Hvis du nogensinde har haft en byld på din hud, tandkødet eller et andet sted på (eller i) din krop, ved du, hvor farligt og smertefuldt det kan være. Fordi en byld kan ligne en bums eller en byld (koge), kan du blive fristet til at klemme eller prikke den. Men før du gør det, så læs denne artikel for at lære, hvordan du håndterer en byld sikkert, og hvorfor du aldrig bør prikke en selv.
Bylder kan dannes, når dit immunforsvar bekæmper en infektion forårsaget af en virus, bakterie eller svamp, der er kommet ind i kroppen gennem et snitsår, et indgroet hår eller et andet beskadiget væv. Immunforsvaret mobiliseres for at bekæmpe infektionen, og under denne proces dør noget af vævet, hvilket danner et lille pusfyldt hulrum i midten af det betændte væv.
Ligesom en byld (eller koge), der ofte forbindes med et inficeret hårsæk, er en byld et hulrum af inficeret væv hvor som helst på eller i kroppen, men en byld er større og sidder dybere og kan hurtigt sprede infektion, hvis den ikke behandles korrekt. En lille byld (>1 cm/0.5 tommer i diameter) kan gå over af sig selv, men kan også vokse til en større byld, hvis den forstyrres. Hvis du klemmer eller trykker på den, kan infektionen sprede sig til dybere væv og endda komme i blodbanen. Derfor bør du ikke forsøge at dræne en byld eller koge selv, men i stedet få den behandlet af en sundhedsprofessionel, som kan udføre korrekt I & D (incision og drænage).
Udseendet af en byld varierer afhængigt af, hvor den udvikler sig. Typisk præsenterer en byld sig som en øm, betændt, lyserød til rød, stram, svampet og trykfølsom knude, der gør ondt ved berøring. Væsket dødt væv, bakterier og affald udgør pusset i midten af bylden. Efterhånden som dit immunforsvar bekæmper infektionen, dræber det flere celler, hvilket danner mere pus. Dette skaber tryk under huden og øget betændelse i det omkringliggende væv.
Nogle gange vil bylden "spidses" – det vil sige, der dannes en hvid prik på overfladen; dette kan forveksles med en almindelig bums. Selvom noget pus har samlet sig øverst, kan der være mere pus, affaldsstoffer og bakterier under overfladen.
Typisk opstår en byld, når bakterier, der lever på huden, trænger ind i kroppen gennem et sår eller beskadiget væv, og pus dannes i et lukket hulrum. Bylder kan også dannes omkring hårsække og talgkirtler, som er naturlige åbninger i huden, der nogle gange kan blive blokerede. Staphylococcus aureus er en hyppig årsag, men visse parasitter, vira og svampeinfektioner kan også føre til dannelse af bylder. Når immunforsvaret er svækket, kan selv et lille sår føre til infektion.
Du har større risiko for at udvikle en byld, hvis dit immunforsvar er svækket eller kompromitteret. Kvinder med kræft, diabetes, HIV, seglcelleanæmi, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og perifere karsygdomme har øget risiko for at udvikle bylder, ligesom kvinder, der har fået langvarig steroidbehandling, kemoterapi, svære forbrændinger eller andre alvorlige traumer, og kvinder med alkoholmisbrug eller intravenøst stofmisbrug. Overvægt, dårlig blodcirkulation, mangelfuld hygiejne og snavsede miljøer samt eksponering for visse hudinfektioner øger også risikoen.
Bylder kan dannes overalt på kroppen, men findes oftest i huden, i tænder og tandkød, på ydre kønsorganer og nogle gange også inde i kroppen.
Langt de fleste bylder dannes i huden, fordi huden er vores første forsvarslinje og udsættes for mere skade end noget andet organ. En byld kan opstå overalt, men de mest almindelige steder er armhuler, lyske, ryg, balder og andre steder, der let bliver svedige eller fedtede.
Hvis en hudbyld ikke behandles, kan den udvikle sig til koldbrand. Hvis du har diabetes eller anden tilstand, der hæmmer blodcirkulationen, skal du være ekstra forsigtig. Disse tilstande øger risikoen for at udvikle koldbrand ved ubehandlet infektion.
En koge eller lille byld under 1 cm (0.5 tomme) i diameter kan gives mulighed for selv at spidses og springe ved at anvende et varmt omslag eller en varmepude. Læg lidt sterilt gaze mellem varmekilden og det inficerede område for at beskytte det, og giv varme i 10–20 minutter 2–4 gange dagligt i op til to uger. Dette kan få bylden til at springe af sig selv. Skulle det ske, skal området rengøres med vand og sæbe og dækkes med et rent plaster.
Forsøg ikke at prikke eller poppe den som en bums, da du kan sprede infektionen utilsigtet. Hvis du bruger en nål eller anden skarp genstand til at stikke bylden, risikerer du at ødelægge et blodkar og føre infektionen direkte i blodbanen, hvilket kan føre til blodforgiftning (sepsis).
Hvis bylden ikke forsvinder i løbet af to uger, eller den bliver værre, skal du søge lægehjælp. Advarselstegn inkluderer en byld, der er større end 1 cm, eller som bliver ved at vokse, feber, røde striber, som kan indikere udbredelse af infektion. Sørg for at se din læge, hvis du er immunkompromitteret.
Din sundhedspersonale vil udføre en I & D-procedure for at dræne bylden ved et lille snit og sandsynligvis ordinere antibiotika for at fjerne infektionen fra dit system samt en antibiotisk salve til at smøre lokalt på såret.
For at forebygge hudbylder er det vigtigt at opretholde en god personlig hygiejne. Vask altid huden efter sved eller hvis huden let bliver fedtet. Brug løstsiddende tøj lavet af naturlige materialer som bomuld eller hør, da de tillader sved at fordampe hurtigere. Hvis du får bylder af indgroede hår efter barbering, kan du prøve blid trimning eller laserhårfjerning for at håndtere din kropsbehåring.
Tandbylder kan dannes på tandkødet, inde i tænderne eller i det knoglevæv, der holder tænderne fast. Bakterier kan trænge ind mellem tænder og tandkød eller formere sig i den bløde pulp i tandens centrum. Når dette sker, kan du opleve følgende symptomer:
En tandbyld kræver akut besøg hos tandlægen. Den vil ikke forsvinde af sig selv og skal drænes af en professionel. Hvis du venter for længe, kan nerven i tanden tage skade eller dø, hvilket til sidst blokerer blodgennemstrømningen til tanden og får den til at falde ud. Hvis nerven er beskadiget, kan du eventuelt få en kortvarig lindring, fordi smerten forsvinder, men hvis bylden ikke bliver behandlet, kan infektionen hurtigt sprede sig til det omkringliggende væv og forårsage en mere alvorlig infektion.
Afhængigt af hvor bylden er lokaliseret, kan tandlægen dræne den gennem et lille snit, behandle rodkanalen eller i værre tilfælde kirurgisk fjerne det beskadigede væv. Når bylden er fjernet, skal du gennemgå et antibiotikaforløb og bruge en særlig antiseptisk mundskyl for at forebygge yderligere infektion.
For at forebygge tandbylder:
Vaginale koger dannes ofte i hudfolderne i skambenet eller på kønslæberne og skyldes oftest Staphylococcus aureus-bakterier, der tilhører hudens mikrobiom. Hvis dit immunforsvar er nedsat, kan S. aureus få mulighed for at trænge ind i en hårsæk eller talgkirtel, især ved barbering eller ved megen sved og ophobning af olie. Vaginale koger føles som små, smertefulde knuder inde i det bløde væv. De går som regel over af sig selv, men hvis de vokser sig store eller varer i mere end to uger, skal de åbnes eller drænes af en læge.
Kønssygdomme som genital herpes kan ligne bylder – de starter som små bumser og kan udløse gulligt pus, men herpes forbliver små og har tendens til at optræde i klynger. Hvis du er usikker på sår på kønsorganerne, bør du altid kontakte din læge.
Du kan prøve at fremme dræning ved at lægge varme omslag, men hvis dette ikke hjælper, eller det bliver værre, skal du gå til en sundhedsprofessionel.
Du kan forebygge vaginale bylder ved at holde god intimhygiejne, bruge løstsiddende undertøj af åndbart naturmateriale og undgå at dele tøj eller håndklæder med andre, da vaginale koger kan være smitsomme.
Indre bylder er sjældnere end ydre bylder, men de er ofte mere alvorlige og kan være livstruende.
En indre byld kan opstå i:
Dette sker ofte efter operation, traume eller infektion – viral, bakteriel eller svampe – i det nærliggende væv. Interne bylder er ofte svære at opdage i forhold til dem på huden.
Symptomer afhænger af, hvor bylden sidder. En abdominal byld kan give feber, mavesmerter, kvalme, opkast, vejrtrækningsbesvær og vedvarende hoste; en byld ved rygsøjlen kan give feber, rygsmerter og neurologiske problemer; og en hjernebyld kan give hovedpine, synsforstyrrelser, forvirring og andre kognitive problemer.
En hjernebyld, eller intrakraniel infektion, er en særlig farlig type byld. Desværre har antallet af hjernebylder været stigende hos små børn de seneste år. Eksperter mener, det kan skyldes en stigning i mellemørebetændelser og luftvejsinfektioner, der breder sig fra øvre luftveje ind i hjernen.
En indre byld skal straks behandles, da den ellers kan føre til yderligere infektion og skade på organer, nerver eller hjerne.
Behandlingen varierer afhængigt af placeringen, men omfatter typisk et kursus i antibiotika for at kontrollere infektionen. Nogle gange er et mindre kirurgisk indgreb nødvendigt for at dræne bylden og fjerne beskadiget væv.
Du kan ikke selv gøre meget for at forebygge bylder i indre organer, rygmarven eller hjernen, men det hjælper at passe godt på dig selv, følge lægens råd efter operation eller traume og være opmærksom, når du er syg. Ved at reagere på tidlige symptomer kan du hurtigt søge behandling og begrænse problemet.
Små bylder på huden eller i vagina kan gå over af sig selv eller med varme omslag. Større bylder eller bylder med feber eller røde striber bør altid behandles af en læge.
Tandbylder og indre bylder forsvinder sjældent af sig selv og bør betragtes som akutte. Hvis bylden brister, kan den inficere omkringliggende væv og sprede sig gennem blodbanen, hvilket kan blive meget alvorligt.
Bylder opstår af forskellige årsager. Den mest almindelige er et svækket immunforsvar; men hudbylder kan også udvikles ved dårlig hygiejne, barbering med sløv skraber eller anden ydre skade. Hvis du ofte får bylder, bør du tale med din læge og finde årsagen.
Selvom en byld ikke altid virker alvorlig, kan den give alvorlige komplikationer. Hvis du får en byld hvor som helst på kroppen, bør du kontakte din læge for at forhindre, at infektionen forværres.
Download WomanLog nu: