Hvorfor er jeg så følelsesladet under min menstruation?
Den præmenstruelle og menstruelle fase har ofte mindre ønskværdige følelsesmæssige konsekvenser. At tale om følelser og menstruationscyklussen kan være udfordrende, da kvinder fortsat bliver udskammet og negligeret for at udtrykke vores følelser, hvilket gør det lettere at ignorere eller nedtone kvinders oplevelser. At opleve følelsesmæssige svingninger i løbet af din cyklus er fuldstændig normalt — til en vis grænse — lad os derfor udforske, hvad der egentlig sker under PMS og de øvrige faser af din cyklus.
Fra pubertet til overgangsalder forårsager hormonelle udsving cykliske humørskift for kvinder verden over. Dog er vi alle unikke individer, og vi oplever forskellige følelser alt efter, hvilke udfordringer livet møder os med. At være følelsesladet er ikke en svaghed, men du bør heller ikke bare acceptere dårligt humør som et faktum, hvis det påvirker din dagligdag.
Hvorfor bliver jeg så følelsesladet under min menstruation?
Er det hormonerne? Forstå menstruationscyklussen
Hormoner spiller bestemt en stor rolle i de mentale og fysiske forandringer, du mærker i løbet af din cyklus – især i dagene op til og under din menstruation. De to hormoner, der har størst indflydelse på dine følelser og humørsvingninger, samt PMS-symptomerne, er østrogen og progesteron.
Østrogen er et hormon, som stiger i den første halvdel af cyklussen, topper hurtigt og falder brat lige før ægløsning: når du føler dig på dit bedste. Progesteron stiger og falder i mere bløde kurver i løbet af cyklussens anden halvdel. Når disse to hormoner stiger og falder for at regulere den reproduktive cyklus, kan en kvindes følelsesmæssige reaktion på verden omkring hende svinge.
Højere østrogenniveauer, særligt under den follikulære fase af menstruationscyklussen, kan forbindes med mere energi og generelt bedre humør. Når østrogenen topper (omkring ægløsning), føler du dig måske mere social, har øget mental styrke og finder det lettere at klare udfordringer.
Progesteron kaldes ofte for det vigtigste “graviditetshormon”, fordi det forbereder livmoderslimhinden til at modtage et æg og lette implantation. Progesteron har generelt en beroligende effekt og kan fremme afslappethed, særligt tydeligt under lutealfasen (anden halvdel) af cyklussen før PMS og din menstruation starter.
Hvis graviditet ikke opstår, afstødes livmoderslimhinden, og progesteronniveauet falder. Hvis et befrugtet æg derimod sætter sig fast, fortsætter progesteronet med at stige for at støtte graviditeten.
Svingninger i progesteronniveauet, især hvis de falder pludseligt, kan bidrage til irritabilitet hos nogle. De fleste kvinder bemærker helt sikkert forskellen mellem cyklusfaserne, enten gennem PMS-symptomer eller generelle fornemmelser, disse ændringer giver. Det er især udfordrende for dem af os, der oplever alvorlige PMS-symptomer på grund af præmenstruel forværring, præmenstruel dysforisk lidelse eller andre tilstande.
Årets årstider
Ændringerne i hormonniveauet mellem cyklusfaserne kan sammenlignes med naturens årstider – menstruationen er som vinter, hvor alt går langsommere, og du har brug for ekstra hvile, mens ægløsning kan sammenlignes med sommer: her er du mest optimistisk og stærk.
Det er vigtigt at forstå, hvordan hver fase føles i netop din krop, så du ved, hvad du kan forvente på bestemte dage af din cyklus.
Er det det fysiske ubehag?
Ud over hormonelle ændringer kan fysiske ubehag som menstruationssmerter, oppustethed, ømme bryster, madtrang og hovedpine blandt andre lignende symptomer også øge den følelsesmæssige byrde under menstruationen.
Hvem kan yde deres bedste, når man samtidig døjer med mavesmerter, træthed og mulig blødning? Det er helt muligt at have en god dag, selvom du har menstruation, men du skal ikke have dårlig samvittighed over at føle dig nede disse dage. Det gør dig ikke mindre kapabel, men symptomerne er gode grunde til at være mild mod dig selv.
Er det det sociale?
Vores følelser påvirkes også direkte af, hvordan vi indgår i relationer med andre. Deltager du i sociale aktiviteter og har nogen at betro dig til? Føler du dig tryg? At håndtere sociale relationer, især når menstruations- eller PMS-symptomerne er slemme, kan virke isolerende og stressende. Hvorfor tog jeg de her bukser på? Kan jeg gå i svømmehallen under menstruationen? Hvem kan jeg spørge om en tampon?
Kvinder, der mangler sikker og prisvenlig adgang til menstruationsprodukter, oplever det, man kalder menstruationsfattigdom. Det gør det endnu sværere og kan føles uværdigt at håndtere menstruation. Hvis din menstruation betyder, at du må blive hjemme fra arbejde eller skole, vil det uundgåeligt føre til stress, angst og tristhed. Ligeledes, hvis du allerede føler dig nedtrykt af andre grunde, kan PMS-symptomer forværre din mentale trivsel.
Er det neurotransmitterne?
Det viser sig, at vores kønshormoner også påvirker vores “lykkehormoner”—neurotransmittere som serotonin, der hjælper med at regulere humør, søvn og appetit, dopamin, der giver os tilfredshed og glæde, endorfiner, som lindrer smerter og øger velvære, og GABA, der beroliger nerver og regulerer humøret. Dine serotoninniveauer kan også påvirkes af svingende kvindelige hormoner og andre PMS-symptomer.
Er det normalt at græde under menstruationen?
Til en vis grad – ja, det er helt normalt. At græde er en almindelig og naturlig reaktion på mange oplevelser og en vigtig del af selvregulering. Følelsesmæssige tårer indeholder høje mængder stresshormoner, så når vi græder, kan vi regulere vores følelser og lette lidt af presset. Ligesom at bande kan gråd desuden hjælpe dig med at håndtere smerte.
Der er absolut intet galt i, at du føler dig følelsesladet når som helst, da det er en normal del af kroppens funktion; dog kan alvorlig depression og ukontrollerbare humørsvingninger være tegn på mere alvorlige helbredsproblemer.
Prøv ikke at dvæle for meget ved negative tanker, så du ikke gør dig selv mere ked af det end gavnligt; men husk, at dine følelser generelt er gyldige, selv hvis de nogle gange blæses op. Ja, din angst og hjerne kan snyde dig og gøre situationen værre end den er, men du har alligevel ret til at bearbejde det, der sker omkring dig.
At føle sig ked af det og overvældet er kroppens måde at sige fra på, og der kan sagtens være gode grunde til det.
Gråd og humørsvingninger
Vi ved fx, at østrogenniveauerne varierer meget for hver kvinde i løbet af cyklussen, men der er også store forskelle kvinder imellem på samme tid i cyklussen. Hormonmængden kan måles præcist på et givet tidspunkt, men denne information forudser ikke nødvendigvis følsomhed, selvom hormonerne tydeligvis påvirker følelserne.
Mange kvinder med PMS eller PMDD (præmenstruel dysforisk lidelse) har “normale” østrogenniveauer, så problemet ligger måske i, hvordan hormonet påvirker andre processer i kroppen. Nogle kvinder oplever humørsvingninger og stærke følelser ved højt østrogenniveau, men mange føler sig mere stabile i overgangsalderen, når østrogenen er lav.
Nogle kvinder oplever depression, irritabilitet, vrede eller angst, når progesteron stiger, mens andre føler sig mest ustabile ved “progesteron-tilbagetrækning”. Fødselsdepression, perimenopausal og postmenopausal depression rammer kun kvinder og viser, hvor stor betydning kønshormonerne har.
Tal med din læge, hvis dine humørsymptomer er særligt voldsomme.
Andre faktorer
Andre fysiske og følelsesmæssige symptomer
Hormonændringer er ikke det eneste, der påvirker din krop og hjerne under din menstruation. Fysiske symptomer som kramper og oppustethed har en meget reel indvirkning på kroppen og kan derfor medføre dårligt humør. Smerter er aldrig behagelige, og der er ingen grund til pludselig at skulle acceptere hovedpine, oppustethed og andre symptomer, bare fordi du har menstruation.
Stress, livsstil og kostfaktorer
Livet stopper ikke under menstruationen, og hverdagens stressfaktorer er der stadig. De lave hormonniveauer på dage, hvor du i forvejen føler dig nede, kan gøre situationen sværere og gøre det mere udfordrende at håndtere symptomerne.
Nogle gange kan prævention også forklare humørsvingningerne – eller mangel på samme (hvilket heller ikke altid føles optimalt). Tal med din sundhedsplejerske eller læge om mulige doseringer eller små ændringer for at få præventionen til at fungere bedre for dig.
Præmenstruel dysforisk lidelse
Præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD) er en alvorlig form for præmenstruelt syndrom (PMS), som rammer en lille procentdel af kvinder. PMDD er kendetegnet ved voldsomme humørsvingninger og fysiske symptomer, der opstår i lutealfasen – altså en til to uger før menstruationen starter. I modsætning til PMS er symptomerne ved PMDD mere alvorlige og kan påvirke det daglige liv markant – de skal aldrig negligeres.
PMDD rammer ca. 3–8% af kvinder globalt, cirka 1 ud af 20. Det kan lyde som et lille tal, men det er stadig en ret udbredt tilstand. Symptomer viser sig ofte for første gang i midt-tyverne og kan forværres i takt med overgangsalderen.
Sådan håndterer du følelsesmæssige forandringer
Følelsesmæssige forandringer forbundet med menstruation tyder ikke nødvendigvis på, at der er noget i vejen. Mange kvinder oplever en grad af følsomhed eller humørsvingninger, som ikke har nævneværdig betydning for livskvaliteten. Alligevel afspejler vores følelser vores generelle sundhed, så alt det, vi gør for en sund livsstil, vil også gavne os følelsesmæssigt.
Begynd med at tage hensyn til dine behov og tilpas dig til, hvor du er i cyklussen, så godt du kan. Får du nok søvn? Motionerer du, strækker kroppen, drikker rigeligt med vand og tilbringer lidt tid udendørs regelmæssigt? Spiser du en sund og afbalanceret kost?
Selvpleje er afgørende under menstruationen. Undgå saltet mad for at mindske oppustethed, brug let motion og søvn til at lette symptomerne, og pas bedst muligt på dig selv – du fortjener det!
Overvej følgende selvplejestrategier:
- Drik rigeligt med vand
- Brug en varmepude mod menstruationssmerter og andre ømheder
- Spis sundt og varieret
- Få nok hvile
- Lav lette øvelser uden at presse dig selv
- Skær ned på koffein og alkohol
- Lær at genkende dine humørsvingninger og lavt humør og hav remedier klar: fra din yndlingsmusik til hyggelige serier, gåture eller noget andet, der gør dig glad og rask.
Hvis de basale selvpleje-aktiviteter ikke hjælper nok, eller hvis symptomerne gør det svært for dig at tage dig af dig selv, kan der ligge noget mere bag.
Konklusion
Tidligere blev kvinder med alvorlig følelsesmæssig ubalance diagnosticeret med hysteri og kunne blive indlagt, fordi ingen forstod årsagen til lidelsen. Også i dag kan sundhedsvæsenet overse kvinders symptomer, selvom de kunne behandles. PMS-symptomer kan vise sig på mange måder, men det er ikke normalt eller acceptabelt at være i konstant ubehag.
Hvis du oplever følelsesmæssige og adfærdsmæssige forandringer, som påvirker din livskvalitet, så søg hjælp – ingen fortjener at lide. At have følelsesmæssige nedture af og til er dog fuldstændig normalt. Der findes mange strategier, du kan prøve for at få det bedre.
Download WomanLog nu:
