HPV-vacciner
Humant papillomavirus (HPV) er den mest udbredte kønssygdom i verden: der er meget stor sandsynlighed for, at du får mindst én type HPV i løbet af dit liv. Forebyggende tiltag inkluderer god hygiejne, sikker sex, regelmæssig testning og vaccination – det sidste sætter vi fokus på i denne artikel.
HPV-vacciner er en sikker og effektiv måde at træne dit immunsystem til at bekæmpe HPV-virus. Ideelt set bør du blive vaccineret, inden du bliver seksuelt aktiv. Du kan også få vaccinen senere i livet, men vaccinen har ingen effekt på de stammer, du allerede er smittet med, HPV-relaterede sygdomme eller nedsat effektivitet mod tidligere infektioner.
HPV-virus anses verden over for at være den mest udbredte kønssygdom. Der findes mere end 100 papillomavirus, som infekterer hud eller genitalslimhinder, og det anslås, at over 70% af seksuelt aktive kvinder og mænd bliver smittet på et tidspunkt i livet. Selvom virussen oftest overføres ved samleje, kan den også gives videre gennem tæt, ikke-seksuel fysisk kontakt med en smittet person.
Der findes flere forskellige vacciner, som hver især beskytter mod nogle udvalgte HPV-stammer. De indeholder ikke HPV-DNA og er derfor ikke smitsomme. I stedet indeholder de viruslignende partikler, som lærer kroppens forsvar at genkende virusset, hvis du bliver udsat for det rigtige virus. Disse vacciner er meget immunogene – altså meget effektive.
Almindelige symptomer
De fleste HPV-tilfælde giver ingen symptomer. Mange af dem, der gør, viser kun milde symptomer, som ikke nødvendigvis forbindes med sygdom. HPV-infektioner går ofte ubemærket hen på grund af deres asymptomatiske natur, og når symptomerne viser sig, kan de nemt forveksles med noget andet, især fordi de ofte forsvinder af sig selv.
Symptomatiske HPV-virus opdeles generelt i to typer — kutane vira, der typisk inficerer hænder, fødder, arme og bryst, samt mucosale vira, der foretrækker varme, fugtige områder som kønsorganer, anus, mund og svælg. Disse vira forårsager godartede læsioner, fx vorter på hud eller køn — små, hudfarvede knopper, hvoraf nogle kan have blomkålslignende udseende. Disse vorter kan klø og give ubehag.
Hos kvinder kan kønsvorter (også kaldet kondylomer) vokse på vulva, i skedevægge, området mellem de ydre kønsorganer og anus, analkanalen og livmoderhalsen. Hos mænd optræder de ofte på penishovedet, skaftet, pungen eller omkring anus. Mucosale vorter kan også udvikle sig i mund eller svælg på personer, der har haft oralsex med en smittet.
Andre HPV-symptomer inkluderer:
- Blodpletter eller let blødning imellem eller efter menstruation
- Menstruationsblødning, der varer længere og er kraftigere end normalt
- Blødning efter samleje, skylning eller gynækologisk undersøgelse
- Øget udflåd fra skeden
- Smerter under samleje
Disse symptomer er ikke entydige nok til, at du selv kan stille en HPV-diagnose, men de er absolut grund til at besøge din læge. HPV og relaterede komplikationer er ofte nemmere at behandle, hvis de opdages tidligt.
Mange sociale faktorer har betydning for din sundhed og sikkerhed. Risikoen for HPV (og andre kønssygdomme) øges, hvis du:
- Ikke spørger din(e) sexpartner(e) om deres seksuelle historie
- Ikke lader dig og din partner teste for kønssygdomme, når I starter et nyt forhold
- Har mangelfuld eller utilstrækkelig viden om basal seksualetikette og/eller anatomi
- Har sex uden kondom (præventionsformer uden fysisk barriere beskytter kun mod graviditet – ikke mod kønssygdomme)
- Har dårlig hygiejne
- Tidligere har været smittet med en kønssygdom
- Har et svækket immunsystem
Hvis du vil beskytte dig selv og dine nærmeste, så forbliv opdateret og informeret. Skab åben og sund kommunikation med både nuværende og potentielle sexpartnere, og bliv testet regelmæssigt.
HPV & kræft
HPV-stammer med høj risiko (bl.a. type 16 og 18) har større sandsynlighed for at udvikle sig til kræft. De kan give livmoderhalskræft, samt kræft i endetarm, anus, skede, vulva, penis og mandler.
I de fleste tilfælde kan en sund krop bekæmpe HPV-virus. Men hvis infektionen bliver ved uden behandling, øges risikoen for, at den udvikler sig til forstadier til kræft eller kræft. Fordi kræft tager lang tid om at udvikle sig (ca. 15–20 år), opstår symptomerne ofte gradvist. Det er en af grundene til, at regelmæssige HPV-tjek kan gøre en stor forskel, hvis du er smittet med en højrisiko-type.
HPV-vacciner
HPV-vacciner blev introduceret i 2006 og er nu standardprocedure i visse lande. Alle eksisterende HPV-vacciner forebygger effektivt infektion med HPV-type 16 og 18 (som forårsager mange kræfttilfælde, inklusive 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft). Nogle beskytter også mod type 6 og 11 (som står for ca. 90% af kønsvorter).
Vacciner virker bedst som forebyggelse. Hvis det er muligt, bør du vaccineres, før du potentielt kommer i kontakt med HPV – især før seksuel debut. Vaccinen kan gives fra 9-årsalderen, men modtagerens alder afgør hvor mange doser, der anbefales. Indtil 15 år anbefales 2 doser med 6-12 måneders mellemrum. Fra 15 år er det 3 doser, og intervallet afhænger af vaccinen.
Det anbefales generelt, at alle under 27 år, der ikke er vaccineret, får vaccinen. Herefter skal individuelle forhold overvejes, men det er stadig bedre at blive vaccineret senere end aldrig.
Forskellige vaccine-mærker beskytter mod forskellige typer HPV og varer i varierende tid. For eksempel beskytter Gardasil i mere end 10 år, Gardasil 9 i mindst 6 år, mens Cervarix holder i mindst 9 år.
Bivirkninger
Bivirkninger ved HPV-vaccinen er sjældne og som regel milde – de svarer til, hvad man oplever ved andre vacciner. De fleste gener skyldes selve indsprøjtningen (evt. sammen med nervøsitet og ubehag) snarere end selve indholdet. De mest almindelige bivirkninger er:
- Kvalme
- Hovedpine
- Svimmelhed eller besvimelse
- Smerte, rødme eller hævelse på overarmen dér, hvor vaccinen gives
Nogle undtagelser gælder. For at forhindre alvorlige bivirkninger bør HPV-vaccinen ikke gives til personer, som:
- er allergiske over for HPV-vaccinen eller dens indholdsstoffer (milde og moderate reaktioner samt mulige reaktioner bør vurderes og drøftes med modtageren inden vaccination)
- er gravide
Sådan virker HPV-vacciner
HPV-vacciner gives som en indsprøjtning i overarmens muskulatur. Selve indsprøjtningen tager kun få sekunder, men lægebesøget kan tage lidt længere.
Disse vacciner indeholder ikke virus-DNA, men viruslignende partikler (lavet af HPV-overfladekomponenter), som ligner de virustyper, modtageren vaccineres imod. Dette træner immunsystemet til at genkende virussen, før du bliver smittet, og kan også give vis beskyttelse mod andre stammer.
Vaccineindhold kan deles op i tre kategorier:
- Antigener (aktive stoffer): små mængder hele (svækkede) eller ufuldstændige bakterier/virus, der lærer kroppen at genkende og fjerne sygdommen, du vaccineres imod
- Hjælpestoffer (inaktive stoffer): forbedrer immunresponsen, virker som konserverings-, stabiliserings- eller emulgeringsmidler (afhængig af ingrediens)
- Sterilt vand til injektion
Gardasil indeholder proteiner fra HPV-type 6, 11, 16 og 18, amorf aluminiumhydroxyphosphatsulfat, gærprotein, natriumchlorid, L-histidin, polysorbat 80, natriumborat og vand.
Gardasil 9 indeholder proteiner fra HPV-type 6, 11, 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58, amorf aluminiumhydroxyphosphatsulfat, gærprotein, natriumchlorid, L-histidin, polysorbat 80, natriumborat og vand.
Cervarix indeholder de aktive stoffer HPV-16 L1-protein og HPV-18 L1-protein samt 3-O-desacyl-4'-monophosphoryl lipid A (MPL), aluminiumhydroxid, natriumchlorid, natriumphosphat-monobasisk og vand.
Langtidsstudier
HPV-vacciner blev indført for forholdsvis nyligt, så deres langtidsvirkning undersøges fortsat – ikke mindst fordi kræft ofte udvikler sig over mange år. Det er derfor vigtigt, at du fortsat ser din læge/gynekolog til de regelmæssige sundhedstjek inklusiv HPV-test og celleskrab (PAP-smear) – også selv om du er vaccineret.
Det bedste vi kan gøre, er fortsat at lære os selv og den yngre generation om, hvordan man praktiserer sikker sex – både fysisk og følelsesmæssigt. At tale åbent om disse emner og afstigmatisere alle sundhedsproblemer vil føre til en mere velinformeret befolkning og flere, der søger behandling.
Du kan holde styr på din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu:
