New! Sign in to manage your account, view your records, download reports (PDF/CSV), and view your backups. Sign in here!
Share this article:
Hvordan miljøkemikalier påvirker hormonel sundhed og hvordan du reducerer din eksponering
Har du nogensinde tænkt over, at den luft du indånder eller det køkkengrej du bruger til madlavning kan forstyrre dit hormonelle system? Hver dag bliver vi udsat for utallige miljøgifte, der kan påvirke fertilitet, menstruationscyklus, stofskifte og immunforsvar. I denne artikel lærer du, hvad hormonforstyrrende stoffer er, og hvordan du kan begrænse din eksponering ved at vælge mere bæredygtige og naturlige alternativer.
Flere og flere bliver opmærksomme på de miljøgifte, der fungerer som hormonforstyrrende stoffer i kroppen. Selvom hele omfanget af hormonforstyrrelse og deres effekter ikke er fuldt ud forstået, viser forskning, at regelmæssig eksponering kan føre til hormonforstyrrelser, infertilitet, kræft og andre sundhedsproblemer.
Hvad er hormonforstyrrende stoffer?
Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, der efterligner, blokerer eller ændrer kroppens naturlige hormoner. De påvirker især kønshormoner som østrogen, progesteron og testosteron, men også blandt andet stofskiftehormoner, kortisol og insulin kan påvirkes.
Dit hormonelle system er spredt i hele kroppen. Kirtler som bugspytkirtlen, æggestokke, skjoldbruskkirtel, testikler og mange flere producerer forskellige hormoner, der styrer kroppens funktioner.
Hvert hormon udløser forskellige receptorer i kroppen, fra sultfornemmelse til processer som stofskifte, fordøjelse og fertilitet. Hormonforstyrrende stoffer kan skade disse naturlige kemiske processer og føre til hormonelle ubalancer og relaterede lidelser.
Hormonforstyrrende stoffer kan komme ind i kroppen gennem huden, via luften du indånder, og gennem mad og drikke.
Når du indtager eller udsættes for hormonforstyrrende stoffer, kan de:
Efterligne hormoner: Nogle hormonforstyrrende stoffer ligner kroppens egne hormoner og kan binde sig til hormonreceptorer. Dette kan udløse lignende reaktioner som kroppens egne hormoner, hvilket kan føre til overaktivering af visse processer. For eksempel kan ftalater i plast svække østrogenreceptorer og forstyrre ægløsning.
Blokere hormoner: Andre forstyrrende stoffer kan binde sig til hormonreceptorer uden at aktivere dem. Det blokerer kroppens egne hormoner i at binde sig og udføre deres naturlige funktion.
Ændre hormonproduktionen: Hormonforstyrrende stoffer kan forstyrre syntese, transport, nedbrydning eller udskillelse af hormoner og dermed skabe ubalance, som for eksempel østrogendominans eller insulinresistens.
Ændre receptorernes følsomhed: Disse kemikalier kan ændre hvor følsomme hormonreceptorer er, så de bliver mere eller mindre modtagelige overfor kroppens egne hormoner.
Beskadige DNA: Nogle hormonforstyrrende stoffer kan forårsage epigenetiske forandringer og ændre genudtryk uden at ændre selve DNA-sekvensen. Disse ændringer kan i værste fald gives videre til kommende generationer og forårsage genetiske mutationer.
Hvilke hormonforstyrrende stoffer er mest almindelige?
Hormonforstyrrende stoffer findes overalt i vores omgivelser. Du behøver ikke bo i et meget forurenet område for at blive udsat for miljøgifte.
Her er nogle udbredte forurenende stoffer, som findes i miljøet, maden, vandet, tekstiler og køkkengrej, og som kan efterligne, blokere eller ændre dine egne hormoner:
Bisphenol A (BPA)
Findes i hård plastik som spande, visse mademballager, indersider i dåser og kvitteringspapir. Ved hudkontakt eller indtagelse gennem maden kan det efterligne østrogen og forstyrre ægløsning og menstruationscyklus. Hos mænd kan overskydende østrogen give akne, rejsningsproblemer og endda føre til infertilitet.
Ftalater
Ftalater findes i blød plast, parfume, neglelak, hårspray, rengøringsmidler, shampoo og andre plejeprodukter. De kan mindske kroppens egen østrogenproduktion og dermed give uregelmæssige menstruationer. Visse ftalater er forbudt i EU, men det afhænger af anvendelse og mængde.
Parabener
Parabener bruges hovedsageligt i kosmetik som ansigtscremer, lotion, balsam og andre plejeprodukter samt i medicin. Parabener virker konserverende, men overeksponering kan føre til hormonforstyrrelser.
Triclosan
Dette aktive stof bruges for sin antibakterielle effekt i bl.a. sæber, tandpasta og rengøringsmidler. Det kan dog forstyrre skjoldbruskkirtlens funktion og dermed indirekte påvirke stofskifte og menstruation. Mange lande har forbudt eller er i gang med at udfase stoffet.
Perfluorerede stoffer (PFAS)
PFAS findes i non-stick køkkengrej, vandafvisende tøj og visse mademballager.
De kan potentielt forstyrre østrogen- og androgen-niveauet både hos kvinder og mænd, hvilket kan påvirke fertilitet og menstruation og forværre hormonforstyrrelser som polycystisk ovariesyndrom.
Pesticider (fx DDT, atrazin)
Pesticider har været brugt i årevis for at beskytte afgrøder, men nogle af dem kan forstyrre balancen i kønshormoner og påvirke fertilitet og cyklus. De kan også findes i vores drikkevand.
Tungmetaller (fx bly, kviksølv, cadmium)
Tungmetaller er et stort problem i områder med luft- og vandforurening. De findes i visse former for kosmetik, forurenet vand og fisk – især tæt på industrivirksomheder. Tungmetaller kan forstyrre flere hormoner og dermed øge risikoen for uregelmæssige menstruationer og nedsat frugtbarhed.
Advertisement
Effekten af hormonforstyrrende stoffer
Virkningerne af hormonforstyrrende stoffer er ofte subtile og kan først vise sig efter mange år. De har måske ingen effekt på dig, især hvis du ikke er jævnligt eller kraftigt eksponeret.
Effekten afhænger af:
Den specifikke type hormonforstyrrende stof
Dosis og eksponeringsvarighed
Tidspunktet for eksponeringen (værst under fosterudvikling, barndom og pubertet)
Individuel følsomhed
Kombinationseffekter fra flere hormonforstyrrende stoffer
For dem der bor i forurenede områder eller arbejder tæt på farlige kemikalier og giftstoffer, er risikoen dog større.
Påvirkning af reproduktionssystemet:
Nedsat fertilitet hos både kvinder og mænd pga. ændrede kønshormoner
Ændret kønsudvikling. Kraftig eksponering kan enten fremskynde eller hæmme udviklingen af reproduktive organer og sekundære kønskarakteristika.
Øget risiko for visse kræftformer som bryst-, prostata- og testikelkræft, da disse organer er særligt følsomme overfor hormonelle ændringer
Udvikling eller forværring af endometriose
Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
Ændring i kønsfordeling blandt nyfødte. Forurenende stoffer som aluminium, krom og kviksølv er forbundet med flere drenge, mens bly-forurening giver flere piger.
Påvirkning af tidlig udvikling:
Fødselsdefekter
Udviklingsforstyrrelser
Påvirket hjerneudvikling
Ændret udvikling af immunforsvaret, som kan føre til autoimmune sygdomme eller svækket immunforsvar.
Påvirkning af stofskifte:
Øget risiko for overvægt og vægtproblemer
Type 2-diabetes
Metabolisk syndrom
Påvirket fedtstofskifte
Påvirkning af neurologisk funktion:
Kognitive forstyrrelser
Ændret adfærd
Øget risiko for neurodegenerative sygdomme
Opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet (ADHD)
Skjoldbruskkirtellidelser som for lavt eller for højt stofskifte eller kræft
Sådan begrænser du din eksponering for hormonforstyrrende stoffer
Der er måder at begrænse din eksponering for hormonforstyrrende stoffer. Men i verdens nuværende tilstand er det nok umuligt at undgå dem helt.
Det er også vigtigt at bemærke, at mange ikke har mulighed for at flytte til mindre forurenede områder eller købe bæredygtige produkter, fordi de ofte er dyrere. Undersøgelser viser, at udsatte befolkningsgrupper i både rige og fattige lande er mere eksponerede for miljøgifte og forurening.
Sådan kan du begrænse din eksponering for hormonforstyrrende stoffer:
Mad og drikke:
Køb økologiske varer når det er muligt, især blandt "Dirty Dozen" frugt og grøntsager, som har flest pesticidrester. Dirty Dozen inkluderer jordbær, spinat, grønkål, grønne bladgrøntsager, ferskner, pærer, nektariner, æbler, vindruer, peberfrugter, kirsebær, blåbær og grønne bønner. Disse har ofte høje niveauer af pesticider
Køb lokale og sæsonbestemte fødevarer – sæsonvarer indeholder ofte færre pesticider
Brug glas, rustfrit stål eller keramik til opbevaring af mad i stedet for plastik
Undgå at opvarme mad i plastbeholdere
Brug vandfilter for at reducere forurenende stoffer i drikkevandet
Vælg friske eller frosne produkter fremfor dåsemad for at undgå BPA
Plejeprodukter:
Læs ingredienslisten og vælg produkter uden parabener, ftalater og kunstig parfume
Brug naturlige skønheds- og hudplejeprodukter, når det er muligt
Vælg parfumefri produkter
Vælg deodorant uden aluminium – især om vinteren
Lav gerne dine egne simple plejeprodukter såsom ansigts- eller hårmasker med naturlige ingredienser
Skift fra tamponer og plastbind til menstruationskop, trusseindlæg i stof eller økologiske bind
Rengøringsmidler:
Brug naturlige rengøringsmidler som eddike, natron og citronsaft
Vælg parfumefri og miljømærkede alternativer
Undgå antibakteriel sæbe med triclosan
Rengør med mikrofiberklude eller damprenser – brug kun vand hvis muligt
Dit hjemmemiljø:
Støvsug ofte og brug gerne HEPA-filter for at mindske kemikalier i hjemmet
Brug naturlige luftrensere som stueplanter eller kog vand med duftende urter eller krydderier
Luft ud dagligt for at forbedre ventilationen
Vælg maling og overfladebehandling med lavt VOC-indhold ved renovering
Brug stearinlys af soya eller bivoks i stedet for paraffin og kunstig parfume
Tøj og tekstiler:
Vælg møbler af naturmaterialer som træ, hør, bomuld og metal
Vælg økologisk bomuld, uld, hør eller andre naturfibre i tøj og sengetøj
Undgå tekstiler behandlet med imprægnering eller pletafvisende kemikalier
Undgå meget farvet tøj, især hvis du ikke kender farvens oprindelse
Køkkengrej:
Brug støbejern, rustfrit stål eller keramik i stedet for non-stick-pander
Bruger du non-stick pander, så undgå høje temperaturer, og udskift dem ved slid
Brug glasbeholdere eller bivokswrap i stedet for plastikfilm til opbevaring
Haven:
Brug naturlig bekæmpelse af skadedyr, fx kaffegrums, æteriske olier eller fælder i stedet for kemiske pesticider
Vælg økologisk gødning som kompost eller husdyrgødning
Skab et rent og sikkert miljø for dig og dine kære
Det er svært helt at undgå giftstoffer i vores omgivelser. Da de fleste bor i byen, vil der altid være en vis eksponering. Men ved at forsøge at begrænse eksponering, vælge rene og miljøvenlige produkter samt bytte plastik og syntetiske materialer ud med naturlige alternativer, kan du gøre en betydelig forskel for dit helbred.
Hvis du nogensinde har haft en byld på din hud, tandkødet eller et andet sted på (eller i) din krop, ved du, hvor farligt og smertefuldt det kan være. Fordi en byld kan ligne en bums eller en byld (koge), kan du blive fristet til at klemme eller prikke den. Men før du gør det, så læs denne artikel for at lære, hvordan du håndterer en byld sikkert, og hvorfor du aldrig bør prikke en selv.
Vores kroppe afspejler, hvordan vi lever vores liv. Og for de fleste af os er hverdagen domineret af skærmtid. Brug af computer og smartphone belaster ikke kun vores øjne, men også andre muskelgrupper—særligt nakke og skuldre. Dårlig holdning er mere end et æstetisk problem, det kan give reelle helbredsproblemer som migræne og skuldersmerter.
Alle har det, og en individuel lugt er en helt naturlig del af at have en krop. En stærk kropslugt kan dog blive et problem i sociale sammenhænge. Pludselige ændringer i din kropslugt kan også signalere underliggende helbredsproblemer – eller i nogle tilfælde blot ændringer i dit hormonniveau.