Smerter i armhulen: Hvorfor gør min armhule ondt?
Ud over det evige spørgsmål om, hvorvidt man skal barbere sig eller ej, er armhulen ikke det første sted, vi tænker på som en kilde til smerte. Men armhulen – eller axillen – er et vigtigt krydsfelt, hvor armen møder resten af kroppen, og smerter kan opstå her.
Flere muskler og ledbånd fra skulder, bryst og øvre ryg mødes her, og armhulen indeholder vigtige neurovaskulære strukturer, herunder axillarvenen, axillarsartien, nerver fra plexus brachialis og flere klynger af lymfeknuder både dybt og overfladisk. Smerter relateret til nogle af disse strukturer kan af og til opleves i armhulen.
Ordet axil stammer fra latin og er den tekniske, medicinske betegnelse for “hulrummet under skulderleddet, eller armhulen”; axillær betyder “noget, der tilhører eller er relateret til armhulen” (det skal ikke forveksles med ordet auxiliary, som betyder “yderligere eller supplerende hjælp eller støtte”). Smerter i armhulen kan skyldes mange potentielle årsager, hvoraf de fleste ikke er alvorlige. Der er dog situationer, hvor medicinsk intervention er nødvendig. Denne artikel gennemgår forskellige tilstande, der kan påvirke dine armhuler.
Hvorfor gør min armhule ondt?
Selvom der er mange potentielle årsager til smerter i armhulen, er den mest almindelige – og mindst bekymrende – muskelspænding eller overbelastning. I de fleste tilfælde kan symptomerne lindres derhjemme med hvile og blid udstrækning, og yderligere behandling er sjældent nødvendig.
Muskelspænding i armhulen opstår, når en eller flere muskler i området bliver strakt for langt eller revet over. Ofte rammes muskler som pectoralis major (den største brystmuskel), pectoralis minor (en tynd, trekantet muskel øverst på brystet) og subscapularis (en muskel i skulderens rotatormanchet).
Typiske symptomer på muskelspænding i armhulen omfatter:
- smerte og ømhed
- hævelse
- muskelkramper
- nedsat bevægelighed
Enhver gentagen eller anstrengende aktivitet, hvor armene bruges – som vægtløftning, kast, roning og lignende – kan nemt overbelaste musklerne i armhulen, især hvis du ikke er opvarmet eller vant til at bruge disse muskler.
Pludselige armbevægelser kan nogle gange påvirke den axillære nerve og give ubehag. Den axillære nerve udspringer i armhulen og innerverer deltamusklen, som giver skuldrene deres runde form, samt teres minor, en af de fire muskler i rotatormanchetten, der holder overarmsbenets hoved på plads i skulderleddets hulrum og muliggør, at vi kan rotere vores skuldre 360 grader. Skader i skulderområdet kan også påvirke den axillære nerve og give smerte i armhuleregionen.
Dårlig kropsholdning kan påvirke nerverne i det omkringliggende område og give smerter i armhulerne. Vanemæssig foroverbøjet holdning eller runde skuldre kan skabe ubalance i skuldermusklernes funktion og øge risikoen for senebetændelse eller muskelskade i armhulen.
Behandling af muskelspænding i armhulen
Oplever du axillær muskelspænding eller skade i området omkring armhulen, bør du først hvile dig og reducere inflammation, inden du forsigtigt genoptager træning.
Hvile. Undgå at bevæge armen og skulderen, mens smerten står på (og vent gerne lidt længere for sikkerheds skyld). Det er essentielt at give de påvirkede muskler tilstrækkelig tid til at hele.
Reducér inflammation. Læg en kold kompres eller ispose på armhulen i 15–20 minutter ad gangen flere gange om dagen for at mindske smerte og hævelse. Håndkøbsmedicin som ibuprofen eller naproxen kan også anvendes.
Når smerten ikke længere er akut, kan du begynde på blide øvelser for at genopbygge styrke og smidighed. Hvis smerten vender tilbage, skal du straks stoppe og give kroppen mere tid til at hele. Er smerten kraftig, søg vejledning hos en fysioterapeut om øvelser, der passer til din krop og støtter helingsprocessen ved netop din skade.
Hvad kan ellers give smerter i armhulen?
Mange tilstande kan påvirke armhulens strukturer. Problemer i områder tæt på armhulen – fx nakke, skuldre eller bryster – kan også medføre udstrålende eller refererende smerter til axillen.
Skader tæt på kroppens overflade er ofte lette at identificere, mens smerte fra dybere strukturer kan være sværere at lokalisere. Udstrålende smerte mærkes både der, hvor den opstår, og spreder sig til omliggende væv. Refereret smerte er smerte, der opleves et andet sted i kroppen end det egentlige udspring.
Andre mulige årsager til smerter i armhulen inkluderer:
- axillær intertrigo og andre hudlidelser
- hidradenitis suppurativa eller blokerede svedkirtler
- alle tilstande og medicin, der påvirker lymfe- eller immunsystemet
- hormonelle udsving
- mere alvorlige tilstande som kræft, lupus eller hjertesygdomme
Små, smertefulde knopper i armhulen
Udslæt kan opstå af mange forskellige årsager, men to, der ofte rammer armhulen, er barberudslet fra forkert barbering og axillær intertrigo, en tilstand hvor hudfolder gnider sig mod hinanden i varme, fugtige omgivelser. Alle kan rammes, men personer der bor eller arbejder i varme, fugtige miljøer er mere udsatte, ligesom personer med overvægt eller diabetes. Begge tilstande kan forværres af virus-, bakterie- eller svampeinfektioner.
For at undgå barberudslet skal du bruge en ren, skarp skraber, barbere nyvasket hud smurt med sæbe eller barbergel og benytte lette, korte strøg. Skyl efter med koldt vand, og læg en kold kompres på for at lukke porerne. Tilstanden er midlertidig, men kan tage flere uger at hele, hvis huden gentagende irriteres. Alt, hvad du gør for at berolige huden og nedsætte inflammation, vil være en hjælp.
Intertrigo er en almindelig tilstand, der opstår hvor hudfolder gnider mod hinanden. Friktionen beskadiger huden og åbner for, at bakterier eller svampe kan invadere og formere sig. Sekundære infektioner ved axillær intertrigo kan være svampe, fx gærsvamp (candida), eller bakterielle, fx staphylococcus aureus.
Intertrigo kan være smertefuldt og ubehageligt, specielt hvis det udvikler sig fra kløende, sviende, brændende knopper til rød, revnet, væskende eller blødende hud, og til betændte, ildelugtende hudområder. Men tilstanden kan behandles.
For at hjælpe huden med at hele fra intertrigo, skal området holdes tørt, rent og køligt. Brug løstsiddende, åndbart tøj, dup huden tør frem for at gnubbe, brug evt. en kølig føntørrer eller en blæser 2–3 gange dagligt for at fjerne fugt, og anvend en mild antiperspirant for at mindske sved. Hvis der ikke er infektion, kan du bruge en creme, gel eller gaze for at reducere friktion og dække området med tyndt bomuld.
Hvis området er inficeret, skal du søge læge hurtigst muligt. Kun ved at analysere kan man afgøre, om infektionen er svampe-, virus- eller bakteriel. Når diagnosen er stillet, kan du starte behandling med oral eller lokal antisvampemiddel eller antibiotika.
Større, smertefulde knopper i armhulen
Oplever du en eller flere store knopper i armhulen, kan du have hævede eller inficerede svedkirtler. Denne tilstand kaldes hidradenitis suppurativa (HS); den er også kendt som acne inversa, selvom det faktisk ikke er acne.
HS er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, der påvirker de apokrine svedkirtler, som findes overalt, hvor der er hårsække, især i armhuler og lysken. Forskere kender endnu ikke årsagen til, at svedkirtlerne blokeres, men når de først bliver det, forbliver sveden i kroppen, hvilket er et ideelt miljø for bakterier og svampe. Tilstanden er systemisk og relateret til immunsystemet, men regnes ikke for en autoimmun sygdom. HS kan have en genetisk komponent og løber nogle gange i familier.
HS dukker ofte først op i puberteten og kan udvikle sig fra små, røde, smertefulde, kløende knopper, der lugter og væsker, hvis de springer, til store cyster, der bliver lækkende åbne sår, som danner ar under heling. Nogle gange ses også en klynge sorte hudorme. En blokeret apokrin kirtel kan vokse til en cyste eller byld på størrelse med en marmorkugle. Disse knuder forsvinder ofte i løbet af 1–2 uger og bør IKKE trykkes ud, da det kun vil forværre tilstanden.
Desværre findes der ingen kendt kur i dag, og selvom tilstanden kan håndteres, har den tendens til at vende tilbage. Ubehandlet kan HS føre til varige hudskader, nedsat lymfedrænage, nedsat bevægelighed og andre komplikationer i det berørte område.
Hvis du har HS, så vær god ved dig selv. Det er en smertefuld tilstand at leve med, forværret af den lugt fra sved og bakterier, der drænes fra sårene. Tilstanden er systemisk og skyldes ikke dårlig hygiejne, men rutiner med god hygiejne kan hjælpe. Som altid: Spis sundt, dyrk motion, og få tilstrækkeligt med søvn. Ryger du, så stop. Nogle finder lindring ved at udelade mælkeprodukter og tage et zinktilskud. Et Epsom-saltbad kan også lindre huden og give lidt ro.
Vær forsigtig med huden når du vasker dig. Undgå kropsplejeprodukter med stærke vaskeaktive stoffer, konserveringsmidler, parfume og deodoranter med aluminiumssalte. Håndkøbsvaskemidler med benzoylperoxid kan reducere antallet af bakterier på huden og dermed hjælpe både mod lugt og infektion. Barbering kan skade huden, så trim hellere håret i armhulen.
Tilstanden kan blusse op og blive svær at behandle hjemme. Vedligehold en åben dialog med din læge, så der kan gives behandlinger efter behov. De mest almindelige omfatter orale og lokale antibiotika, kortikosteroider mod smerte og inflammation, orale retinoider for hudstøtte, biologiske terapier samt vakuumterapi til sår med væske.
Skal jeg være bekymret for armhulehår?
Desværre er hår i armhulen stadig et kontroversielt emne for kvinder, selvom det er en naturlig del af kroppen. At barbere eller vokse armhulen (eller andre kropsområder) er et æstetisk valg og har kun lidt med sundhed og hygiejne at gøre.
Vi forbinder ofte armhulehår med sved, men de to ting hænger ikke nødvendigvis sammen. Man sveder med eller uden hår, og barbering eller voksning øger risikoen for indgroede hår eller infektioner ved brug af en snavset skraber, hvilket kan gøre det mere sandsynligt, at svedkirtlerne hæver eller inficeres.
Du kan læse mere om kropsbehåring her.
Hvordan kan jeg vide, om smerten i armhulen kommer fra lymfeknuderne?
Lymfeknuder er små, bønneformede organer, der findes overalt i kroppen. De filtrerer lymfevæske og hjælper med at opdage og bekæmpe infektioner. De fleste lymfeknuder sidder dybt i kroppen, men nogle findes tæt på overfladen — fx i armhuler, på siderne af halsen og i lysken. Når kroppen er inficeret, kan de nærmeste lymfeknuder hæve op og blive ømme.
Lymfeknuders størrelse varierer alt efter placering i kroppen, men knuderne i armhulen er ofte på størrelse med en lille bønne — 1 cm ovale indkapslet i fedtvæv. Ved infektion eller inflammation kan de hæve op til vindrue-størrelse. Forstørrelse af lymfeknuder kaldes lymfadenopati; når forstørrelsen skyldes virus- eller bakterieinfektion, kaldes det lymfadenitis.
Lymfeknuder kan blive ømme og hævede af noget så harmløst som en forkølelse, men kan også være tegn på mere alvorlige lidelser, fx immunsygdomme som HIV/AIDS, lupus, forskellige kræftformer, herunder brystkræft, leddegigt og andre inflammatoriske tilstande, samt et væld af bakterielle, virale og svampeinfektioner.
Hvis du bemærker hævede lymfeknuder, bør du tjekke kroppen for andre symptomer og være opmærksom på din generelle sundhed. “Hævede kirtler” er et symptom på en anden underliggende sygdom, som skal identificeres, så korrekt behandling – antibiotika, antiviral eller antisvampemiddel – kan gives.
Kan smerter i armhulen skyldes hormoner?
Ja, i nogle tilfælde er smerter i armhulen relateret til hormonelle forandringer. På bestemte tidspunkter i menstruationscyklussen, især under ægløsning og før menstruation, er det almindeligt at have ømme bryster. Fornemmelsen kan strække sig til armhuleområdet, hvor der findes lymfeknuder. Brystømhed er også almindelig under graviditet og i perimenopausen.
Kan smerter i armhulen skyldes hjertet?
Visceral smerte — altså smerter fra de indre organer — kan være svær at lokalisere. I sjældne tilfælde kan smerter i venstre armhule indikere et hjerteproblem, da hjertet sidder på venstre side af brystkassen.
Refereret smerte fra hjertet, fx stærk smerte ved et hjerteanfald, kan sommetider opleves i venstre arm, skulder, kæbe eller armhule. Oplever du vedvarende eller stærke smerter i armhulen sammen med symptomer som ubehag i brystet, åndenød, svimmelhed eller kvalme, skal du søge akut lægehjælp.
Download WomanLog nu:
