Tør hud og sprukne læber
Din hud reagerer på alt i dit miljø. Klimaet og din kost er blot to af de mange faktorer, der kan påvirke hudens struktur og sundhed. Tør hud er en almindelig reaktion på forskellige påvirkninger og kan som regel nemt afhjælpes.
Hudpleje er en milliardindustri, der opfordrer os alle til at bruge penge på at se yngre og bedre ud. Det er rigtigt, at det kan være ubehageligt at have tør hud, og det kan føre til infektioner, blødninger og andre sundhedskomplikationer, hvis det ikke behandles, men i de fleste tilfælde behøver du ikke dyre midler for at afhjælpe det.
Nogle kvinder er naturligt tilbøjelige til at have tør hud, eller xeroderma, men det er oftest ikke noget at bekymre sig om. Hvis du har brug for lindring ved mere ekstreme tilfælde, f.eks. diagnoser som xerose, kan det være nødvendigt at få hjælp fra en hudlæge.
Hud 101
Huden er kroppens største organ, typisk 1,5 til 2 m2 og udgør 12–15 % af en persons samlede kropsvægt. Huden har mange funktioner: den er et selvhelende beskyttende lag og den første forsvarslinje mod vira, bakterier, UV-stråling og andre potentielle farer; den er et sanseorgan med specialiserede receptorer til at registrere berøring, tryk, vibration, temperatur og smerte; den udskiller sved og olie; den producerer D-vitamin som respons på solen; og den hjælper med at regulere kropstemperatur og hydrering.
Huden er opbygget af tre lag:
Epidermis, det yderste hudlag, består af 4 til 5 lag celler, hovedsageligt sammenlåsende keratinocytter, der dannes i det basale lag, og som ændrer sig, mens de stiger op til overfladen og bliver næsten vandtætte. Det øverste lag afstødes og erstattes af nye celler hver 4. til 6. uge.
Dermis, det stærke, elastiske mellemlag, indeholder mange forskellige celler og strukturer fordelt på to lag—det papillære lag, hvor fingeraftryk sidder, og det retikulære lag, der rummer blod– og lymfekar, hårsække, nerveender, svedkirtler og talgkirtler med mere.
Tilsammen udgør epidermis og dermis cutis.
Endelig er der hypodermis, det dybeste lag. Dette kaldes også det subkutane lag eller overfladisk fascie. Laget indeholder vigtige strukturer, men består mest af løst bindevæv og fedtlobuli.
Sammenlignet med kvinder er mænds hud hårdere, 20–25 % tykkere, indeholder mere kollagen, har større porer og producerer ca. dobbelt så meget olie, så kvinder er oftere ramt af tør hud.
Hvad forårsager tør hud?
Selvom forandringer i et hvilket som helst lag kan spille en rolle, skyldes tør hud oftest generel dehydrering eller forstyrrelser i de naturlige beskyttende olier i epidermis.
Mange faktorer kan få huden til at miste fugt. Efter pandemiprocedurer har de fleste af os oplevet, hvordan hyppig håndvask og brug af desinfektion kan udtørre og skade huden.
Nogle af de mest almindelige årsager til tør hud inkluderer:
- ikke at drikke nok vand
- søvnmangel, som forstyrrer frigivelsen af hormonet vasopressin, der regulerer hydreringen
- at drikke alkohol, som hæmmer produktionen af vasopressin og virker vanddrivende
- lav luftfugtighed, især om vinteren, når luften ofte er tør og kold, eller på grund af brug af aircondition om sommeren
- udsættelse for miljøfaktorer som vind, sol og varme
- at tage varme bade/brusebade eller bade for ofte
- at bade i ”hårdt” postevand med højt mineralindhold
- at bruge hudpleje-produkter med skrappe sæber, vaskemidler eller parfume
- aldring—med alderen bliver huden tyndere og mere skrøbelig, og talgkirtlerne producerer mindre olie
Certain helbredstilstande kan også give tør hud, blandt andet:
Atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis, en af de mest almindelige former for eksem. Det er en kronisk sygdom, hvor immunsystemet bliver forstyrret og overaktivt, hvilket udløser inflammation, som skader hudens naturlige beskyttende barrierer, så den bliver tør og udsat for infektioner.
Psoriasis
Psoriasis, en autoimmun sygdom der får hudceller til hurtigt at opbygge sig i tykke, skællende og tørre plamager.
Hypotyreose
Hypotyreose, en tilstand hvor skjoldbruskkirtlen danner for få hormoner, som beskytter hud, hår og negle.
Diabetes
Diabetes, der giver problemer med at regulere blodsukker, kan gøre huden—særligt på hænder, fødder og ben—tør og sprukken, da fugten trækkes ud af cellerne for at hjælpe kroppen med at fjerne overskydende sukker.
Sjögrens syndrom
Sjögrens syndrom, en autoimmun sygdom, der påvirker kroppens fugtskabende kirtler, især i tårekanaler, mund og hud.
Iktyose
Iktyose, en gruppe genetiske sygdomme, der gør huden tyk, tør og skællende.
Nyresygdom
Nyresygdom, som forringer organets evne til at udskille affaldsstoffer og væske fra kroppen, og ofte fører til tør hud.
Underernæring og spiseforstyrrelser
Underernæring og spiseforstyrrelser, herunder anoreksi, kan også gøre huden tør og skrøbelig.
Midler mod tør hud
Hvis du har problemer med tør hud, findes der mange simple ting, du kan gøre for at berolige og beskytte din hud.
Overvej din hudplejerutine. Undgå at bruge skrappe sæber eller vaskemidler, der giver udtørring eller irritation. Anvend i stedet milde, parfumefri renseprodukter til ansigt og krop.
Undgå varme bade og brusebade. Varmt vand kan også fjerne hudens naturlige olier, hvilket giver tør, kløende eller irriteret hud. Prøv i stedet at bade i lunkent vand.
Fugt din hud. Påfør en fugtighedscreme efter vask for at hjælpe med at fastholde fugten og holde huden hydreret. Brug fugtighedscreme på fugtig hud lige efter vask, uden at tørre helt af først.
Eksfoliering kan hjælpe med at fjerne døde hudceller og gøre det lettere for din fugtcreme at trænge ind. Undgå dog grove skrubber, som kan irritere huden. Brug i stedet en blid eksfoliering en til to gange om ugen, og vær ekstra forsigtig, hvis du har tør hud.
Hvis luften i dit hjem er tør, kan en luftfugter tilføre fugt, hvilket forhindrer, at din hud reagerer på tørhed.
Brug handsker udendørs om vinteren, og når du arbejder med kemikalier derhjemme.
Drik rigeligt med vand.
Fugtighedscreme og akne
Det kan virke ulogisk at bruge fugtighedscreme på akne-udsatte områder, men faktisk kan tør hud få talgkirtlerne til at overproducere sebum, hvilket kan give akne, så fugt kan hjælpe med at genoprette balancen i huden.
Sprukne læber
Tørre læber skyldes de samme faktorer, som giver tør hud generelt, men der er også særlige forhold, der påvirker læbernes fugt.
Selvom det kan give midlertidig lindring, fordamper spyt hurtigt, så at slikke sig om læberne gør dem endnu mere tørre. Ligeledes kan mundånding, især om natten, føre til tørre læber.
Hvilke vitaminer kan forebygge tørre læber?
Mangel på næringsstoffer kan også resultere i sprukne læber. Sørg for at spise varieret med B-vitaminer, C-vitamin, zink, kollagen og essentielle fedtsyrer.
For at forebygge eller behandle sprukne læber: hydrér, brug en læbepomade med høj SPF, undgå at slikke læberne, og brug en luftfugter. Er dine læber konstant eller meget tørre, bør du kontakte din sundhedsplejerske for at udelukke bagvedliggende helbredstilstande.
Download WomanLog nu:
