Probiotika
Probiotika er levende mikroorganismer—hovedsagelig bakterier og nogle gærtyper—der tilbyder mange sundhedsmæssige fordele, når de indtages i passende mængder. De omtales ofte som “gode” eller “venlige” bakterier, fordi de bidrager til et balanceret og harmonisk mavetarmsystem.
Tarmens sundhed har været et varmt emne inden for sundhed og velvære i et stykke tid nu, og med god grund! Vores tarme huser billioner af små mikroorganismer, kollektivt kendt som tarmens mikrobiom. Dette sprudlende fællesskab af bakterier, vira og endda nogle svampe spiller en afgørende rolle i at hjælpe os med at fordøje mad, syntetisere vitaminer og regulere vores immunsystem. Probiotika kan betragtes som mikrobiotiske fredsskabere, der sikrer, at skadelige mikrober holdes i skak.
Der lever utallige mikroorganismer, overvejende i symbiose, inden i vores kroppe. Som navnet antyder, kan de ikke ses med det blotte øje, så selvom de tælles i billioner, udgør de kun 1 til 3 kilo af en voksen kvindes kropsvægt.
Den menneskelige mikrobiota er utrolig mangfoldig, og der findes tusindvis af forskellige bakteriearter, som danner et komplekst økosystem i kroppen. Sammensætningen af disse bakteriesamfund kan variere meget mellem individer og endda inden for forskellige områder af den samme persons krop.
Tarmens mikrobiom indeholder bakterier, vira, svampe og arkæer. Størstedelen af tarmmikrobiomet udgøres af bakterier og vira, hvorimod svampe og arkæer hver kun udgør omkring 1%. Dog ser begge ud til at spille vigtige roller. Vi ved nu, at de små tarmsvampe er afgørende for menneskets immunrespons, og de sparsomme, lidt undersøgte arkæer ser ud til at hjælpe fordøjelsen ved at producere metan.
Vira er meget mere talrige. Vi forbinder dem for det meste med sygdomme, hvilket ikke er forkert, men i tarmen kan de faktisk have en positiv indflydelse på fordøjelse, immunrespons og endda kognitiv funktion. Mens vira er mærkelige, tilpasningsdygtige maskiner, der ikke kan vokse eller skabe egen energi og derfor udgør en særlig subkategori af zombie-/androidorganisme, er bakterier uden tvivl levende.
Bakterier er fascinerende. De findes overalt i kroppen, men størstedelen opholder sig i mavetarmkanalen. Andre områder, hvor bakterier er mere koncentrerede, inkluderer hudens overflade, mundhulen, luftvejene, urogenitalkanalen og diverse slimhinder. Det er også de områder af kroppen, der er særligt modtagelige for bakterieinfektioner.
For germofober eller f.eks. kvinder med OCD kan tanken om disse små organismer være triggende; dog kan vi reelt ikke overleve uden dem. Probiotika viser, hvordan bakterier kan være gavnlige for os.
Hvad er probiotika?
“Probiotika” er det begreb, der nu almindeligvis bruges om levende mikroorganismer, først og fremmest bakterier, men også nogle gærarter, som har vist sig at gavne sundheden. Disse mikroorganismer omtales ofte som “gode” eller “venlige bakterier”. Probiotika indtages oftest gennem fødevarer eller som kosttilskud.
Den videnskabelige opfattelse af, hvor gavnlige probiotika egentlig er for vores sundhed, er delt, men det står klart, at disse bakterier har en positiv effekt og ikke er skadelige.
De bedst kendte probiotika tilhører Lactobacillus- og Bifidobacterium-slægterne, men der findes mange andre stammer og arter, som anvendes i forskellige probiotiske produkter. Fødevarer, der naturligt indeholder probiotika, inkluderer:
- yoghurt
- kefir
- surkål
- kimchi
- andre fermenterede fødevarer.
Probiotika kan også tages som kosttilskud i form af kapsler, tabletter, pulvere eller væsker.
Hvad gør probiotika i kroppen?
Probiotika har en række gavnlige effekter, der primært stammer fra deres indflydelse på balancen og funktionen af tarmens mikrobiota. Virkningen af probiotika i kroppen afhænger af faktorer som den valgte probiotiske stamme, din individuelle sundhed og tilstedeværelsen af andre fødevarer og stoffer i dit fordøjelsessystem.
Når probiotika kommer ind i kroppen gennem mad eller kosttilskud, møder de først det sure miljø i maven og fortsætter derefter til mavetarmkanalen. Mange probiotiske stammer er syrebestandige, hvilket betyder, at de kan modstå mavesyren og fortsætter videre til tyndtarmen.
I tyndtarmen møder probiotika galdesalte og fordøjelsesenzymer, som yderligere kan udfordre deres overlevelse. Nogle probiotiske stammer er dog sejlivede og formår at nå tyktarmen, hvor de udøver deres gavnlige virkning.
Når probiotika først er inde i tyktarmen, har de mulighed for at kolonisere og slå sig ned. De interagerer med den eksisterende mikrobiota i tarmen, påvirker balancen af bakteriearter og konkurrerer om næringsstoffer og plads med potentielt skadelige patogener. Probiotiske bakterier kan metabolisere forskellige næringssubstrater og producere gavnlige forbindelser, f.eks. ved fermentering af kulhydrater og kostfibre for at danne kortkædede fedtsyrer (SCFA'er), hvilket er gavnligt for vores fordøjelse.
Probiotika kan også interagere med immunceller, der findes i lymfoidt væv i tarmen, og kan dermed bidrage til kroppens forsvar mod infektioner og inflammation.
Hvad er fordelene ved at tage probiotika?
Ved at interagere med tarmens mikrobiom kan probiotika potentielt påvirke mange processer i kroppen positivt—fra håndtering af inflammation til nedbrydning af næringsstoffer og endda forbedring af den mentale sundhed. Den videnskabelige forståelse af disse fordele er dog i sin spæde begyndelse, så der er mere at lære, før vi når til konsensus.
Ifølge nuværende viden omfatter de vigtigste funktioner og potentielle sundhedsfordele ved probiotika:
- hjælp til fordøjelsen af mad, især fødevarer med komplekse kulhydrater eller i nogle tilfælde laktose
- bedre optagelse af næringsstoffer
- opretholdelse af en balanceret og sund tarmmikrobiom
- potentielle fordele for immunsystemet
- hæmning af vækst af sygdomsfremkaldende bakterier
- sammensætning af essentielle vitaminer, såsom B-vitaminer og vitamin K
Nye forskningsresultater peger på en forbindelse mellem tarmens mikrobiom og mental sundhed. Probiotika undersøges nu for deres rolle i håndtering af humørsygdomme som depression og angst.
Nogle probiotika kan også hjælpe kvinder med laktoseintolerance til bedre at fordøje laktose ved at producere laktase—enzymet, der nedbryder laktose.
Hvis du tager antibiotika, kan din behandler anbefale probiotika for at hjælpe med at genopbygge de gavnlige bakterier, som også påvirkes af antibiotika. Tidligere troede man, at probiotika ville modvirke virkningen af antibiotika, men nu mener man, at de ikke ophæver hinanden, og at probiotika kan hjælpe med at fremskynde helingsprocessen. Nogle sundhedsprofessionelle anbefaler at vente et par timer efter indtagelse af antibiotika, før du tager probiotika.
Kan probiotika hjælpe ved IBS og IBD?
Da de påvirker fordøjelseskanalen, har probiotika potentiale til at hjælpe ved diverse helbredstilstande relateret til fordøjelsen. Nogle kvinder med irritabel tyktarm (IBS) fortæller om forbedringer i symptomer som mavesmerter, oppustethed og uregelmæssig afføring, når de tager bestemte probiotiske stammer. Resultaterne varierer dog, og ikke alle oplever gavn.
Dette afspejles i den videnskabelige forskning, hvor der generelt kun er set en moderat forbedring med probiotika. Ikke desto mindre er probiotika generelt sikre at anvende selv for patienter med IBS, og de kan stadig hjælpe med at opretholde en sundere tarm. Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er en mere fremskreden tilstand, hvor sådanne symptomer bliver kroniske og kan føre til yderligere problemer. At holde en sund kost kan hjælpe dig med at undgå sådanne smertefulde og belastende tilstande.
Hvornår er det bedst at indtage probiotika?
Det bedste tidspunkt at indtage probiotika varierer naturligvis afhængigt af dine individuelle præferencer og årsagen til, at du tager dem. At tage probiotika sammen med mad kan beskytte bakterierne mod det sure miljø i maven, og derfor anbefales det ofte at tage dem sammen med eller umiddelbart før et måltid. Det kan også hjælpe på eventuelle fordøjelsesgener.
Mange tager deres medicin og kosttilskud på samme tidspunkt hver dag, men dette er ikke så vigtigt for probiotika. Følg anvisningen på produktet eller lægens anbefaling. Hvis din krop ikke ser ud til at reagere positivt, kan du prøve at skifte type og stamme af probiotika og rådføre dig med din sundhedsplejerske for mere detaljeret vejledning.
Probiotika vs præbiotika
“Probiotika” er det ord, vi oftest ser på yoghurt-bægre og i bøger om kost, men der findes også præbiotika. Hvad er præbiotika?
PRObiotika er levende mikroorganismer, men PRÆbiotika er ikke-levende, ikke-fordøjelige forbindelser, som nærer de organismer, der lever i vores tarme. De findes typisk i plantebaserede fødevarer såsom frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter. De bidrager ikke direkte til vores næringsoptagelse, fordi vi ikke selv kan fordøje dem, men de støtter indirekte sundheden ved at stimulere væksten og aktiviteten af de gavnlige probiotiske bakterier. Eksempler på præbiotiske stoffer er inulin, visse sakkaridforbindelser og resistent stivelse.
Fødevarer med et højt indhold af præbiotika inkluderer:
- hvidløg
- løg
- svampe
- asparges
- cikorierod
- fuldkornsprodukter
- kakaopulver
- tang
- jordskokker
Nogle produkter og kosttilskud er mærket “synbiotika”, hvilket betyder, at de indeholder både probiotika og præbiotika. Tanken er at give en dobbelt fordel ved at levere levende gavnlige bakterier sammen med de næringsstoffer, de har brug for for at trives.
Download WomanLog nu:
