Kolik er en velkendt tilstand hos små babyer. Selvom de ellers er sunde, kan de nogle gange græde utrøstelig uden nogen åbenlys grund, især i de første måneder af livet. Kolik hos babyer forbindes ofte med en form for mavesmerter. Begrebet kolik bruges også til at beskrive pludselige, tilbagevendende, uspecificerede mavesmerter hos voksne.
Selv med vores nuværende medicinske forståelse kan mavesmerter være svære at identificere og behandle. De forekommer hos mennesker i alle aldre og kan have mange forskellige underliggende årsager. Desuden kan mange almindelige smertestillende (NSAID – ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler) skade mave-tarmkanalen.
Hvis du oplever pludselige og vedvarende udbrud af mavesmerter, nogle gange i op til flere timer, men du ikke helt kan sige, hvor det kommer fra, og dine sædvanlige behandlinger ikke hjælper, kan det være en form for kolik hos voksne.
Smerte er notorisk svær at beskrive. De ord vi bruger—skarp, dunkende, brændende, øm, smertende—kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker. Derudover indeholder maven mange af vores vitale organer tæt på hinanden, hvilket kan gøre det svært at identificere synderen.
Begrebet “kolik” er et uspecifikt udtryk, der beskriver tilbagevendende smerte uden klart identificerbar årsag. Udtrykket funktionelle mavesmerter bruges også nogle gange.
Når babyer er urolige og græder i timevis eller endda i dage, selvom alle deres basale behov bliver opfyldt, er forklaringen ofte kolik.
Den præcise årsag til kolik kan være svær at fastslå, men det tilskrives typisk en form for maveubehag. At knytte hænderne, bøje ryggen og trække benene op mod maven er alle almindelige udtryk for ubehag hos babyer med kolik, og luft i maven er også meget almindeligt.
At vænne sig til livet udenfor livmoderen og at indtage modermælk eller modermælkserstatning for første gang kan være en stor udfordring for et spædbarns mave-tarmsystem. Mulige årsager inkluderer et umodent fordøjelsessystem, fødevareallergier eller -sensitivitet, ubalance i tarmens mikroflora, overfodring, underfodring, utilstrækkelig bøvsen og stress i familien.
Kolik forsvinder normalt af sig selv, når barnet er tre eller fire måneder gammelt, men tilstanden kan være stressende og udmattende for hele familien. Tidligere blev forældre rådet til bare at lade kolikbørn græde, men der findes nu flere strategier, der kan hjælpe med at lindre ubehaget og smerten. En sundhedsprofessionel kan rådgive. Smerte og ubehag bør ikke ignoreres hos hverken spædbørn eller voksne, blot fordi andre ikke kan se årsagen.
Hos voksne kan kolik vise sig som kramper eller spasmer af smerte i maven, og smerterne kan flytte sig eller føles diffuse. Det kan handle om en vag fornemmelse af ubehag i maveregionen eller skarpe, periodiske mavesmerter uden nogen specifik oprindelse.
Lejlighedsvist ubehag fra mave-tarmkanalen—en dårlig mave—er en almindelig oplevelse for mange af os. Vi spiser alle indimellem mad, vi ikke kan tåle, især når vi rejser eller prøver nye ting. Nogle af os har fødevareallergier, intolerance eller følsomhed, der kommer til udtryk som ondt i maven.
Livsstilsfaktorer, kost og stress kan alle påvirke mave-tarmkanalen. De mest almindelige årsager til mavepine inkluderer:
Vedvarende, kraftige mave- eller mavesmerter kræver derimod en forklaring.
Kolik hos voksne klassificeres generelt som nyrekolik, galdekolik eller tarmkolik alt efter, hvor smerten kommer fra.
Nyrekolik er kendetegnet ved skarpe smerter i nyreområdet—"flankesmerter" i den nederste del af ryggen—ofte forårsaget af nyresten (også kaldet renale konkrementer, nefrolithiasis eller urolithiasis). Det er små, krystallinske aflejringer af mineraler og syrer, som kan måle fra et sandkorn op til en lille sten, der kan give kraftige smerter, kvalme og opkastning samt blod i urinen, når de bevæger sig gennem urinvejene eller sætter sig fast og blokerer urinstrømmen.
Nyresten kan udvikle sig på grund af kost, genetik eller utilstrækkelig væskeindtagelse. Det kan være meget ubehageligt at udskille dem, men der findes behandling, der kan hjælpe med at opløse eller fjerne dem. Hvis smerten er meget voldsom, kan en operation være nødvendig.
Forebyggelse af nyresten indebærer ofte kostændringer og at holde sig godt hydreret. At drikke rigeligt med væske er det vigtigste, du kan gøre for at beskytte dig.
Smerter nær nyrerne kan også være tegn på urinvejs- eller nyreinfektion. Hvis du har en nyreinfektion eller nyrelidelse, bør du kun bruge smertestillende midler, som din læge har godkendt. Visse smertestillende, såsom ibuprofen, naproxen og høj dosis acetylsalicylsyre, kan forværre betændelse i nyrerne.
Galdekolik er den medicinske betegnelse for pludselig og kraftig smerte, forårsaget af en midlertidig blokering eller irritation af galdeblæren eller galdevejene.
Galde er et stof, leveren udsender for at hjælpe os med at fordøje fedt. Det lagres i galdeblæren og frigives efter behov. Gallesten dannes, når galden i galdeblæren størkner, muligvis på grund af ubalance i galdes sammensætning—fx for meget kolesterol eller bilirubin, eller for få galdesalte. Gallesten er almindelige og som regel ufarlige, men blokerer en sten for normal galdestrøm, kan det udløse galdekolik.
Selvom det kan ske når som helst, opstår et “galdeanfald” ofte om natten eller om aftenen efter indtagelse af fedtholdig mad, der får galdeblæren til at trække sig sammen og udskille galde.
Galdekolik mærkes som skarpe, krampelignende smerter i øvre højre eller midterste del af maven—områderne ved leveren og galdeblæren. Smerten kan trække om i ryggen eller højre skulder, ledsages ofte af kvalme eller opkast, og forsvinder ikke efter toiletbesøg eller andre tiltag, der normalt lindrer ondt i maven.
Søg lægehjælp, hvis galdekolik varer mere end 8 timer i træk eller ledsages af gulsot eller andre alvorlige symptomer.
Tarmkolik refererer til skarpe, krampelignende mavesmerter, der ofte skyldes spasmer eller sammentrækninger i tarmene. Sådan smerte opstår oftest på grund af luft, fordøjelsesbesvær, forstoppelse eller andre mave-tarmproblemer. Smerten beskrives som et pludseligt, intenst ubehag, der kommer og går, typisk i den nedre del af maven.
Tarmkolik kan være meget ubehageligt og ledsages ofte af oppustethed, ændrede afføringsvaner og generelt mave-tarmbesvær. Selvom det typisk er en forbigående og ufarlig tilstand, kan gentagen eller kraftig tarmkolik tyde på underliggende mave-tarmsygdom, såsom irritabel tyktarm (IBS) eller inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
For at finde den rette behandling er det vigtigt at bestemme, hvad der forårsager ubehaget.
Hvis din kolik ledsages af symptomer som vedvarende smerte, uforklarligt vægttab, ændrede afføringsvaner, blod i afføringen eller andre bekymrende tegn, skal du søge lægehjælp. Din sundhedsprofessionelle kan vurdere dine symptomer med fysiske undersøgelser, blodprøver, ultralyd og andre tests for at udelukke blindtarmsbetændelse, divertikulitis, nyresten, gallesten eller andre mere alvorlige tilstande.
Ved mild kolik kan følgende hjemmemidler bruges:
Håndkøbsmedicin såsom bismuth-subsalicylat (Pepto-Bismol) ved fordøjelsesbesvær, kvalme, diarré og luft, samt aktivt kul, simethicone eller diosmectite (Smecta) mod luft og oppustethed, og paracetamol til smertelindring, kan også hjælpe. Hvis du lider af lever- eller nyresygdom, bør du altid rådføre dig med lægen, inden du starter ny medicin.
Håndtering af tilbagevendende kroniske smerter kræver ofte vedvarende livsstilsændringer. En sund kost med fuldkorn, moderat daglig aktivitet og mindre stress kan alle hjælpe med at regulere maveproblemer. Kosttilskud såsom probiotika kan også afhjælpe problemer i mave-tarmkanalen.
Sørg for at:
Selvom tilbagevendende smerter kan være harmløse, er der ingen grund til bare at acceptere dem. Det er muligt at håndtere og behandle symptomer på kolik og forbedre din livskvalitet.
Download WomanLog nu: