Permanent prævention for kvinder
Den eneste sikre metode til prævention er afholdenhed, siger man. Selvom det er sandt, at hvis du aldrig har sex, kan du ikke blive gravid, findes der flere kirurgiske metoder til prævention, eller sterilisering, der også er næsten 100% effektive. Hvad er disse metoder, og hvorfor er emnet så stærkt stigmatiseret?
Vi taler sjældent om frivillig sterilisering, fordi det er et alvorligt valg, og i mange kulturer opfattes moderskab som en biologisk nødvendighed for kvinder, så det at gå imod denne forventning kan være stigmatiserende. Konsekvenserne ved frivillig sterilisering og besværet ved procedurerne for mænd og kvinder kan være meget forskellige.
Sterilisation for mænd er vasektomi—overklipning og lukning af vas deferens eller sædlederen; denne procedure er hurtig, minimalt invasiv og kan ofte—men ikke altid—gøres om. Sterilisation for kvinder sker ved sterilisation via æggelederne (tubal ligation), og den er mere risikofyldt og kompliceret. Selvom det i nogle tilfælde kan gøres om, kræver det større kirurgi og lykkes sjældent fuldt ud, så beslutningen om at få foretaget æggeledersterilisation bør betragtes som endelig.
Hver gang man har sex med en person af det modsatte biologiske køn, er der altid en risiko for graviditet. Afhængigt af din definition er selv “afholdenhed” ikke altid 100% effektivt til at forhindre graviditet, hvis du f.eks. kun undgår samleje, men deltager i andre former for seksuel aktivitet.
Selvom det sker sjældent, kan graviditet begynde selv på grund af sædspor, for eksempel på låret, som under de rette forhold stadig kan befrugte et æg. Der er også små mængder sædceller i præsæd. Ifølge det amerikanske folkesundhedsinstitut (CDC) fejler “at trække sig ud” (coitus interruptus) i 22% af tilfældene: det er statistisk set mere end 1 ud af hver 5 gange!
Uønsket graviditet er almindeligt blandt både kvinder med og uden fast partner, men det er næsten dobbelt så hyppigt blandt enlige kvinder, der enten lige er begyndt eller nærmer sig afslutningen på deres fødedygtige år.
At afslutte en uønsket graviditet med abort indebærer både medicinske og psykologiske risici, og i nogle lande kan dette valg føre til negative politiske eller juridiske konsekvenser. I juni 2022 omstødte den amerikanske højesteret en afgørelse, der havde sikret retten til abort i 50 år. Adgang til abort er nu forbudt eller stærkt begrænset i 26 stater, og der arbejdes fortsat på at forbyde abort nationalt.
Almindelig kontra permanent prævention
De fleste bruger prævention for at kunne nyde sex uden frygt for at blive ansvarlig for børn, de ikke er klar til at tage kærligt vare på. Du kan læse om forskellige metoder til prævention, både hormonelle og ikke-hormonelle, samt deres forskellige succesrater i vores tidligere artikler. Disse præventionsmidler bruges enten hurtigt eller måned for måned og også som nødløsning dagen efter. Når du stopper med at bruge dem, vender muligheden for at blive gravid tilbage.
Sterilisation er derimod permanent, og praksissen er stigmatiseret—dog mindre end tidligere. En kvinde, der frivilligt vælger denne præventionsmetode, bliver ofte negativt dømt af andre, kan opfattes som mindre varm og kan udsættes for “passiv skadelig adfærd” såsom undgåelse, misundelse eller endda væmmelse.
Hvis du overvejer sterilisation, skal du være forberedt på modstand fra venner og familie, og på at de sundhedsprofessionelle, du taler med, muligvis også har negative fordomme om dit valg.
Årsager til frivillig sterilisering
Da sterilisering hos kvinder næsten altid er permanent, er den største bekymring for læger, at valget ikke træffes af de forkerte grunde, da det kan føre til dyb fortrydelse senere i livet. Ifølge et studie fra 2012 havde kvinder større tendens til at fortryde deres sterilisering, hvis de var unge, havde få eller ingen børn, følte sig presset af en partner, eller troede at sterilisation ville løse økonomiske eller parforholdsproblemer.
Læger afviser oftere anmodninger om frivillig sterilisation, hvis du er under 30, eller endda 35, eller ikke har født. Du skal nok svare på en række grundige spørgsmål og skrive under på en informeret samtykkeerklæring før indgrebet. Holdninger er under forandring, men enkelte steder lever forældede, kvindeundertrykkende forsøg på at kontrollere kvindekroppen stadig i bedste velgående.
Permanente præventionsmetoder, eller frivillig sterilisering, er et dybt personligt valg og anbefales kun, hvis du er helt sikker på, at du ikke vil have børn i fremtiden. Beslutningen skal være din egen og må aldrig påvirkes af din partner, familie, venner eller andre. De omkring os kan ændre sig—men vi har kun én krop.
Undertiden kan en gynækologisk sygdom som f.eks. livmoderhalskræft eller anden sygdom i forplantningssystemet kræve operativ indgreb, der medfører sterilisation. I sådanne tilfælde vil den ansvarlige kirurg informere dig om dine muligheder og bede om dit samtykke, før indgrebet foretages.
Ligeledes kan sterilisation vælges efter fødsel ved kejsersnit. Igen kun med dit informeret samtykke. Det anbefales nogle gange efter særligt vanskelige fødsler, hvor det klart vurderes, at problemerne vil gentage sig ved fremtidige graviditeter, eller foretages på moderens anmodning.
Det er beklageligt, at sterilisering tidligere også er blevet tvunget ned over personer på grund af race, nationalitet eller andre grupper, der blev anset for mindre ønskværdige, f.eks. på baggrund af handicap. Nogle gange var tvangen direkte og fysisk, beordret ved lov. Andre gange mere indirekte—med politisk pres eller vildledning, hvor folk blev overtalt til at “vælge det selv”.
Tvangssterilisation har gjort omfattende skade på visse befolkningsgrupper, der stadig mærker konsekvenserne. Ifølge rapporter foregår det muligvis stadig nogle steder. Målrettet sterilisering anses som en form for folkedrab, og bør aldrig tages let på.
Tubal ligation
Den mest almindelige form for permanent prævention for kvinder er æggeledersterilisation (tubal ligation), populært kaldet “at få bundet rørerne”. Denne metode er mere end 99% effektiv til at forhindre graviditet.
Hvad er æggeledersterilisation? Normalt sker befrugtning under eller kort efter samleje i æggelederne, hvor et udløst æg (fra den ene eller begge æggestokke) bevæger sig mod livmoderen og møder sædceller på vej op gennem skeden. Æggeledersterilisation er et kirurgisk indgreb, der foretages i lokal eller fuld bedøvelse, hvor kirurgen lukker æggelederne.
I nogle tilfælde fjernes en lille del af hver æggeleder, eller æggelederne fjernes helt. Proceduren udføres normalt laparoskopisk—gennem et lille snit nær navlen eller nederst på maven.
Hvad sker der med ægget efter æggeledersterilisation? Dine æggestokke producerer fortsat æg i takt med din menstruationscyklus, og du får stadig menstruation. Dog kan ægget ikke rejse gennem æggelederne til livmoderen, og kroppens immunforsvar opsuger det hver måned fremfor at det udskilles med menstruationen.
Hvor effektiv er æggeledersterilisation? Metoden er mere end 99% effektiv til at forhindre graviditet. Studier viser, at kun 2–10 ud af 1000 kvinder bliver gravide efter indgrebet.
Hvilke risici er der? Som ved alle kirurgiske indgreb er der en risiko for infektion; for skade på nærliggende organer, fx blæren; for negativ reaktion på bedøvelse samt risiko for efterfølgende traumer og andre potentielle problemer.
I sjældne tilfælde kan sædceller stadig finde vej til et æg, og sker det, er der øget risiko for ektopisk graviditet (graviditet udenfor livmoderen), hvor det befrugtede æg sætter sig fast uden for livmoderen, ofte i æggelederen.
Æggeledersterilisation anbefales ikke ved:
- diabetes;
- lungesygdom;
- overvægt;
- bækkenbetændelse.
Der er selvfølgelig også en psykologisk risiko ved permanent prævention: muligheden for fortrydelse, hvis den nu sterile kvinde senere ønsker at blive gravid. Forplantning som menneskelig erfaring er meget dyb og endnu ikke fuldt udforsket, og det kan være umuligt at forudse egne følelser, før man står i situationen.
Udover æggeledersterilisation findes der også en anden metode, som fuldstændig eliminerer muligheden for graviditet, men den tilbydes normalt ikke som frivillig prævention.
Hysterektomi
Hysterektomi er et andet kirurgisk indgreb, der resulterer i sterilisation. Her fjernes livmoderen—enten alene eller sammen med andre kvindelige reproduktive organer som livmoderhals, æggeleder og æggestokke. Hvis livmoderen er fjernet, kan man slet ikke blive gravid. Under meget sjældne forhold kan en ektopisk graviditet opstå, men den kan aldrig fuldføres.
Hysterektomi betragtes normalt ikke som en præventionsform. Operationen udføres ved:
- kræft i æggestokke, livmoder eller livmoderhals;
- anden type kræft i eller nær forplantningsorganerne;
- livmoderfibromer (godartede knuder);
- meget kraftig menstruation;
- kraftige underlivssmerter;
- endometriose;
- kraftig bakteriel infektion i forplantningsorganerne;
- sundhedsforhold, der umuliggør sund graviditet
Hysterektomi efter fødsel
Hysterektomi efter fødsel udføres nogle gange, hvis moderens liv eller helbred er truet af komplikationer under fødslen. I disse tilfælde fjernes livmoderen under kejsersnit eller inden for 24 timer efter fødslen. Det kan også være en fast del af kejsersnittet for at forhindre fremtidige graviditeter.
Din reproduktive sundhedsrejse fortsætter
Husk, sikker sex handler ikke kun om prævention! Hvis du får foretaget permanent prævention, skal du stadig beskytte dig mod kønssygdomme ved at bruge kondom eller anden beskyttelse.
Har du stadig livmoderhals og andre forplantningsorganer, skal du stadig huske celleprøver og regelmæssige besøg hos gynækolog for at passe på dit helbred.
Download WomanLog nu:
