlivet—herunder gynækologiske procedurer som celleprøve—kan øge nervefølsomheden og føre til skarpe smerter i livmoderhals eller vagina, som et lyn.
Under menstruation trækker livmoderen sig sammen for at udskille slimhinden som menstruationsblod. Stærke eller kraftige sammentrækninger kan af og til føles som elektriske stød. Tilsvarende kan sammentrækninger under graviditet, når livmoderen vokser sig større og gør sig klar til fødslen, give samme fornemmelser.
Andre almindelige årsager til stød-lignende fornemmelser i livmoderen eller livmoderhalsen inkluderer:
- livmodersammentrækninger
- øget nervefølsomhed
- forskellige gynækologiske tilstande, som for eksempel endometriose
- infektion eller betændelse
- gynækologiske procedurer som livmoderhalsbiopsi eller ind- og udtagning af spiral
Det er helt normalt at opleve små elektriske stød hist og her en gang imellem. Det sker for stort set alle på et tidspunkt. Hvis fornemmelserne dog er stærke, hyppige eller ledsages af andre symptomer, bør du kontakte din læge, så du kan få hjælp til at finde årsagen og evt. iværksætte behandling.
Download WomanLog nu:
