New! Sign in to manage your account, view your records, download reports (PDF/CSV), and view your backups. Sign in here!
Share this article:

Hvordan miljøkemikalier påvirker hormonel sundhed og hvordan du reducerer din eksponering

Har du nogensinde tænkt over, at den luft du indånder eller det køkkengrej du bruger til madlavning kan forstyrre dit hormonelle system? Hver dag bliver vi udsat for utallige miljøgifte, der kan påvirke fertilitet, menstruationscyklus, stofskifte og immunforsvar. I denne artikel lærer du, hvad hormonforstyrrende stoffer er, og hvordan du kan begrænse din eksponering ved at vælge mere bæredygtige og naturlige alternativer.

Illustration af miljøgifte, der påvirker hormonel sundhed og tips til at reducere eksponering for giftstoffer.

Flere og flere bliver opmærksomme på de miljøgifte, der fungerer som hormonforstyrrende stoffer i kroppen. Selvom hele omfanget af hormonforstyrrelse og deres effekter ikke er fuldt ud forstået, viser forskning, at regelmæssig eksponering kan føre til hormonforstyrrelser, infertilitet, kræft og andre sundhedsproblemer.

Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, der efterligner, blokerer eller ændrer kroppens naturlige hormoner. De påvirker især kønshormoner som østrogen, progesteron og testosteron, men også blandt andet stofskiftehormoner, kortisol og insulin kan påvirkes.

Dit hormonelle system er spredt i hele kroppen. Kirtler som bugspytkirtlen, æggestokke, skjoldbruskkirtel, testikler og mange flere producerer forskellige hormoner, der styrer kroppens funktioner.

Hvert hormon udløser forskellige receptorer i kroppen, fra sultfornemmelse til processer som stofskifte, fordøjelse og fertilitet. Hormonforstyrrende stoffer kan skade disse naturlige kemiske processer og føre til hormonelle ubalancer og relaterede lidelser.

Hormonforstyrrende stoffer kan komme ind i kroppen gennem huden, via luften du indånder, og gennem mad og drikke.

Når du indtager eller udsættes for hormonforstyrrende stoffer, kan de:

  • Efterligne hormoner: Nogle hormonforstyrrende stoffer ligner kroppens egne hormoner og kan binde sig til hormonreceptorer. Dette kan udløse lignende reaktioner som kroppens egne hormoner, hvilket kan føre til overaktivering af visse processer. For eksempel kan ftalater i plast svække østrogenreceptorer og forstyrre ægløsning.
  • Blokere hormoner: Andre forstyrrende stoffer kan binde sig til hormonreceptorer uden at aktivere dem. Det blokerer kroppens egne hormoner i at binde sig og udføre deres naturlige funktion.
  • Ændre hormonproduktionen: Hormonforstyrrende stoffer kan forstyrre syntese, transport, nedbrydning eller udskillelse af hormoner og dermed skabe ubalance, som for eksempel østrogendominans eller insulinresistens.
  • Ændre receptorernes følsomhed: Disse kemikalier kan ændre hvor følsomme hormonreceptorer er, så de bliver mere eller mindre modtagelige overfor kroppens egne hormoner.
  • Beskadige DNA: Nogle hormonforstyrrende stoffer kan forårsage epigenetiske forandringer og ændre genudtryk uden at ændre selve DNA-sekvensen. Disse ændringer kan i værste fald gives videre til kommende generationer og forårsage genetiske mutationer.

Hvilke hormonforstyrrende stoffer er mest almindelige?

Hormonforstyrrende stoffer findes overalt i vores omgivelser. Du behøver ikke bo i et meget forurenet område for at blive udsat for miljøgifte.

Her er nogle udbredte forurenende stoffer, som findes i miljøet, maden, vandet, tekstiler og køkkengrej, og som kan efterligne, blokere eller ændre dine egne hormoner:

Bisphenol A (BPA)

Findes i hård plastik som spande, visse mademballager, indersider i dåser og kvitteringspapir. Ved hudkontakt eller indtagelse gennem maden kan det efterligne østrogen og forstyrre ægløsning og menstruationscyklus. Hos mænd kan overskydende østrogen give akne, rejsningsproblemer og endda føre til infertilitet.

Ftalater

Ftalater findes i blød plast, parfume, neglelak, hårspray, rengøringsmidler, shampoo og andre plejeprodukter. De kan mindske kroppens egen østrogenproduktion og dermed give uregelmæssige menstruationer. Visse ftalater er forbudt i EU, men det afhænger af anvendelse og mængde.

Parabener

Parabener bruges hovedsageligt i kosmetik som ansigtscremer, lotion, balsam og andre plejeprodukter samt i medicin. Parabener virker konserverende, men overeksponering kan føre til hormonforstyrrelser.

Triclosan

Dette aktive stof bruges for sin antibakterielle effekt i bl.a. sæber, tandpasta og rengøringsmidler. Det kan dog forstyrre skjoldbruskkirtlens funktion og dermed indirekte påvirke stofskifte og menstruation. Mange lande har forbudt eller er i gang med at udfase stoffet.

Perfluorerede stoffer (PFAS)

PFAS findes i non-stick køkkengrej, vandafvisende tøj og visse mademballager.

De kan potentielt forstyrre østrogen- og androgen-niveauet både hos kvinder og mænd, hvilket kan påvirke fertilitet og menstruation og forværre hormonforstyrrelser som polycystisk ovariesyndrom.

Pesticider (fx DDT, atrazin)

Pesticider har været brugt i årevis for at beskytte afgrøder, men nogle af dem kan forstyrre balancen i kønshormoner og påvirke fertilitet og cyklus. De kan også findes i vores drikkevand.

Tungmetaller (fx bly, kviksølv, cadmium)

Tungmetaller er et stort problem i områder med luft- og vandforurening. De findes i visse former for kosmetik, forurenet vand og fisk – især tæt på industrivirksomheder. Tungmetaller kan forstyrre flere hormoner og dermed øge risikoen for uregelmæssige menstruationer og nedsat frugtbarhed.

Advertisement


Effekten af hormonforstyrrende stoffer

Virkningerne af hormonforstyrrende stoffer er ofte subtile og kan først vise sig efter mange år. De har måske ingen effekt på dig, især hvis du ikke er jævnligt eller kraftigt eksponeret.

Effekten afhænger af:

  • Den specifikke type hormonforstyrrende stof
  • Dosis og eksponeringsvarighed
  • Tidspunktet for eksponeringen (værst under fosterudvikling, barndom og pubertet)
  • Individuel følsomhed
  • Kombinationseffekter fra flere hormonforstyrrende stoffer

For dem der bor i forurenede områder eller arbejder tæt på farlige kemikalier og giftstoffer, er risikoen dog større.

Påvirkning af reproduktionssystemet:

  • Nedsat fertilitet hos både kvinder og mænd pga. ændrede kønshormoner
  • Ændret kønsudvikling. Kraftig eksponering kan enten fremskynde eller hæmme udviklingen af reproduktive organer og sekundære kønskarakteristika.
  • Øget risiko for visse kræftformer som bryst-, prostata- og testikelkræft, da disse organer er særligt følsomme overfor hormonelle ændringer
  • Udvikling eller forværring af endometriose
  • Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
  • Ændring i kønsfordeling blandt nyfødte. Forurenende stoffer som aluminium, krom og kviksølv er forbundet med flere drenge, mens bly-forurening giver flere piger.

Påvirkning af tidlig udvikling:

  • Fødselsdefekter
  • Udviklingsforstyrrelser
  • Påvirket hjerneudvikling
  • Ændret udvikling af immunforsvaret, som kan føre til autoimmune sygdomme eller svækket immunforsvar.

Påvirkning af stofskifte:

  • Øget risiko for overvægt og vægtproblemer
  • Type 2-diabetes
  • Metabolisk syndrom
  • Påvirket fedtstofskifte

Påvirkning af neurologisk funktion:

  • Kognitive forstyrrelser
  • Ændret adfærd
  • Øget risiko for neurodegenerative sygdomme
  • Opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet (ADHD)

Påvirkning af immunforsvar:

  • Autoimmune sygdomme
  • Øget modtagelighed for infektioner
  • Allergier

Påvirkning af hjerte-kar-sundhed:

  • Øget risiko for hjertesygdomme
  • Forhøjet blodtryk

Påvirkning af skjoldbruskkirtel:

  • Ændrede skjoldbruskkirtelhormoner
  • Skjoldbruskkirtellidelser som for lavt eller for højt stofskifte eller kræft

Sådan begrænser du din eksponering for hormonforstyrrende stoffer

Der er måder at begrænse din eksponering for hormonforstyrrende stoffer. Men i verdens nuværende tilstand er det nok umuligt at undgå dem helt.

Det er også vigtigt at bemærke, at mange ikke har mulighed for at flytte til mindre forurenede områder eller købe bæredygtige produkter, fordi de ofte er dyrere. Undersøgelser viser, at udsatte befolkningsgrupper i både rige og fattige lande er mere eksponerede for miljøgifte og forurening.

Sådan kan du begrænse din eksponering for hormonforstyrrende stoffer:

Mad og drikke:

  • Køb økologiske varer når det er muligt, især blandt "Dirty Dozen" frugt og grøntsager, som har flest pesticidrester. Dirty Dozen inkluderer jordbær, spinat, grønkål, grønne bladgrøntsager, ferskner, pærer, nektariner, æbler, vindruer, peberfrugter, kirsebær, blåbær og grønne bønner. Disse har ofte høje niveauer af pesticider
  • Køb lokale og sæsonbestemte fødevarer – sæsonvarer indeholder ofte færre pesticider
  • Brug glas, rustfrit stål eller keramik til opbevaring af mad i stedet for plastik
  • Undgå at opvarme mad i plastbeholdere
  • Brug vandfilter for at reducere forurenende stoffer i drikkevandet
  • Vælg friske eller frosne produkter fremfor dåsemad for at undgå BPA

Plejeprodukter:

  • Læs ingredienslisten og vælg produkter uden parabener, ftalater og kunstig parfume
  • Brug naturlige skønheds- og hudplejeprodukter, når det er muligt
  • Vælg parfumefri produkter
  • Vælg deodorant uden aluminium – især om vinteren
  • Lav gerne dine egne simple plejeprodukter såsom ansigts- eller hårmasker med naturlige ingredienser
  • Skift fra tamponer og plastbind til menstruationskop, trusseindlæg i stof eller økologiske bind

Rengøringsmidler:

  • Brug naturlige rengøringsmidler som eddike, natron og citronsaft
  • Vælg parfumefri og miljømærkede alternativer
  • Undgå antibakteriel sæbe med triclosan
  • Rengør med mikrofiberklude eller damprenser – brug kun vand hvis muligt

Dit hjemmemiljø:

  • Støvsug ofte og brug gerne HEPA-filter for at mindske kemikalier i hjemmet
  • Brug naturlige luftrensere som stueplanter eller kog vand med duftende urter eller krydderier
  • Luft ud dagligt for at forbedre ventilationen
  • Vælg maling og overfladebehandling med lavt VOC-indhold ved renovering
  • Brug stearinlys af soya eller bivoks i stedet for paraffin og kunstig parfume

Tøj og tekstiler:

  • Vælg møbler af naturmaterialer som træ, hør, bomuld og metal
  • Vælg økologisk bomuld, uld, hør eller andre naturfibre i tøj og sengetøj
  • Undgå tekstiler behandlet med imprægnering eller pletafvisende kemikalier
  • Undgå meget farvet tøj, især hvis du ikke kender farvens oprindelse

Køkkengrej:

  • Brug støbejern, rustfrit stål eller keramik i stedet for non-stick-pander
  • Bruger du non-stick pander, så undgå høje temperaturer, og udskift dem ved slid
  • Brug glasbeholdere eller bivokswrap i stedet for plastikfilm til opbevaring

Haven:

  • Brug naturlig bekæmpelse af skadedyr, fx kaffegrums, æteriske olier eller fælder i stedet for kemiske pesticider
  • Vælg økologisk gødning som kompost eller husdyrgødning

Skab et rent og sikkert miljø for dig og dine kære

Det er svært helt at undgå giftstoffer i vores omgivelser. Da de fleste bor i byen, vil der altid være en vis eksponering. Men ved at forsøge at begrænse eksponering, vælge rene og miljøvenlige produkter samt bytte plastik og syntetiske materialer ud med naturlige alternativer, kan du gøre en betydelig forskel for dit helbred.

Download WomanLog nu:

Download i App Store

Hent på Google Play

Share this article:
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10950980/
https://www.publichealth.columbia.edu/news/study-finds-significant-link-between-air-pollution-neurological-disorders
https://www.augusta.edu/online/blog/environmental-toxins
https://news.agropages.com/News/NewsDetail---15177.htm
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10218044/ https://health.clevelandclinic.org/how-environmental-toxins-can-impact-your-health
https://www.the-scientist.com/sex-ratios-at-birth-linked-to-pollutants-69485
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9821251/
https://www.nature.com/articles/s41467-023-39797-4
Advertisement


Hvis du nogensinde har haft en byld på din hud, tandkødet eller et andet sted på (eller i) din krop, ved du, hvor farligt og smertefuldt det kan være. Fordi en byld kan ligne en bums eller en byld (koge), kan du blive fristet til at klemme eller prikke den. Men før du gør det, så læs denne artikel for at lære, hvordan du håndterer en byld sikkert, og hvorfor du aldrig bør prikke en selv.
Vores kroppe afspejler, hvordan vi lever vores liv. Og for de fleste af os er hverdagen domineret af skærmtid. Brug af computer og smartphone belaster ikke kun vores øjne, men også andre muskelgrupper—særligt nakke og skuldre. Dårlig holdning er mere end et æstetisk problem, det kan give reelle helbredsproblemer som migræne og skuldersmerter.
Alle har det, og en individuel lugt er en helt naturlig del af at have en krop. En stærk kropslugt kan dog blive et problem i sociale sammenhænge. Pludselige ændringer i din kropslugt kan også signalere underliggende helbredsproblemer – eller i nogle tilfælde blot ændringer i dit hormonniveau.