Hormoner og humørsvingninger: hvordan de hænger sammen
Hormoner er ansvarlige for et utal af kropsfunktioner og påvirker vores kroppe på mange måder, herunder vores humør. Da menstruationscyklussen rummer så mange forskellige hormonelle processer, oplever de fleste kvinder tilhørende følelsesmæssige symptomer.
Mange kvinder oplever, at deres symptomer bliver bagatelliseret, deres lidelse betragtet som uvæsentlig og uundgåelig. Denne holdning afholder mange fra at søge behandling og forlænger i mange tilfælde vores lidelse med symptomer, der faktisk relativt let kunne have været nedsat eller endda elimineret.
Kvindelige lidelser
‘Hysteri’ var engang en almindelig medicinsk diagnose for kvinder, baseret på teorien om, at livmoderen kunne bevæge sig frit rundt i kroppen. (Denne idé blev senere forbundet med dæmonbesættelse!) Symptomer på hysteri omfattede angst, irritabilitet, besvimelse, seksuelt frembrusende adfærd, mangel på seksuel lyst og generelt upraktisk og uforudsigelig opførsel.
Vi har nu opnået en langt mere præcis forståelse af den kvindelige krop og dens cyklusser og kan analysere humørsvingninger ud fra et hormonelt perspektiv.
I denne artikel vil vi tale om østrogen, progesteron og testosteron. De første to betragtes generelt som kvindelige hormoner, mens det tredje opfattes som et mandligt hormon. Dog producerer både mænd og kvinder alle tre hormoner i en vis udstrækning.
Østrogen
Østrogen—det kvindelige kønshormon—spiller en stor rolle i det kvindelige reproduktionssystem. Det meste af en kvindes østrogen produceres i æggestokkene, men det dannes også i binyrerne og fedtcellerne i små mængder. Under graviditet producerer moderkagen østrogen.
Betegnelsen ‘østrogen’ dækker faktisk over en familie af kemisk beslægtede hormoner—østrogener:
- Østron—et svagt østrogen, en steroid, et mindre kvindeligt kønshormon. Kroppen kan omdanne østron til østradiol efter behov. Den er bedst kendt som den dominerende østrogenform under overgangsalderen.
- Østriol—et svagt østrogen, en steroid, et mindre kvindeligt kønshormon. Østriolniveauet stiger under graviditet, men er næsten umåleligt hos ikke-gravide kvinder.
- Østradiol—det mest virkningsfulde østrogen, en steroid, det primære kvindelige kønshormon. Det findes både hos kvinder og mænd, men kvinder har markant højere niveauer. Høje niveauer af østradiol er blevet forbundet med akne, nedsat sexlyst og depression. Ekstremt høje niveauer øger risikoen for livmoder- og brystkræft. Hvis niveauerne er for lave, kan østradiol resultere i vægtøgning og hjerte-kar-sygdomme.
Østrogenniveauet og udviklingen varierer i hver livsfase—pubertet, menstruation, graviditet og overgangsalder. Ved pubertetens begyndelse spiller østrogen en rolle i udviklingen af såkaldte kvindelige sekundære kønskarakteristika som bryster, bredere hofter og køns- og armhulebehåring.
Men det stopper ikke her! Østrogen…
- hjælper med at regulere menstruationscyklussen og styrer væksten af livmoderslimhinden i første del af cyklussen;
- hvis ægget ikke bliver befrugtet, falder niveauet kraftigt, hvilket udløser menstruation;
- hvis ægget bliver befrugtet, arbejder det sammen med progesteron for at stoppe ægløsningen under graviditeten.
Østrogen kontrollerer også amning og andre forandringer i brysterne, er vigtig for dannelsen af knogler og spiller en rolle i blodkoagulation. Dette hormon opretholder styrken og tykkelsen af skedevæggen og urinrørets slimhinde og regulerer skedens fugtighed.
Dette er blot nogle af grundene til, at vi har brug for østrogen. Det er altså retfærdigt at sige, at østrogen er et ret vigtigt hormon, når det gælder om, hvordan vores krop og sind fungerer. Ikke overraskende betyder det, at når østrogenniveauerne svinger, gør andre ting det også—herunder menstruationscyklus, hårvækst og glæde.
Progesteron
Progesteron er et steroidhormon, der tilhører gruppen progestogener, og progesteron er det primære progestogen i menneskekroppen. Dets fysiologiske virkning forstærkes af tilstedeværelsen af østrogener.
Det gule legeme i æggestokkene er hovedstedet for produktion af progesteron, men det dannes også i mindre mængder af æggestokkene selv, binyrerne og moderkagen (under graviditet).
Progesteron har mange funktioner, men vi vil fokusere på dets rolle i reproduktionssystemet.
Progesteron forbereder endometriet på en potentiel graviditet—hvis det frigivne æg bliver befrugtet. Progesteron forhindrer også muskelkontraktioner i livmoderen, som ellers ville kunne udstøde et implanteret æg. Hvis ægget ikke befrugtes, nedbrydes det gule legeme, hvilket sænker progesteronniveauet i kroppen, og en ny menstruationscyklus kan begynde.
Progesteron kaldes til tider for ‘graviditetshormonet’, da det spiller en stor rolle i fostrets udvikling, blandt andet ved:
- at forberede livmoderslimhinden, så det befrugtede æg kan implanteres;
- at stimulere kirtler og væksten af blodkar i endometriet for at give næring til embryoet;
- at hjælpe med at bevare endometriet under hele graviditeten;
- at støtte etableringen af moderkagen.
Når moderkagen er udviklet, bliver den en sekundær kilde til progesteron (den primære kilde er det gule legeme). Det betyder, at en gravid kvindes krop opretholder forhøjede progesteronniveauer gennem hele graviditeten; dette forhindrer, at yderligere æg modnes og hjælper med at forberede brysterne til mælkeproduktion.
Både østrogen- og progesteronniveauet falder markant før overgangsalderen. Dette menes at være årsagen til mange af de almindelige symptomer på overgangsalder, og derfor får kvinder ofte ordineret hormonbehandling for at lindre symptomerne. Dog skal dette gøres med forsigtighed, da der kan være bivirkninger.
Testosteron
Testosteron er et primært kønshormon og et anabolsk steroid. Det produceres af gonaderne—testikler hos mænd og æggestokke hos kvinder. Binyrerne producerer også små mængder testosteron i begge køn. Testosteronniveauet topper i puberteten og falder i de senere år både hos mænd og kvinder.
Testosteron er et androgen, hvilket betyder, at det stimulerer udviklingen af sekundære kønskarakteristika hos mænd:
- muskulvækst
- øget knoglemasse
- hårvækst
- forandringer i stemmen
- forstørrelse af penis, testikler og prostata
- adfærdsændringer såsom øget selvtillid, risikovillighed, aggression og libido
Testosteron hos kvinder findes typisk i 5–10% af den mængde, som hos mænd. Hos kvinder arbejder testosteron sammen med østrogen for at hjælpe med at reparere, udvikle og opretholde væv og knoglemasse.
Så hvorfor humørsvingninger?
Nuværende teorier peger på hormonelle udsving i anden halvdel af menstruationscyklussen som hovedårsagen til humørsvingninger. Under den ovulatoriske fase frigiver en kvindes krop et æg, hvilket udløser et fald i østrogen- og progesteronniveauet, der kan give både fysiske og følelsesmæssige symptomer.
Ændringer i østrogen- og progesteronniveauet påvirker serotonin-niveauet. Serotonin er både et hormon og en neurotransmitter. Det hjælper med at regulere dit humør, sovemønster, appetit og fordøjelse.
Omkring 95 % af kroppens serotonin produceres i slimhinden i mave-tarmkanalen, hvor det regulerer tarmenes bevægelser. De resterende 5 % produceres i hjernestammen, hvor det sender signaler mellem nerveceller i hjernen.
Serotonin i hjernen anses for at være et af de vigtigste hormoner for regulering af humør. Dog er det vigtigt at huske, at serotonins rolle i at forhindre eller forårsage symptomerne på PMS—især de psykiske—ikke er fuldt forstået endnu.
Sådan tackler du humørsvingninger
Det hormonelle system er komplekst, og vi kradser kun i overfladen her. Hormoner arbejder ofte sammen for at styre de komplekse systemer i vores kroppe. Derfor findes der ikke en magisk pille, lægen kan ordinerer, som straks forbedrer dit humør.
Hvis du tror, at dine humørsvingninger hænger sammen med din menstruationscyklus, så før dagbog over dit humør, så du kan følge, hvordan du har det i de forskellige faser. PMS vil være rytmisk og cyklisk.
At have en udførlig log over dine seneste cyklusser er også nyttigt, hvis du vil tage dine symptomer op med din læge. Det kan hjælpe lægen med at danne sig et bedre overblik over hvad, der foregår.
Vores menstruationsapp er et praktisk sted at registrere information om dit humør og andre symptomer, mens du følger din cyklus.
Lav en note, når du oplever nogen af disse symptomer:
- tristhed eller pludselige, uforklarlige humørskift
- grådanfald eller irritation
- dårlig søvn eller for meget søvn
- koncentrationsbesvær eller manglende interesse for dine daglige aktiviteter
- træthed eller lav energi
Afhængigt af din sygehistorie kan din læge anbefale en hormonel præventionsform som p-piller eller p-plaster for at afhjælpe oppustethed, ømme bryster og andre fysiske PMS-symptomer. For nogle kan de også hjælpe med de følelsesmæssige symptomer, herunder humørsvingninger.
Hos andre kan hormonel prævention dog gøre humørsvingningerne værre. Det kan være nødvendigt at prøve flere forskellige slags prævention, før du finder én, der passer til dig.
Flere livsstilsfaktorer ser også ud til at spille ind på PMS-symptomer. At arbejde med disse kan måske hjælpe:
- Motion. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Selv en daglig gåtur i nabolaget kan hjælpe med at lindre tristhed, irritation og angst.
- Kost. Modstå trangen til junkfood, der ofte følger med PMS. Sukker, fedt og salt kan alle forværre dit humør. Du behøver ikke udelukke dem helt, men prøv at balancere dem med næringsrige fødevarer såsom frugt, grøntsager og fuldkorn. Det hjælper til at holde dig mæt hele dagen og forebygger pludselige blodsukkerfald, som kan gøre dig irritabel.
- Et klinisk studie har vist, at et calciumtilskud kunne lindre PMS-relateret tristhed, irritation og angst. Mange fødevarer er gode kilder til calcium, blandt andet mælk, ost, hytteost og yoghurt, bladgrøntsager, beriget appelsinjuice og morgenmadsprodukter. Du kan også tage et dagligt kosttilskud med calcium. Kostændringer giver ikke øjeblikkelige resultater. Spis godt og vær venlig mod dig selv.
- Søvn. For lidt søvn kan forstyrre dit humør uanset hvor du er i cyklussen. Prøv at få mindst syv til otte timers søvn hver nat, især i ugen eller to før din menstruation. Husk: For at sove godt skal du være ude mindst én time om dagen! Melatonin—søvnhormonet—dannes kun, når din øjenhinde får dagslys. Hvis dit melatoninniveau ikke er højt nok, bliver din søvn overfladisk, og du vil ikke føle dig udhvilet om morgenen.
- Stress. Ubehandlet stress kan forværre humørudsving. Brug dybe vejrtrækningsøvelser, meditation eller yoga til at berolige krop og sind, især når du har PMS-symptomer.
Humørsvingninger og den kreative personlighed
Nogle kvinder lærer at værdsætte deres humørsvingninger og bruger de mere eftertænksomme perioder til at udfolde sig kreativt. Det er ok at føle sig trist eller usikker. Det er ok at tage tid til at bearbejde livets begivenheder. Det er ok at mærke alle dine følelser. De fortæller dig noget.
Nogle gange bliver det for meget
Oplever du noget, der er mere alvorligt end sædvanlige humørskift i forbindelse med menstruation? Det kan være svært at vurdere. Igen: Et humørskema kan hjælpe dig med at forstå, hvor længe du har følt dig nede, og hvordan dine følelser ændrer sig over tid. En betroet ven eller et familiemedlem kan måske give dig et nyt perspektiv.
Hvis intet synes at hjælpe, så overvej at tale med din læge om antidepressiv medicin. Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) er den mest almindelige type antidepressiv medicin til behandling af PMS-relaterede humørændringer. Det er receptpligtige lægemidler, som nogle kvinder har stor glæde af i svære perioder.
Det går over igen
Intet varer evigt. At lægge mærke til, hvordan hormoner virker i din krop, understreger denne sandhed. Ingen af os er konstant sunde og lykkelige. Vi mister balancen på mange måder. Hvis du føler dig ude af balance, kan du måske skubbe følelserne til side et stykke tid, men på sigt vil du være glad for, hvis du tager dig tid til at overveje, hvad der påvirker dig, og hvad der kan hjælpe dig tilbage på spor—derhen hvor du gerne vil være. Det er altid et indre arbejde. Det gælder for os alle—og det er helt ok.
Du kan tracke din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
